”Hvad er solstik egentlig,” spurgte en klient i klinikken. I denne sommervarme er det et spørgsmål, der kunne interessere os alle.
Solstik - eller mere korrekt hedeslag - optræder når vi udsættes for varme og ikke indtager tilstrækkelig væske, salte og mineraler.
På disse breddegrader sker dette oftest i forbindelse med solbadning, hvor kroppen varmes ekstremt op og ikke er i stand til at svede varmen ud. Huden bliver blussende rød og varm, den nærmest koger indvendig, men er knastør på overfladen. Tør, fordi varmen ikke kan komme ud i form af sved.

Hedeslag kan opstå pludseligt, eller sætte langsomt ind, hyppigt som en kombination af høj temperatur og en høj luftfugtighed. Det er ikke kun solens stråler der udløser hedeslag. Det kan også ske ved fysiske anstrengelser eller ekstreme sportspræstationer i et varmere og fugtigere klima end vanligt. Vær også forsigtig med overdreven alkoholindtagelse og solbadning samtidigt.

Symptomer på hedeslag
De fleste har oplevet at blive træt, mat, svimmel og ør i hovedet, evt. med hovedpine, ved for lang tids ophold i solen. Sådanne symptomer vil få de fleste af os til at trække ind i skyggen for at køle af.

Reagerer vi ikke på advarselssignalerne, bliver symptomerne alvorlige: Personen sveder mindre end normalt, huden er varm og tør med en rødlig kulør. (I modsætning til chok, hvor huden er klam og fugtig.) Hjerterytmen stiger til 160-180 slag i minuttet i modsætning til den normale puls på 60-100. Kropstemperaturen stiger hurtigt til 40° eller 41°.

Ved temperaturer over 42° ”koger vi over”. Der opstår blødninger samt skader i hjerne, nyre, lever og muskulaturen.
Personen kan virke desorienteret, konfus, forvirret og evt. besvime. I udtalte tilfælde kan det ende med chok, og personen kan miste bevidstheden og få kramper. Dette er en livsfarlig tilstand, der kræver akut behandling.

Termostaten sidder
i hjernen
Ved hedeslag sætter kroppens normale temperaturregulering ud. ”Termostaten” sidder i et center i hjernen, hypothalamus, som sørger for at holde en konstant temperatur i kroppen. Når termostaten slår fra, går der ikke besked til svedkirtlerne om at komme af med overskudsvarmen. De holder midlertidigt op med at fungere, og kroppen bliver herved overophedet.

Hedeslag rammer oftest ældre og børn, samt svagelige og svækkede mennesker. Med infektionssygdomme og ved indtag af bestemte typer medicin er det om at passe særligt på. Det gælder også gravide med væske- og/eller saltunderskud, overvægtige, alkoholpåvirkede personer og fanatiske sportsudøvere.

Rejsende med kroniske hjerte, kar- og lungesygdomme har bedst af at sove i et værelse med luftkonditionering. I de første dage efter ankomsten til et varmt klima mister kroppen meget salt gennem sveden. Saltmanglen kan medføre svimmelhed og besvimelsesanfald. Det er forskelligt, hvor hurtigt vi akklimatiserer os i varmen. Derfor anbefales det at forebygge saltmangel ved at spise rigeligt med salt i den første uge efter ankomsten til et varmt klima.

Bedst at forebygge…
Det kan tage op til flere uger at vænne sig til varmen. Jo højere luftfugtighed, jo længere tilvænningsperiode. I troperne kan det tage en til tre uger, før det er tilrådeligt med fysiske strabadser eller sportsudøvelser.

Sørg for at drikke rigeligt med væske, mindst tre til fem liter i døgnet – helst suppleret med salte og mineraler. Spis derfor oliven, kapers eller andre bitterstoffer, der virker sammentrækkende og opkvikkende i varmen - i modsætning til sukkerholdige læskedrikke og alkohol, der virker udvidende og særligt sløvende i varmen.

Tag let og luftigt tøj på, gerne lette bomuldsstoffer. Undgå stramtsiddende tøj.

Gå med hovedbeklædning, hat, kasket eller tørklæde, så direkte solstråling mod hovedet undgås.

Søg skygge og afkøling. Er der mistanke om begyndende hedeslag, bør der tilkaldes læge.

Akut behandling
Hedeslag er som nævnt en livstruende tilstand, og personer med hedeslag har derfor brug for akut hjælp på stedet og bør efterfølgende hurtigst muligt på hospitalet.

Derfor:
Tilkald assistance – drej 112, hvor du kan blive betjent på flere sprog.
Indtil der kommer hjælp, sørg for at holde den hedeslagne afkølet. Svøb våde lagner eller håndklæder omkring personen, læg vedkommende i badekar, eller brus med køligt vand (15-18°).
Massér huden for at stimulere blodcirkulationen.
Giv personen koldt vand med 1 tsk. salt pr. 1/2 liter vand.
På hospitalet forsættes den afkølende behandling intensivt med væske ind i årerne, ilt og medicin.
Så galt går det forhåbentlig ikke. Men faktum er at hvert år dør i tusindvis af mennesker af hedeslag. Så nyd solen med omtanke – og med hat og solbriller, et glas køligt vand og en saltkiks.

Mere om solens stråler kan læses i ”Kraftfelter i hverdagen – Ioner i luften” af ernæringsfysiolog, MS. Inger Marie Haut. Bogen findes i de nordiske foreningers biblioteker. Denne artikel er skrevet i samarbejde med I.M. Haut.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---