I godt en måned har bølgerne gået højt i Danmark om dårlig moral på skatteområdet; f.eks. har Jyske Bank en sag kørende i Landsskatteretten om fradrag for tab ved tilbagekøb og annullering af egne aktier; ligesom TDC anklages for dårlig moral ved at have stillet spørgsmål til Ligningsrådet og efterfølgende fulgt de afstukne spilleregler i forbindelse med skattemæssig afskrivning på goodwill.

Det har ført til en debat om rådgivning kontra moral, hvor både statsministeren og topdirektør i Danske Bank, Peter Straarup, anklager firmaerne for at have en dårlig moral, når de følger skattelovgivningen; og som professionel rådgiver kan jeg ikke sidde disse ”anklager” overhørig. Men der er nu fremsat forslag til ændringer, så de huller, skatteministeren hævder ikke findes, de lukkes.

”En statsautoriseret/registreret revisors virksomhed omfatter revision af regnskaber m.v. samt rådgivning og assistance i forbindelse hermed inden for tilgrænsende områder.

- En statsautoriseret/registreret revisor skal udføre sit hverv med omhu, nøjagtighed og den hurtighed, som hvervets beskaffenhed tillader, samt i overensstemmelse med god revisorskik”.

Siden jeg læste til revisor for mange år siden har disse bestemmelser i revisorlovgivningen stået med flammeskrift i mit hoved. Men hvad er så ” ……… omhu og nøjagtighed….” i dagens Danmark? Det er der nemlig lige pludselig blevet tvivl om. Selv om jeg, som revisorlovgivningen kræver det, har deponeret min beskikkelse som statsautoriseret revisor, ønsker jeg ikke at gå på kompromis i min rådgivning med hensyn til kvaliteten. Det er min moral for god til.

Hvorledes opfylder man så statsministerens og bankdirektør Peter Straarups ønske om en bedre moral i rådgivning af f.eks. banker (Jyske Bank), teleselskaber (TDC) eller en hvilken som helst international koncern. Hvis jeg som rådgiver i Danske Bank havde undladt at gøre opmærksom på alle lovlige og logiske skattebesparende tiltag, og Peter Straarup havde fået et horn i siden på mig, kunne han med revisorloven i hånden med god ret gøre mig erstatningsansvarlig for dårlig eller ligefrem manglende rådgivning.

Selskabsskat er nemlig en ganske almindelig driftomkostning i en virksomhed. Og det kan ikke være dårlig moral at minimere virksomhedens omkostninger, så overskudet bliver størst muligt. Ellers kommer aktionærerne jo efter dig.

Vil det så sige, at man skal vælge mellem pest og kolera?

Står det til Fogh Rasmussen og Peter Straarup er svaret ja. Men som professionel rådgiver og underkastet revisorlovgivningens strenge krav til omhu og nøjagtighed, må de to herrer nødvendigvis have uret. Eller også skal de definere noget bedre, hvad de mener med dårlig moral. Og det tror jeg ikke, de kan! Og hvad gør så regeringen?

Ja, for det første skriver man side op og side ned i dagspressen og bruger oceaner af den bedste sendetid på de nationale TV-kanaler på at forklare den dårlige moral. Men man er nok trods alt klar over, at når virksomhederne følger lovgivning og almindelig praksis, kan det være svært for en ikke-statsminister og ikke-topbankdirektør at se noget forkasteligt i den anvendte fremgangsmåde. Og når man så ligefrem har gjort sig den ulejlighed på forhånd at spørgs landets højeste myndighed, Ligningsrådet, om den planlagte fremgangsmåde er lovlig – og fået ja – så ville det være moralsk forkasteligt over for selskabets aktionærer, hvis man ikke gennemførte transaktionen. Også selv om koncernchefen er tidligere topminister i Danmark.
Næ, konsekvensen blev såmænd, at man nu prøver at lave om på lovgivningen på forskellig vis. Og det er vel også det rigtige. Men så burde man frede alle lovlige transaktioner forud for lovforslagenes fremsættelse den 24. februar 2004, så der ikke bliver tilbagevirkende kraft.

Og ”noget for noget” politiken udmøntes således i, at regeringen vil belønne god adfærd med glade og sure smiley’er. Opfører man sig pænt, bliver man ikke kontrolleret så meget; opfører man sig mindre pænt, medfører det streng kontrol. I alt har regeringen samlet 57 forskellige forslag om ”virksomheder med orden i tingene”. Og hvem skal så bestemme?

Det skal såmænd stadigvæk de samme myndigheder, især når det gælder skatteområdet. Og der er intet nyt i den politik. Jeg har selv været skattechef (stoppede i 1972), og det var da helt sædvanligt, at virksomheder med rod i regnskaberne, naturligt blev set mere efter i sømmene. Princippet om at ”lever man stille, lever man godt” er ikke en ny opfindelse.

Inden for andre lovområder opfordrer man, i hvert fald mellem linierne, til at menigmand nu skal til at spionere og angive sine medmennesker, hvis de ikke opfører sig godt nok. Jo, det skal nok blive godt. Vi ved vel alle sammen, at vi skal overholde loven, men at opfordre til stikkeri, kalder jeg dårlig moral. Det bringer alt det værste i folk op til overfladen.

Så udspillet er alt i alt et eksempel på dårlig moral, men det har politikere monopol på at administrere, da det er dem, der laver lovene.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---