Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
S-S-S
Skrevet af Solkysten
Sol sommer og sex
God sex med den man er allermest glad for giver vitalitet og livskraft, ligesom vitalitet og livskraft også er kilde til seksuel energi. Med rette kan man sige, at den seksuelle energi er livets grundlæggende energi. Deepak Chopra skriver i en af sine bøger, at det at være seksuel aktiv i sine yngre og modne år giver én de bedste chancer for at forblive aktiv op i alderdommen. Dejlig sex frigør velbefindendes hormoner. Dermed bedres immunsystemet, ligesom smerte- og stressniveauer reduceres.

Emnet er valgt efter årstiden, idet sommertid er ferietid for mange mennesker, og med ferie blomstrer lysten til sex og hermed chancen til at forny og vitalisere et evt. mangeårigt parforhold, eller hvis man er i ungt parforhold til at følge passionen og lystfølelsen. I ferien er der intet pres, man er mere afslappet, og dermed frigives der en masse energi, der kan bruges til at rumme og nyde seksualiteten, og dermed gå på opdagelse hos hinanden og (gen)opdage det unikke hos partneren.

Seksualitet og kost
Jeg læste en gang en bog, hvor der stod at hvis man ville forføre sin partner, var der tre ting man altid skulle have hjemme. Det var: Champagnen på køl, der skulle være masser af frugt og masser af stearinlys – så skulle den være sikret. Jeg prøvede det og troede virkelig, jeg havde tjek på det hele – serverede en dyr champagne i dertil indkøbte elegante champagneglas – hvorefter han spurgte om jeg dog ikke havde en whisky i stedet…!!!!!

Undgå al fastfood i hverdagen, ligesom det er godt, hvis forbruget er lidt stort, at skære ned på sukker, kaffe, te, cigaretter og alkohol. Disse fødemidler gør det vanskeligt for dig at opretholde et stabilt energiniveau dagen igennem, således at du mod dagens sene timer hvor erotikken og seksualiteten måske skulle dyrkes, i stedet føler dig træt og nervøs.

Spis i stedet økologisk mad, gerne masser af frugt, salat og rå grønsager. Spis godt med fede fisk, der indeholder omega 3. Det er godt for hormonspejlet og kan yderligere hjælpe, hvis du lider af tørhed i skeden. Endvidere er knust hørfrø, græskar- og solsikkekerner rige på essentielle fedtstoffer. Østers er en kendt elskovsspise – antagelig fordi østers indeholder store mængder zink, der er vigtig for et godt seksualliv. Andre fødemidler der er rige på zink er fuldkorn, nødder, æg og magert kød. Spis dertil godt med fuldkornsris, der er rige på B-vitaminer. For at få E-vitaminer, der er vigtige for hormonproduktionen, kan tilføjes hvedekim, sojabønner, alfalfa, mandler, hasselnødder, grønne grønsager og avocadoer.

Nyttige kosttilskud
Som altid starter jeg med at anbefale et godt vitamin- og mineraltilskud f.eks. Omnimin, der har et højt indhold bl.a. af C- og E-vitamin. C-vitamin er vigtig for en sund sperm, og E-vitamin er nødvendig for hormonproduktionen og kredsløbet.

Essentielle fedtsyrer f.eks. Epa Gla+, der både indeholder omega 3 og 6, der bl.a. hjælper til at vedligeholde hormonbalancen, forbedre potensen ved at fortynde blodet, samt forbedre en evt. vaginal tørhed.
Mænd kan evt. tage lidt ekstra tilskud af zink. Sperm er fyldt med zink, så hver gang der afgår sperm, mistes zink. Mangel på zink kan være en medvirkende årsag til impotens. Derfor kan et dagligt zinktilskud på 15–20 mg have en positiv indflydelse på dit sexliv.

Hormonet DHEA er et energigivende antistress hormon, der kan omdannes i kroppen enten til østrogen eller testosteron. DHEA bør altid kun tages i samråd med en læge og efter blodprøvemåling.
Ginkgo Biloba forbedrer blodcirkulationen, ikke bare i hjernen, men også i det perifere kredsløb, såsom hænder, fødder og penis, og studier har vist at planten også er god mod impotens.

