Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
John Frank viser stolt sin opfindelse.
John Frank viser stolt sin opfindelse.
Styr på skraldet
Skrevet af Solkysten
Knap to år efter at EU-regulativet om selektiv sortering af affald trådte i kraft, må man konstatere at kun få familier i Spanien gør sig den ulejlighed at overholde reglerne. Nu er der imidlertid en chance for at det bliver nemmere, takket være en dansk opfindelse.

Den økologiske affaldsspand Ecobox er delt op i fire afdelinger til hver sin affaldstype: orange til organisk affald, grøn til glas, gul til plastik og metal og blå til papir.

Ecobox’en er opfundet af den miljøbevidste bankdirektør John Frank, som siden sin bosættelse i Spanien har været kritisk over for den spanske miljøpolitik. Myndighederne har efter hans opfattelse gjort alt for lidt for at gøre befolkningen opmærksom på vigtigheden af at sortere affaldet, før det smides i de opstillede containere.

Da John Frank havde fået ideen til den økologiske affaldsspand startede han sammen med Flemming Pock og sin ældste søn Daniel firmaet Flejonka España med det formål at udvikle økologiske produkter og sælge dem engros til forretningsdrivende på Costa del Sol.

For fire år siden søgte de patentbeskyttelse på opfindelsen og fremsendte en detaljeret produktbeskrivelse til Patentkontoret i Madrid. Samtidig søgte de Vidensskabs- og teknologiministeriet om eneret på navnet Ecobox. Firmaets grundlæggere var forberedte på, at en langsommelig sagsbehandling ville betyde flere års ventetid både med hensyn til godkendelse af patentet og eneret på det komercielle navn.

Ventetiden blev benyttet til at forberede produktionen. John Frank sporede sig frem til en plastikfabrikant i byen Ibi ved Alicante. Fabrikken fremstillede legetøj af økologiske plastikmaterialer og ville også påtage sig at fabrikere affaldsspandene af tilsvarende materialer.

Patentkontoret var tre år om at udstede certifikatet, som giver firmaet patentbeskyttelse i Spanien for tre modeller til husholdningsbrug. De to udgaver er beregnet til at stå på gulvet og har henholdsvis faste spande og poser, og den sidste model kan monteres indvendig på en køkkenlåge.

Flejonka España har også opfundet et filter, der klæbes fast på undersiden af låget, og som tager den ubehagelige lugt fra organisk affald. Filteret har mindst en måneds holdbarbed, dræber bakterier og forhinder invasion af skadedyr som myrer og kakkelakker.

Flejonka España har indrettet lager i Las Lagunas og diskuterer i øjeblikket forhandlingsret med flere landsdækkende supermarkedskæder.

Inden årets udgang forventer John Frank endvidere, at firmaet starter produktion af en Ecobox til barer og restauranter.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Maj 2004

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga