
Lejlighederne får udsigt mod lystbådhavnen Marina del Este
Største danske byggeprojekt
Skrevet af Solkysten
Keops første projekt i Sydspanien er samtidig det største byggeprojekt, et dansk firma har givet sig i kast med på disse kanter.
- Spansk natur, det subtropiske klima og stedets traditionelle arkitektur skal gå op i en højere enhed på en attraktiv byggegrund med den bedst tænkelige udsigt. De godt 180 boliger kommer til at ligge som "terrasser" op ad en bjergside hvor de alle får masser af lys, varme og udsigt, siger udviklingschef Henrik Schaltz fra Keops salgskontor i Almuñecar.
Boligerne opføres i lyse hvide og gule farver som passer til Middelhavsmiljøet. Granit og marmor kendetegner interiøret. Meget store sol- og skyggefulde terrasser skal danne en perfekt ramme omkring udelivet. Boligerne bliver i øvrigt leveret med danske Invita-køkkener som installeres af Invitas forretning i Algarrobo Costa. Det er den største ordre som den nye forretning har modtaget i sin korte levetid.
Ved udgangen af juli var ti pct. af projektet allerede solgt inden byggestarten. De første boliger er klar til indflytning om et år, og Henrik Schaltz forventer at den samlede salgsperiode bliver ca. halvandet år. Køberne vil nok være en blanding af lidt af hvert, vurderer han - især englændere, men også skandinaver og nogle spaniere.
- I området får køberne let adgang til både by og strand, golf og skisport. Der kommer stadig flere golfbaner i området, og Sierra Nevadas skisportsstation ligger kun en time fra stranden. I flere af årets måneder kan man vælge frit mellem havet og sneen, og den chance har man ikke mange andre steder i verden, siger Henrik Schaltz.
Lejlighederne i "Bahia-Fenicia" koster fra 350.000 euro og opefter. For den nævnte pris får køberen et boligareal på 204 kvadratmeter, fordelt på stue, soveværelse, to badeværelser, to terrasser, depotplads og fællesarealer.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - August 2004
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - August 2004