Den sydamerikanske plante Muira Puama har en lang historie som et kendt elskovsmiddel mest til mænd. Findes i tabletform som Muravie og Superman. Sidstnævnte indeholder desuden guarana zink og selen.

Til kvinder findes et tilsvarende middel i Macavie, peruviansk gensing, der mere end i 2000 år har været brugt som stimulerende urt i Peru.
Til seksuel stimulans kan planten Schizandra anbefales både til mænd og kvinder. Den hjælper ved vaginal tørhed og hjælper mænds udholdenhed.

Desuden findes der en lang række blandingsprodukter der kan hjælpe seksualiteten f.eks. skal nævnes Viril i Form fra Solaray med bl.a. damianablade, sibirisk gensingrod savpalmebær, m.m.
Ovenstående er kun et lille udpluk af naturens righoldighed. Der findes mange andre planter, der kan hjælpe vores seksuelle energi, denne energi der er livets puls.

Dan Millman skriver i sin bog Praktisk spiritualitet ” Din holdning til seksualiteten afspejler din holdning til livet”.


Parat til en flirt?
Sørg for at have øjenomgivelserne i orden.
Flirt er efter min mening en leg, og behøver ikke at være direkte seksuelt. Det er naturligt at flirte. En god flirt er ligesom at fylde livet med skæg og ballade. Det er noget med at have lyst til at have det sjovt med andre mennesker og at synes alle mennesker er betydningsfulde. En flirt gør livet lidt lysere, lettere og bedre. En flirt kan rettes mod begge køn – det er nærmest som en livsstil, der opfordrer modparten til at føle sig veltilpas, glad og legende.

Flirt har ingen alder, men når du flirter rettes opmærksomheden især på øjnene, så det kan her såvel som i mange andre sammenhænge, være en god ide med lidt ekstra pleje og omsorg til øjenomgivelserne.
Rush Eye Care er en hurtigvirkende opstrammende gel, der findes som en roll-on til øjenomgivelserne. Den er lige anvendelig til både mænd og kvinder. Du bruger Rush Eye Care på den fine hud omkring øjnene. Den virker som en saltvandsindsprøjtning, og hjælper din hud til at bevare ”det unge look”. Rush Eye Care er 100 % naturlig og økologisk og er fremstillet af økologisk naturlig dyrket hvedekim.

Et forholdsvis nyt og spændende produkt er Caviar Eye Gel Flash Serum, der er fremstillet på basis af kaviar og desuden indeholder bl.a. økologiske, spirede hvedekerner, fennikel, humle agerpadderokke, kamille m.m. Med fingerspidserne påføres et par dråber på øjenlågene og rundt om øjnene. I løbet af få minutter kan man både se og føle den strammende effekt. Dråberne kan påføres så tit, du ønsker det og har både en korttids- og langtidseffekt. Caviar Eye Gel kan bruges under såvel som over make-up. Den kan også bruges som intensiv langtidsbehandling, hvor den bruges om aftenen. Da er det en god ide at påføre den 2 gange med ca. 15 minutters mellemrum

Er dine øjne trætte og irriterede lindrer øjendråber med Euphrasia, også kendt som øjentrøst, ganske dejligt.
Citat ” giv mig kyskhed og selvbeherskelse, men giv mig det ikke endnu”– Skt. Augustin.

Terminalia Arjuna
Indisk medicin repræsenteret i form af Ayurvedisk medicin har i mange år stået lidt i skyggen af den traditionelle kinesiske medicin, men er lige netop nu på vej frem med stormskridt.

Et kendt middel fra den ayurvediske medicin er Arjuna, der har været brugt i Indien i mindst 3000 år. Det er barken fra det stedsegrønne træ med de gule blomster, der bruges.

Barken bruges som hjertestyrkende medicin især der, hvor hjertets blodforsyning er for dårlig f.eks. ved angina pectoris. Det er kendt for at sænke kolesterolniveauet, reducere blodtrykket og støtte en normal hjertefunktion.

Traditionelt betragtes planten også som elskovsmiddel.

