Fugle er stort set afhængige af syn og hørelse ligesom vi mennesker. På grund af denne lighed kan vi måske blive delagtige i en større del af fuglenes verden end af pattedyrenes. Hunden, der siges at være menneskets bedste ven, har levet sammen med os i tusindvis af år.
Når vi går tur med den, tilbringer den en stor del af sin tid med at samle informationer ved hjælp af sin lugtesans. På trods af vort lange samvær med hunden ved vi faktisk intet som helst om hvilke oplysninger, den får fra lugtene.

For en fugl, der bevæger sig hurtigt igennem luften, er synet helt klart den vigtigste sans, og fuglenes syn er udviklet til en særdeles høj standard. Deres øjne er relativt meget større end pattedyrenes.

Eksempelvis er musvågens eller en lille ørns øje cirka på størrelse med menneskets, selv om fuglens vægt og omfang er meget mindre. Hos mange fuglearter optager øjnene så meget plads, at der kun er en benet skillevæg imellem dem.

Øjenmusklerne, der hos pattedyr optager temmelig meget plads, er meget små hos fuglene, og derfor er deres øjne mindre mobile inde i øjenhulen, men dette kompenserer de for ved at bevæge hovedet mere.

De fleste fugle kan sandsynligvis se de samme farveskalaer som vi kan. De har et skarpt syn, men ørnens legendariske evner til at se langt bedre end vi er nok overdrevne. Rovfuglene har et syn, der er to til tre gange så skarpt som vores, men sandsynligvis heller ikke mere. Dog har nye undersøgelser givet fingerpeg om at rov- fuglenes syn svarer til vores forestillinger om at de kan se et ganske lille objekt på stor afstand.

Andre fugle som for eksempel duerne har nok ikke et syn, der er bedre end vores, mens noget fuglevildt sikkert ser dårligere end vi gør.
De fleste fugles øjne kigger ikke fremad, men er anbragt på siden af hovedet. Dette giver fuglen et enormt synsfelt, og det er meget nyttigt, når den skal holde øje med rovdyr. Hos duen er der kun et lille område foran den, hvor øjnenes synsfelt overlapper, men fuglen kan sandsynligvis se langt rundt om sig selv, måske i en bue på 300°.

Nogle vadefugle er endog i stand til at se hele vejen rundt om sig selv uden at bevæge hovedet. Skovsneppen, hvis store øjne sidder højt oppe på siden af hovedet, kan ikke blot se rundt om sig selv, men også ovenover og er således i stand til at se den halve himmelhvælving uden at bevæge hovedet.

Der er ulemper såvel som fordele ved at have øjnene anbragt på siden af hovedet. Der er kun et lille område, hvor begge øjnes synsfelt overlapper. Binokulært syn er af stor betydning, fordi det i høj grad øger den nøjagtighed, med hvilket det er muligt at bedømme afstande. Ved at se fra to forskellige øjne kan fuglen bestemme et sted mere præcist.

I praksis synes det begrænsede binokulære synsfelt, de fleste fugle har, at være tilstrækkeligt for deres behov. Imidlertid er der nogle fugle, som for eksempel hejrer, der svajer hovedet fra side til side, når de jager. Sandsynligvis bevæger de hovedet for at øge skarpheden og deres bedømmelse af, hvor langt borte byttet er, ved at se fra to forskellige positioner.

Hos nogle fugle, som f.eks. ugler og rovfugle, peger øjnene fremad, stort set ligesom vores. Disse fugle har binokulært syn, men et tilsvarende mindre synsfelt.

En anden vigtig forskel mellem det menneskelige øje og fuglenes er det felt, der er i fokus på et givet tidspunkt. I vores øjne er det godt 2,5 pct. af synsfeltet, der er i skarp fokus. Hvis vi vil undersøge noget grundigt, er vi nødt til at flytte vores øjne fra den ene ting til den anden. I modsætning har fuglene omkring 20 pct. af deres synsfelt i fokus. Det betyder at de er i stand til at undersøge genstande over store afstande uden at bevæge øjnene eller hovedet. Det kan være en særlig stor fordel, hvis man iagttager små bevægelser. For at være i stand til at se om noget bevæger sig, hjælper det at sammenligne med en anden genstand. Hvis de to genstande er er mere end 2,5° fra hinanden, bliver vi nødt til at flytte øjnene fra den ene til den anden, og det faktum at vi bevæger øjnene gør det meget vanskeligere at iagttage små bevægelser. Da fuglene ikke behøver at bevæge deres øjne, kan de sandsynligvis opdage små bevægelser mere præcist.

Dette kan forekomme som en ubetydelig fordel, men mange trækfugle observerer solens og stjernes bevægelser for at orientere sig på træk. Evnen til at måle solens bevægelser i et meget kort tidsrum kan være af stor betydning for dem.

Næste gang vil vi se på fugles evne til at se i mørke.
(Dette er skrevet på en San Fermin dag, som jo foregår i Pamplona. Tænk at det stadig skal være kultur at plage dyr!)

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---