Vandsjov
Skrevet af Solkysten
Parque Acuático Mijas åbner lørdag den 1. maj. Vinterhalvåret er blandt andet blevet brugt til at ændre indgangen, som har fået rækværk af bejdset træ. Selvbetjeningsrestauranten har fået nyt interiør i samme stil, og der er opsat mere bekvemme bænke til publikum.
Parken forbedrer samtidig underholdningen. Vandhundene kan bl.a. springe trampolin, øve sig i bjergbestigning på klatremure og lære at skyde med bue og pil. Papegøjerne har lært nye numre til deres show, og øvelserne i vandaerobic er gjort mere varierede.
Parque Aquático Mijas har forskellige rabatordningen og publikum kan som foregående sæsoner benytte en gratis busrute fra busstationen i Fuengirola til vandparken.
Telefon 952 460 404
www.aquamijas.com
Acuapark Torremolinos tager mod de først gæster lørdag den 22. maj og har ligeledes friske nyheder. Gæsterne kan bl.a. se frem til at prøve en overdimensionet boomrang. Den nye forlystelse er åben for alle, men de yngste skal være sammen med en voksen.
Parken sælger som de forgående år sæsonkort til de trofaste gæster, og der kan som alternativ købes klippekort, som giver adgang tre dage i løbet af måneden.
Telefon 952 388 888
www.apro-ocio.com
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Maj 2004
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Maj 2004

