Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Bark-ekstrakt kan hjælpe astmatikere
Skrevet af Solkysten
Normalt er træer noget, astmatikere går i en stor bue udenom, for netop træpollen kan være årsagen til deres vejrtrækningsproblemer. Men med træsorten fransk strandfyr – eller pinus maritima – et karakteristisk fyrretræ fra den del af Frankrig, der grænser op til Spanien, er det anderledes. Ekstrakt lavet af barken indeholder nemlig nogle biologisk aktive stoffer, som ifølge forskere kan gøre livet en hel del lettere for personer med kronisk astma.

Astma er kendetegnet ved en vedvarende inflammation i lungevævet, og Pycnogenol, som bark-ekstrakten hedder, virker netop ved at hæmme inflammatoriske processer i kroppen. En undersøgelse, som blev udført på 28 astma-patienter, viste da også, at næsten samtlige personer, som fik Pycnogenol, opnåede en positiv effekt af behandlingen.

For at udelukke den indbildte virkning, også kaldet for “placebo-effekten”, blev de 28 patienter inddelt i to hold. Et hold fik Pycnogenol, det andet hold fik identiske piller med et uvirksomt stof. Hverken forskerne eller forsøgsdeltagerne vidste, hvem som fik hvad, så undersøgelsen var det, man kalder for “dobbelt-blind”. For at gøre resultatet endnu mere pålideligt, blev forsøget udført som et såkaldt overkrydsningsforsøg. Det vil sige, at der blev byttet rundt på behandlingerne (Pycnogenol/placebo) efter de første fire uger.

Herefter fortsatte forsøget i yderligere fire uger. Forskerne holdt løbende øje med forsøgsdeltagernes fysiske form og tog blodprøver samt målte lungefunktion ved undersøgelsens begyndelse samt efter henholdsvis fire og otte uger.

FEV1-målinger viste, at de patienter, som fik Pycnogenol, havde betydeligt større udåndingskraft end før, sammenlignet med dem, der fik placebo. (FEV står for Forced Expiratory Volume og er en test, som går ud på, at patienterne fylder lungerne med luft og dernæst udånder så meget som muligt på et sekund. Dette bliver målt på et såkaldt spirometer.)

Det var ikke det eneste. Målinger af deres blod afslørede nemlig også et lavere indhold af leukotriener, som er stoffer, der er skyld i de inflammatoriske processer og ligeledes får bronkierne til at snøre sig sammen. I den placebo-behandlede gruppe så man ikke en tilsvarende leukotrien-reduktion.

I betragtning af den gode effekt samt det forhold, at der ikke blev observeret bivirkninger, konkluderede forskerne bag denne undersøgelse, at Pycnogenol kan vise sig at være en vigtig nøgle til fremtidig behandling af astma-symptomer. De understreger dog, at mere forskning er nødvendig for at kunne drage endelige konklusioner.
---------------------------------------------------

Facts om astma
Astma er karakteriseret ved anfald af hvæsende åndedrætsbesvær, afbrudt af symptomfri perioder. Lidelsen menes at være et resultat af inflammatoriske processer i bronkierne, som får dem til at snøre sig sammen og besværliggøre vejrtrækningen. Astma kan blive udløst af pollen fra træer og græs, dyrehår og visse kemikalier samt tobaksrøg og husstøv m.m. I særligt alvorlige tilfælde kan astma være livstruende.


Facts om Pycnogenol
Pycnogenol er en ekstrakt fremtillet af barken fra træsorten Pinus Maritima. Ekstrakten indeholder flavonoider, nogle biologisk aktive stoffer som blandt andet hæmmer inflammation og udvider blodkarrene. Videnskabelige undersøgelser viser blandt andet, at Pycnogenol hæmmer de inflammatoriske reaktioner, som opstår i forbindelse med solskoldning af huden. Ekstrakten kan ligeledes anvendes til at forbedre kredsløbet, hvilket er nyttigt for personer, der lider af gangudløste smerter i benene. Ekstrakten fås i håndkøb og hedder Bio-Pycnogenol.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juli 2004

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga