Nytårsforsætter er svære at holde. Det havde den danske kunstmaler Lars Physant ikke taget i betragtning, da han i starten af 1996 flyttede til Barcelona for at starte en ungkarle-tilværelse helliget arbejdet.
Det var den 23. januar - og den 29. februar mødte han Silvia. Heldigvis har hun vist sig at “passe ind i billedet”, og det er temmelig nødvendigt i dette tilfælde.

Lars arbejder derhjemme, og han trækker intet skarpt skel mellem dagligstuen og atelieret. Hele ægteparrets lejlighed bliver inddraget, nu hvor han skal i gang med et værk som bliver det hidtil største fra hans hånd - i hvert fald omfangsmæssigt.

Det drejer sig om et maleri på 33 kvm., der skal komponeres som moduler og tre år senere monteres i Eliaskirken på Vesterbro Torv. En sand udfordring for en kunstner, der er vant til at arbejde med små formater. Og en udfordring til husets frue, som i dette tilfælde heldigvis er identisk med Lars’ agent.

Et andet maleri til en kirke, en altertavle med så beskedne mål som 115 x 90 cm, gjorde for to år siden at Lars Physant blev hovedperson i en af de få hjemlige kunstdiskussioner med virkelig folkelig gennemslagskraft. Dette maleri var også blevet til i den gamle patricierejendom på Rambla de Catalunya i Barcelona, på femtesalen hvor sydens stærke lys kan finde vej over storbyens tage.



Sund debat
Der er en slående kontrast mellem udsigten fra Lars Physants atelier og det mørke altertavle-maleri som nu hænger i Maglebrænde Kirke på Falster. Det skyldes også de typiske danske ansigter (inklusive det mørklødede) omkring Jesusbarnet.

For første gang siden senmiddelalderen havde en dansk kunstner benyttet samtidige modeller, klædt i tøj fra kunstnerens egen tid og i et rum fra malerens nutid, til et religiøst maleri. Den nære personkreds omkring Maglebrænde Kirkes hverdag tjente som forlæg til det klassiske motiv om hyrdernes tilbedelse. Sådan noget sætter liv i en debat der har været sund for kunsten og kristendommen, selv om tonen ikke altid var positiv. Mange blev for eksempel stødt ved synet af Frelserens papirble, som mindede en kunsthistoriker om en Pampers-reklame.

- Den gamle Elmelunde-mester benyttede også sin samtids mennesker og klædedragt som forlæg for sine kalkmalerier, siger Lars Physant, som længe havde drømt om at male i en kirkelig sammenhæng efter at have lagt ungdomsårenes agnosticisme bag sig. Da chancen opstod, traf han et meget bevidst valg om at nærme sig den religiøse dimension gennem den højest mulige realisme.
I atelieret i Barcelona behøver man blot kaste et blik om sig for at forstå, at altertavle-maleriet i virkeligheden ligger fjernt fra Lars Physants normale stil. Ved en lejlighed måtte han svare delvis bekræftende på spørgsmålet, om han ikke kunne føle sig en smule skinsyg på sit mest berømte værk... Men sådan er arbejdsvilkårene nu engang.

Introspektiv naturalisme
Lars’ værksted flyder med krydsfiner-skabeloner der tjener som “lærreder”. Han arbejder på reliefstrukturer af to en halv cm’s tykkelse, som giver de færdige værker en vis tredimensionel virkning. Sin stil definerer han som introspektiv naturalisme. Et langt og klodset udtryk, siger han selv, men det dækker simpelthen over kombinationen af klassisk og moderne kunst.

- Der har været specielt to nøgleoplevelser i mit kunstneriske liv. Den første havde jeg som fem-, seksårig hvor jeg fandt ud af at min far var i stand til at tegne tingene “så de lignede”. Det var rent trylleri for mig, og jeg tiggede og bad ham om nye tegninger som jeg selv kunne kopiere.

- Den anden nøgleoplevelse havde jeg i teenageårene, hvor jeg opdagede den ikke-naturalistiske kunst og forstod, den kunne betage sindet lige så meget som naturalismen. Den korsvej når mange billedkunstnere til, hvorefter de træffer et valg. Men for mit vedkommende opstod der en drøm om at forene de to oplevelser i samme værk, fortæller Lars Physant.

Og så gik han i gang med at eksperimentere, men den praktiske ingeniørfar var ikke indstillet på at støtte sønnens planer om en uddannelse på kunstakademiet. Lars følte sig presset over i andre ting som nok interesserede ham, men som var sekundære i forhold til kunsten. Da han var 21 valgte han universitetsstudiet, saxofonen, guitaren, fotografiet og meget mere fra, for udelukkende at tegne og male. Han levede utroligt spartansk indtil han debutterede “for alvor” som 29-årig.

Trods sin fine teknik er han faktisk selvlært, eller autodidakt som det hedder i kunstmaler-sproget.

Sydens tiltrækning
Mødet med Rom i 1987 (det er blevet til otte måneder der igennem årene) betød et andet vendepunkt for Lars Physant, som fik smag for middelhavskulturen. I 1994-95 tilbragte han et helt år i Barcelona, hvor han malede til en udstilling i København og afprøvede arbejdsbetingelserne på alle årstider. Det var et eksperiment på om fascinationen holdt – og det gjorde den, så Lars det følgende år vendte tilbage. Definitivt, understreger han.

- Middelhavsområdet har en kultur som gør det muligt for mig at leve et bedre liv, og forhåbentligt være et bedre menneske og en bedre kunstner, mener Lars. Rent fagligt har området en fordel som er meget vigtig for en kunstmaler.

- Lyset bliver aldrig borte – det var en stærk oplevelse for mig første gang. Det er slet ikke temperaturen, der skræmmer dig i Danmark, men det manglende lys i vinterhalvåret, hvor man tvinges til at køre på et meget lavere energiniveau, siger Lars Physant.

For øjeblikket arbejder han hen imod sin første store separatudstilling på et vigtigt galleri i Barcelona, som nok er Spaniens vigtigste centrum for moderne kunst (med forlov i Madrid), og den faglige ærgerrighed skal også have sit.

Men Lars Physants beundrere kommer til at vente lidt på ferniseringen. Han mangler simpelthen arbejder at vise frem, for disse bliver løbende solgt, i flere tilfælde længe inden de er malet færdig. Men det næste år til to skal der spares op til den spanske udstilling, lover Lars.

pod.

Billedtekst:
Lars Physant: Verdens Lys, altertavle-maleri til Maglebrænde kirke, 2002 (115 x 90 cm). Nogen kalder det ren idyl , men er det et bindingsværk eller et kors, som tegner sig i baggrunden? Læg mærke til Josefs hånd , den er malet, så man kommer i tvivl om hvem den tilhører , hvem der er faderen.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---