Hvor det blide Middelhav støder sammen med det barske Atlanterhav ligger Tarifa. På en få kilometer lang strækning skifter klimaet brat. Landskabet grønnes, de grå strande glider over i hvidt, og rundt om hjørnet på Gibraltar kommer blæsten susende.

Blæsten er Tarifas største industri. I århundreder havde fiskerne på den vindomsuste kyst aldrig drømt om at den tjente et nyttigt formål. Så kom mølleingeniørerne. På to årtier har de fyldt bakkerne med gigantiske vindmøller. Nye vindmølleparker vil endda tredoble kapaciteten, så Tarifa ved udgangen af 2006 bliver i stand til at forsyne en halv million hjem med elektricitet.

Sammen med møllefolket kom et andet folkefærd til Tarifa.
De unge mennesker kom skramlende i gamle autocaravaner fra hele Europa. På stranden sluttede turen med en sort udånding gennem udstødningsrøret. Kilometertælleren viste et større eller mindre tal, men i sidstnævnte tilfælde kunne man roligt gå ud fra at tælleren var ude på sin anden runde, hvis ikke den tredje.

Det var ingen luksusturisme, men det skal siges at tagbagagebærerens surfbræt og sejl som regel var velholdt materiale af god kvalitet.

Den lokale myte
En af dem der bevægede sig med vinden var Eduardo Bellini. I 1989 parkerede han i Tarifa, og inden længe kørte han autocamperen i garage og blev fastboende. Nu har han boet længe nok på stedet til at blive anerkendt som surfsportens store lokale myte, selvom første halvdel af hans imponerende curriculum vitæ (en sejrsliste på fire A4-ark) i virkeligheden blev skrevet på fødeøen Mallorca.

På Mallorca satsede Eduardo alt på et bræt, nemlig det olympiske. I OL i Los Angeles blev han nr. 12. I Seoul var det realistisk at tro på en medalje, men så dummede han sig i den nationale udtagelseskonkurrence og kom slet ikke afsted. Fire spildte år – eller sådan føltes det. Eduardo lagde det tunge og klassiske OL-bræt på hylden. Han gik over til det akrobatiske funboard, der var opfundet nogle år tidligere og nu vakte furore i det professionelle windsurf-cirkus PWA-touren. Og så flyttede han altså til Tarifa der var stedet på mode.

Den store stjerne i de år var dansk-spanieren Bjørn Dunkerbeck fra Gran Canaria, men i sin nye tilværelse som professionel windsurfer sakkede Eduardo ikke for langt bagud. I nogle år havde han verdens tredjehurtigste tid i speed-disciplinen.

Speed er windsurfing for viderekommende. Du kommer ind over startlinjen i fuld fart og får målt tiden over 500 meter. Under et rekordforsøg kommer gennemsnitsfarten op over 80 km. i timen, og det er som man siger en vanskelig balancegang på et bræt der ruller hen over bølgerne. ”Jeg faldt engang, men der skete ikke andet end at jeg brækkede en ankel,” fortæller Eduardo. Underforstået: Andre kommer værre til skade.

Alt dette er historie. I dag er Eduardo en ældre herre på 38 som har opgivet at konkurrere med de unge. Hans tre forretninger i Tarifa, bl.a. en surfskole, levner ham heller ikke tid.

Kite-surfing
Det er ikke windsurfing som står på skemaet i Eduardos surfskole. I dag er det store sus i Tarifa kite-surfing. Kite blev introduceret af Eduardo for fem år siden efter et besøg på Hawai, hvor han fascineredes af surfsportens nyeste gren.

Forskellen mellem windsurfing og kite er at sejlet ikke er gjort fast til en mast på surfbrættet. Det er en drage som trækker afsted med surferen, og tillader ham at foretage imponerende spring på ti meter eller mere over bølgerne. De bedste benytter lejligheden til at slå et par saltomortaler i luften inden de glider videre på havet på jagt efter næste vindstød.

Nybegynderne på stranden får et sug i maven ved synet. De fleste forestiller sig i starten at kite må være vanskeligere end windsurfing. I virkeligheden er det omvendt, forsikrer Eduardo.

Windsurfing stiller store krav til sejlerens tekniske kunnen, men hemmeligheden ved kite er simpelthen at man kan flyve med drage. Og hvem har ikke prøvet det som barn. Efter et todages kursus er eleverne så vidt at de kan træne videre på egen hånd, mens det normale er et kursus på en uge for blot at lære grundprincipperne i windsurfing.

Kite lærer man på stranden hvor den første dag går med at styre dragen inden for et ”vindue” på næsten 180 grader. På vandet sætter det surferen i stand til at krydse frem og tilbage efter samme princip som en sejlbåd.

I starten er det naturligvis ren teori. Det opdager nybegynderne allerede på andendagen når de slippes løs på surfbrættet.
”Vi har undervist 2000 elever. Kun to eller tre var efter kursets slutning nået så vidt at de kunne vende tilbage til startstedet med dragens hjælp. Men folk kommer hurtigt efter det når de selv træner videre,” fortæller en af de fire instruktører i Eduardos skole Kite Surfing.

De øde strande omkring Tarifa er som skabt til formålet. Det kræver plads at bakse med de 20-30 meter lange liner til dragen. Og du skal helst ikke støde ind i mennesker eller bygninger hvis dragen overtager kommandoen og slæber afsted med dig.

