På det konservative Partido Populars kongres i oktober viste Mariano Rajoy, hvordan man lader sig vælge til formand med 98,37 pct. af stemmerne, og ikke desto mindre kommer svækket fra prøven.
Rajoy havde bedt Madrids borgmester, Alberto Ruiz-Gallardón, om at holde åbningstalen. Det var et modigt valg, eller ren og skær uforsigtighed. Ruiz-Gallardón har mere vælgertække end nogen anden konservativ politiker, men partispidserne på højrefløjen foragter hans tolerante væsen og – endnu værre – hans vilje til at tage ved lære af fejltagelserne. Madrid-borgmesteren skuffede hverken venner eller fjender. Han benyttede lejligheden til at opfordre partifællerne til selvransagelse efter det uventede valgnederlag i marts. ”Vi kan ikke undskylde alting med at vælgerne lod sig påvirke af et attentat få dage inden valget. Noget har vi sikkert gjort forkert i løbet af otte år ved regeringsmagten,” sagde Ruíz-Gallardón i sin tale, der blev meget dårligt modtaget og praktisk taget ikke fandt ekko i de følgende dage.

Kongressens tone blev i stedet lagt af partiets generalsekretær og nummer to, Ángel Acebes, der fremmanede spøgelset fra 1936 og borgerkrigen for at beskrive udsigterne for det spanske samfund under den aktuelle socialistiske regering. På kongressens sidste dag vakte den afgående formand, tidligere ministerpræsident José María Aznar, entusiasmen til live med en anden brandtale af samme kaliber.
Han opfordrede efterfølgeren til at føre en jernhård oppositionspolitik, og til at undgå enhver diskussion om de forgangne års beslutninger – dvs. om Aznars beslutninger. ”Begynder vi at føle skam over at have regeret, gør vi os uegnede til et nyt regeringsansvar,” sagde Aznar, der fra sit eksil i USA’s Georgetown-universitet ikke vil tolerere pletter på sit politiske eftermæle.

Den nye formand kunne ikke være i tvivl. Hans mandat er et bundet mandat. 98,37 pct. af kongressens deltagere stemte på ham, fordi Aznar bad dem – ikke fordi Rajoy vækker begejstring. Under Rajoys afslutningstale på kongressen udvandrede mange af deltagerne fordi de skulle nå toget hjem. De kunne næste dag læse i avisen at Rajoy havde søgt at finde en mellemvej mellem de to yderpunkter. Nej til selvkritik, men ja til en konstruktiv oppositionspolitik for at søge brede forlig om de store spørgsmål.

Få dage efter partikongressen trak nye skyer op på Rajoys himmel. I den konservative højborg Madrid kom Ruiz-Gallardón i strid med autonomstatens præsident, Esperanza Aguirre, der repræsenterer partiets yderste højrefløj. Begge havde opstillet en liste til Madrids lokale partikongres i november. Divergerende synspunkter er ikke populære i Partido Popular, og generalsekretær Ángel Acebes tøvede ikke med at gøre klart, hvem der efter hans mening divergerede: Ruiz-Gallardón. Rajoy undgik vattet at tage stilling til noget, og få dage senere måtte Ruiz-Gallardóns kandidat trække sig tilbage.
Det er slut med taknemligheden, efter at partiets enfant terrible mod al forventning fornyede de konservatives absolutte flertal ved hovedstadens sidste kommunalvalg. Måske er Partido Popular ikke længere stort nok til den midtersøgende Ruiz-Gallardón. Det gamle højre er på vej ind i sin skal for at slikke sårene, i meningsmålingerne er Partido Popular allerede syv pct. bagud for socialistpartiet PSOE, og Ruiz-Gallardón overvejer om han gider fortsætte i politik efter næste kommunalvalg.

På en lyserød sky
I den anden lejr svæver ministerpræsident José Luis Rodríguez Zapatero fortsat på en lyserød sky efter forårets valgsejr. Aznar beskylder ham for at repræsentere ”hadets parti”, men det har Aznar fået helt galt fat på. Det er de konservative som er blevet hængende i borgerkrigen, mens Zapatero bedst kan beskrives som Europas sidste flowerpower-barn. Der er 1960’er stemning over Zapateros regnbue-koalition af venstrefløjspartier og nationalister.


