
Filmholdet optager en scene ved ørkenbyen Tabernas i Almería. (Foto: Carl Cuba © Nimbus Film 2004)
Spillefilm i kassen
Skrevet af Solkysten
Filmoptagelserne fandt sted den 6. og 7. juli i Churriana tæt ved lufthavnen og på Plaza Costa del Sol i Torremolinos.
Filmholdet havde via den danske radio fremskaffet en snes statister fra den danske koloni, som fik chancen for at medvirke i filmen, der er en blanding af drama og komedie og handler om en ung graffiti-malers omflakkende liv.
Instruktøren satte dagen efter kurs mod ørkenbyen Tabernas i Almeria. Den er mest berømt for sine westernskulisser, men der findes også flotte landskaber med bjergformationer i horisonten. De passede perfekt til centrale scener i spillefilmen. Optagelserne forløb dog ikke helt som planlagt. Da holdet forlod hotellet i Torremolinos, var det med torden og truende mørke skyer i horisonten, men heldigvis klarede det op midt på dagen og scenerne fra den golde ørken kom i kassen under en skyfri himmel.
- Vi prøvede hele turen fra Torremolinos til Tabernas at puste til skyerne og var heldigvis i stand til at vinde over vejrguderne, fortæller produktionsleder Lina Bach fra filmselskabet Nimbus Film, som står bag produktion og distribution af den danske spillefilm. Den er budgetteret til 13 milloner kroner og skal efter planen have premiere i de danske biografer til marts.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - August 2004
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - August 2004