Europas vigtigste center
Selv i sommermånederne har kite-surferne ”forkørselsret” på Tarifas kyst. Andre steder risikerer de at blive jaget bort af Guardia Civil som beskytter badegæsternes interesser. Det er en grund til at Tarifa på kort tid har udviklet sig til Europas vigtigste kite-center.

Der er måske en anden grund. Klimaet i Tarifa er på det seneste begyndt at opføre sig anderledes end før. I sommermånederne er den dominerende vindretning slået om fra levante til poniente, for at bruge det spanske udtryk. Det vil sige, fra østenvind til vestenvind. Østenvinden er windsurfernes paradis, men farlig for kite-surferne. Vestenvinden er blidere, og den fører dem ikke til havs.

Udviklingen har ikke ligefrem gjort det af med windsurfing, men den er trængt i baggrunden. Og så er der opstået en slags generationskløft i Tarifas tidligere så ensartede surfermiljø.

”De unge kommer for kite-surfing, men de ældre holder fast ved windsurfing,” fortæller Jesús Fernández – bedre kendt som Rubio. Han leder Club Mistral, en af Tarifas ældste surfskoler, og en af de få der stadig har windsurfing på programmet.

Siden 2001 er Club Mistral dog også begyndt at give kite-kurser. Det er nærmest obligatorisk i dagens Tarifa hvor 25 kite-skoler er åbnet siden Eduardo Bellini kom hjem fra Hawai med en god ide. På den anden side har nye og billige rejsemuligheder gjort at mange windsurfere opsøger fjernere mål som Gran Canaria, der har endnu bedre forhold end Tarifa til windsurfing.

”I Tarifa er specielt sommerens vindforhold ikke nogen udfordring for den erfarne windsurfer. Til gengæld er det ingen dårlig årstid at stifte bekendtskab med sporten første gang. Kite-surfere kan benytte lejligheden når der er østenvind. De dage har de alligevel ikke andet at lave end at drysse rundt,” foreslår Rubio.

Parallel turisme
Der eksisterer en parallel turisme i Tarifa. Parallel er det rette ord, for den har praktisk taget ingen berøringsflade med surfermiljøet, der holder til på sine egne strande, pensioner og hoteller – uden at glemme barerne med lukketid ved første hanegal.

Tarifa savner ikke appel til den mere traditionelle turist, men bekendtskabet med den barske østenvind afholdt dem ofte fra at gentage besøget. Det førnævnte klimaskift har gjort Tarifa meget mere tiltrækkende i de varme sommermåneder. Vestenvinden rejser sig tre, fire timer om eftermiddagen i juli og august, men den er mindre aggressiv og frisker godt op på en hedebølge.

Byen er et fint udgangspunkt for naturturister som ornitologer, der besøger fuglereservatet Los Lances. Hesteinteresserede kan bestille rideture langs strandene eller så langt som til Ronda og Granada, selv om den hede sommer naturligvis ikke er det bedste tidspunkt. Derimod er sommeren god til at træffe delfiner og – med lidt held – spækhuggere og andre hvaler i Gibraltarstrædet. Fire firmaer arrangerer havudflugter.

Synet af den nordafrikanske kyst 14 km. borte minder om at Tarifa var indfaldsvejen for den muhamedanske invasion af Spanien i 711. Den arabiske feltherre Tarik gav navn til byen. Tanger i Marokko ligger kun 35 minutter borte, og med adskillige daglige færger er det nemt at arrangere en endages-udflugt.

I Tarifa ligger den gamle bydel klemt inde mellem resterne af bymuren fra det 12. århundrede. Muren blev bygget af muhamedanerne, men var ikke i stand til at hindre den kristne generobring i 1292. Herefter bølgede kampen frem og tilbage i nok et halvt århundrede. Under det første muhamedanske modangreb i 1294 nægtede byens frihedshelt Alonso Pérez de Guzmán at overgive byen, og fra borgmuren så han hvordan muhamedanerne hævnede sig ved at henrette hans søn.

Byens indbyggere viste deres taknemlighed ved at opkalde borgen efter ”Guzmán el Bueno” (Guzmán den Gode). Borgen fra 960, bygget under Córdoba-kaliffen Abd-al-Rahmán III, er byens mest interessante turistattraktion.

20 km. uden for byen på Bolonia-stranden ligger romernes Baelo Claudia. I oldtiden var det en vigtig by, men efter romerrigets sammenbrud blev den begravet under vandreklitterne og gik i glemmebogen. Udgravningerne startede i 1970’erne og har hidtil afdækket resterne af to templer, et teater og fabrikken til egnens store eksportartikel: garum. Sidstnævnte var en blanding af fiskeindvolde, olivenolie og sorte oliven, som gjorde stor lykke i Roms køkkener.
Velbekomme.

pod.


Kite Surfing
Grupo Tingintera, local 2-A
Tel. 956 681 668
Hjemmeside:
www.kitesurfingtarifa.com

Club Mistral
Hotel Hurricane
Tel. 956 689 098
Hjemmeside:
www.club-mistral.com

Turistkontor Tarifa
Paseo de la Alameda, s/n
Tel. 956 680 993
Hjemmeside: www.aytotarifa.com

Surfing på Nettet
www.tarifainfo.com

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---