Barcelonas bystyre, der er en kopi af regeringens parlamentariske grundlag, har tjent som laboratorium for de nye ideer. Her måtte den socialistiske borgmester Joan Clos til sidst skride ind over for en af sine rådmænd, konkret rådmanden for borgerrettigheder, der brugte kommunekassen til at finansiere en kampagne for retten til at gå nøgen i byens gader.

Det bornerte småborgerskab spørger ængsteligt sig selv, hvor Zapatero vil trække grænsen, og hvor længe de kommer til at vente på at det sker.

Foreløbig er den nye regering hårdt angrebet af utopisk idealisme. I den forløbne måned fik halvdelen af landets fængselsinspektører en fyreseddel, fordi de ikke skønnedes at sympatisere med den nye regerings politik om resocialisering af fangerne. Meget apropos, i de samme dage fejrede en af de ”resocialiserede” fanger sin prøveløsladelse med at voldtage, torturere og dræbe to kvinder i Barcelona. Det var anden gang, fangen blev prøveløsladt. Første gang stillede han sig tilfreds med at voldtage i løbet af orlovsdagene.

Selv ministrene på partiets højrefløj har ladet sig smitte af det forsinkede ungdomsoprør. Forsvarsminister José Bono skabte op til nationaldagen den 12. oktober en diplomatisk krise med USA, der ved denne lejlighed ikke blev inviteret til at deltage i den traditionelle militærparade. ”Her lægger vi os ikke på knæ for nogen,” erklærede ministeren pompøst, som om han var frihedshelten i en bananrepublik. Amerikanerne blev første gang inviteret i 2001, i solidaritet med ofrene for de store attentater. Der var vel ingen grund til at de skulle marchere med til evig tid, men heller ingen grund til at afskedige dem på denne måde.

Den progressive regering stilles, som alle progressive kræfter, engang imellem over for et vanskeligt valg: Hvad er nu mest progressivt? Mens den arbejder på at begrænse folkeskolens kristendomsundervisning, overvejer den at sætte islam på skemaet. Mens ofrene for hustruvold beskyttes med en ny (og tiltrængt) lov, studerer regeringen hvordan den via indkomstskatten kan finansiere det islamiske trossamfund, der ikke just er kendt for sit arbejde med at fremme kvindens rettigheder.

Mens politiet advarer om forberedelserne til et nyt islamisk attentat i Spanien, stiller Zapatero op i FN’s åbningssamling for at fortælle om sin vision af en ”Civilisationernes Alliance” mellem vesten og den islamiske verden. ”Terrorismen skal bekæmpes med rationelle metoder. Den manglende forståelse skaber had,” prædikede Zapatero som en folketaler i Hyde Park.

Nu er det ganske vist ikke retfærdigt at sige, regeringen forlader alt på dialogen med en fundamentalistisk verden, for hvem begrebet dialog simpelthen ikke eksisterer. Politiet og efterretningstjenesten har fået store ekstra-bevillinger til kampen mod den islamiske terrorisme. Det er der trods alt også blevet plads til i den idealistiske bølge, som skyller hen over landet.

Fascination
Zapateros stil vækker fascination. I sin korte regeringstid har han oplevet at være forside i nyhedsmagasinet Time, hvad der aldrig lykkedes forgængeren Aznar. Denne måtte betale (bedre sagt: skatteyderne måtte betale) et amerikansk advokatfirma i Washington for et lobby-arbejde, hvis synlige resultat var en medalje som Kongressen hængte på Aznars bryst.

I en slet ikke uvenlig artikel om fænomenet mener Time at have opdaget en ”zenbuddhistisk lederstil” hos Zapatero.
Formodentlig tænker skribenten på det uudryddelige buddhasmil, hvormed Zapatero inviterer til et bredt samarbejde om statens anliggender, samtidig med at han tålmodigt udraderer alle sporene af otte års forudgående konservativ regering. De konservative gjorde langtfra alt godt, men det er på den anden side lidet troligt at de gjorde alt dårligt.

pod.