HO-SHOU-WU
Hører til kinesisk plantemedicin og bliver traditionelt brugt til at fremme livslængden. Den menes at være blandt de 4 vigtigste lægeplanter i kinesisk medicin. Det er roden af planten, der bruges.
Den bruges til at styrke energien, forbedre kredsløbet, støtte lever- og nyrefunktion, samt beskrives som en hjælp ved kronisk træthed, impotens og ufrugtbarhed. Som noget meget spændende har jeg læst, at planten også skulle kunne hjælpe kroppen til bedre at acceptere transplanterede organer.

Til kamp mod cellulitis
Det er sæson for en meget let påklædning. Det i sig selv føles rigtig dejligt, indtil de nyindkøbte shorts prøves foran spejlet og afslører, at der er lidt rigeligt med cellulitis forskellige steder. OK, det skal nu ikke ødelægge humøret, men alligevel kan kampen tages op for at få så pæn en hud som muligt.

Kapslerne Grapenol der består af citron- og vindruekerneekstrakt styrker bindevævet, og er et godt våben mod cellulitis. Desuden modvirker de blodkarsprængninger og er gode som solbeskyttelse (kan ikke erstatte en solcreme). Dosis er 1-2 kapsler daglig.

Udvortes bruges en god creme mod cellulitis f.eks. Annemarie Børlinds bodyvital, der er en dejlig gel og let at massere ind i huden.
Og så bestilles der tid til massage. Her skal der nok regnes med ca. 10 behandlinger inden cellulitisen bliver nedbrudt, men det er jo også dejligt at blive taget sig af, selvom en cellulitismassage godt kan føles lidt hårdhændet.

Forstoppelse ved skift af destination
For mange kan det at rejse på ferie opleves om noget af et mareridt, idet de ved at så får de vrøvl med maven i form af forstoppelse og deraf følgende mavesmerter med oppustethed og følelsen af utilpashed, også selvom de forsøger med fiberrig kost og rigelig med vand.

Det kan være en god ide ca. 1 måned før afrejse at tage et bredspektret B-vitaminkompleks f.eks. Multi-B 1 tablet daglig. Dertil kan tilføjes B1 200 mg 1 tablet daglig (B1 beskytter desuden mod myggestik). Suppler med 500 mg C-vitamin, samt 5-600 mg magnesium daglig.

Er du kommet til bestemmelsesstedet og du, på trods af at have fulgt ovenstående, stadig døjer med at komme på toilettet kan C-vitamin gradvist øges hver dag til ca. 6 g. daglig. Det samme kan du gøre med magnesium til du har nået ca. 1000 mg daglig. Når maven fungerer tilfredsstillende, kan du gå ned til førstnævnte vedligeholdelse.
Tarm i Form er et middel specielt rettet mod forstoppelse. Kapslerne virker helende på en belastet tarm. Tarm i Form er en urteblanding og virker meget naturligt og ikke tilvænnende.

Cascara sagrada er tabletter, der er fremstillet af barken af et lille træ, der vokser i USA’s nordvestlige stillehavsregion. Produktet er også et virkeligt effektivt middel mod forstoppelse.

Skær ned på mælk og ost, og pas på med ris og bananer, der kan virke stoppende.

Blå mærker
Med alderen bliver vi mere tilbøjelige til at få blå mærker. Vores hud bliver tyndere og deraf mindre solid, ligesom for megen sollys også svækker huden. Blå mærker ser ikke kønne ud og kan også gøre frygtelig ondt.

Har uheldet været ude og du har fået et blåt mærke, kan du tage et kompres der har været dyppet i koldt vand tilsat 4 dråber lavendelolie. Lad kompresset ligge i 10 minutter, og gentag det 2 gange dagligt. Det er godt at have lavendelolie i husapoteket, da det kan bruges til mange ting – bl.a. kan du dryppe et par dråber på hovedpuden, før du sover. Det virker afslappende så du lettere falder i søvn.

Arnica er også et middel der kan anbefales. Her kan det blå område smøres med en arnicasalve 2–3 gange daglig.

Af kosttilskud kan anbefales ekstra tilskud af C-vitamin. Tag f.eks. forebyggende 1 g. daglig. Er skaden sket, kan du øge dosis til 5-6 g. daglig og evt. tilføje vitamin A og E.

Forslag i forbindelse med ovennævnte lidelser er ment som en hjælp til selvhjælp. Det er vigtigt at lægen kontaktes, når du føler problemer med helbredet.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juni 2004

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga