
Skolens elever og venner fejrede jubilæet.
Danskejet sprogskole fejrede 25-året
Skrevet af Solkysten
Debla ligger i dag på bjerget over for Málagas tyrefægterarena, hvor universitetsuddannede spanske lærere står for undervisningen i fire solrige klasseværelser med et kammeratligt miljø. Men herudover er Debla også blevet anerkendt som et af byens mest seriøse undervisningssteder i det spanske sprog.
Kirsten Steensbjerre kom i sin tid selv til Spanien for at studere i en sprogskole. Opholdet sluttede uden for programmet med at hun forlod skolen i selskab med tre lærere, bl.a. sin nu afdøde mand Miguel, for at stifte Debla. I dag er hun den eneste tilbageværende af skolens stiftere, men undervisningen bygger stadig på principperne i de første lærebøger, som Kirsten skrev på stencil til Miguels diktat.
Siden er undervisningsmetoden løbende blevet forbedret, og der er produktudviklet. Til oktober har Debla f.eks. premiere på et specielt tredjealder-kursus, hvis målgruppe bl.a. er de udenlandske residenter på Costa del Sol. I små grupper på maksimum fem elever får de chancen for at dygtiggøre sig i det spanske sprog. Der bliver kurser både for nybegyndere og viderekommende.
Ellers er det fortrinsvis yngre sprogstuderende som opsøger skolen, heraf mange danske. Disse er begyndt at komme hele klasser af gangen som følge af spanskundervisningens succes i den hjemlige skole.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - August 2004
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - August 2004