KORTENYHEDER

Ekspansivt budget
Økonomiminister Pedro Solbes har fremlagt statsbudgettet for 2005, som endnu ikke tæller med et parlamentarisk flertal. Forhandlingerne herom foregår indtil årets udgang med regeringens støttepartier.
Ifølge Solbes’ beregninger vil statens indtægter til næste år stige med 6,4 pct., og udgifterne med 6,5 pct. Den største stigning på 9,5 pct. finder sted i de sociale udgifter, specielt inden for boligområdet (32,9 pct.) som følge af den øgede støtte til socialt boligbyggeri.
En anden kraftig udgiftsstigning (25 pct.) finder sted inden for forskning og udvikling, hvor Spanien har et stort efterslæb i forhold til de øvrige industrilande. Staten skubber på for at ændre Spaniens økonomiske model. Investeringerne i infrastruktur vokser generelt 9,1 pct.
Statsbudgettet viser et overskud på 0,1 pct., som dog er betinget af en økonomisk vækst på 3 pct., der vil skabe 332.000 nye arbejdspladser.


Muslimer afløser baskere som hovedtruslen
Den baskiske terroristorganisation ETA ramtes i oktober af det hårdeste slag i 12 år, skønner politiet. Ved en aktion i nabolandet Frankrig blev organisationens leder Mikel ”Antza” Albizu Iriarte anholdt sammen med sin samleverske, Soledad Iparragirre ”Anboto”. Sidstnævnte var chef for ETA’s væbnede kommandoer. Sammen med lederne blev 24 andre terrorister anholdt ved flere aktioner i Frankrig og Spanien. Store mængder information og våben, bl.a. to russiske jord-til-luft missiler, blev beslaglagt ved aktionen, der udførtes i fællesskab af fransk og spansk politi.
Den efterfølgende undersøgelse viste, ETA havde planlagt at sprænge fire bilbomber i Madrid i løbet af sommeren 2004. Aktionerne blev aflyst efter det muslimske attentat i marts, fordi ETA frygtede en negativ reaktion i udlandet.
Det er halvandet år siden, ETA’s terrorisme krævede sit sidste dødsoffer. Mens den baskiske terroristorganisation hver gang anses for svagere, fik Spanien en ny advarsel om alvoren bag den muslimske terrorisme.
Syv argeliere blev anholdt for at forberede et attentat mod Audiencia Nacional i Madrid, den særlige landsret for bl.a. terrorist-forbrydelser. Muslimerne havde planlagt at sprænge bygningen i luften med en bilbombe ladet med en halv ton sprængstof. Attentatet var blevet planlagt i Topas-fængslet (Salamanca), som arabiske forbrydere har forvandlet til en art læreanstalt i muhamedanismens mest intolerante version.
Tidligere havde politiet anholdt ti muslimer – flertallet pakistanere – i Barcelona. Blandt det beslaglagte materiale var der detaljerede videooptagelser af de bærende elementer i Barcelonas to højeste skryskrabere.
Politiet advarer om at muslimske ekstremister er besluttet på at hævne ”Europas første martyrer”. Martyrerne er de syv terrorister fra bombeattentatet i Madrid den 11. marts. Disse sprængte sig selv i luften i Madrid-forstaden Leganés, da de så sig omringet af politiet.


Fremmedsprog styrkes

Fremover skal engelskundervisning være obligatorisk fra børnenes sjette år. I deres 12. år skal børnene desuden have tilbud om et andet fremmedsprog i folkeskolen, fremgår det af oplægget til ny skolelov fra undervisningsminister María Jesús San Segundo. Ministeren håber at reformens første dele kan føres ud i livet i skoleåret 2006-07. En anden vigtig ændring vedrører religionsundervisningen, som bliver valgfag og ikke længere tæller med i eksamensgennemsnittet.


Fald i indvandring

Spanien har allerede mere end 43 mio. indbyggere, skønner Statistisk Institut (INE). Syv pct. er indvandrere, hvis antal er firedoblet siden 1999. INE skønner i øvrigt at indvandringen ”kun” bliver 474.000 personer i år, et fald på 30 pct. i forhold til de foregående år, hvor indvandringen (især den illegale) slog alle rekorder. n

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---