
Vejrtrækning for livet
Skrevet af Solkysten
En voksen person trækker normalt vejret 15–20 gange pr. minut, hvilket bliver til et sted mellem 22.000–30.000 gange i døgnet.
Åndedrættet skaffer ilt og energi til kroppen, og affaldsstofferne f.eks. kuldioxid forlader kroppen. Ifølge gamle vismænd afspejles et menneskes livskvalitet i hans vejrtræknings kvalitet. Vejrtrækning danner forbindelse mellem sind, krop og ånd. Læg mærke til hvordan følelsesmæssige skift straks registreres i vejtrækningsmønsteret.
Bliver du vred, trækker du overfladisk vejret ind, hvorimod udåndingen er kraftig og hæsblæsende. Ofte siger vi, uden at tænke videre over det ”Træk lige vejret”. Da jeg arbejdede på sygehuset, og hvis en patient var bange og urolig, kunne det gøre underværker bare at sidde på sengekanten hos vedkommende og få ham/hende til at trække vejret dybt og roligt helt ned i maven.
Kosten
Det lyder måske utroligt, at kosten kan have indflydelse på vejtrækningen, men det kan den. Da det er mest behageligt at have et roligt afslappet åndedræt, kan det være en god ide at undgå for meget kød, kaffe, sukker, fedt, fede mælkeprodukter, chokolade m.m. idet de kræver mere ilt ved omsætningen end mange andre fødevarer.
Til gengæld indeholder vand og frugt megen ilt, så drik mindst seks glas vand dagligt og spis gerne godt med frugt. Sunde langsomt optagelige kulhydrater som f.eks. brune ris, grønsager, boghvede, hirse, nødder og kerner er også gode iltholdige fødemidler.
Gavnlige kosttilskud
Dyrker du sport, har du erfaret at når vejrtrækningen øges, øges mælkesyreproduktionen ofte også med ømme muskler som resultat. Hvis sporten dyrkes regelmæssigt, er det en god ide at være opmærksom på at få et multimineralprodukt af let optagelig kvalitet. Mange sportsfolk har udtrykt stor tilfredshed med Mivitotal Plus, hvor mineralerne er i en kolloidal form.
Har du ikke lyst til eller mulighed for at dyrke sport, er det vigtigt med et dagligt motionsprogram efter evne. Motion skal være med afslappede bevægelser og dybe vejrtrækninger og dermed danne grundlag for en energigivende livsstil. Yoga benytter forskellige åndedrætsteknikker til opnåelse af et større og mere bevidst velbefindende og smidighed både af sind og krop.
Der findes ligeledes mange gode bøger om forskellige åndedrætsteknikker, der med lidt selvdisciplin selv kan læres. Nogle enkelte, effektive og lette øvelser findes bl.a. i bogen Praktisk Spiritualitet af Dan Millan.
En rask gåtur er godt. Du ånder kraftigere, kroppen får mere ilt, hvilket er rigtig godt for hele helbredet.
Er din vejrtrækning besværet af hoste, kan Slippery elm forsøges. Slippery elm standser hosterefleksen ved at danne et beskyttende lindrende lag på halsens irriterede slimhinder. Skyldes dit vejrtrækningsbesvær vrede, er der hjælp at hente i de essentielle olier. Rosenolie er et klassisk middel mod vrede. Den kan inhaleres direkte fra flasken, eller du kan duppe nogle få dråber på håndleddet. Lavendel virker ligeledes beroligende, og kan anvendes på samme måde.
Små hjælpetips
Vi trækker også vejret gennem huden, der også kaldes vores anden lunge. Mange kan sikkert huske James Bond filmen Goldfinger, hvor Shirley Eatons krop blev dækket med guldmaling, hvorefter hun døde da huden ikke kunne ånde. Derfor er det godt at bære behageligt tøj, der ”kan ånde”.
Pas ligeledes på med deodoranter, der er så stærke at de forhindrer toksinerne i at forlade kroppen. Brug helst deodoranter uden aluminium.
Plej huden omhyggeligt og brug af og til en skrubbecreme, der renser huden for døde hudceller. Husk tørbørstningen, den hjælper hudens porer til at ånde lettere.
Louise Hay skriver at åndedrættet står for fuldt ud at indtage livet. Derfor kan det være rigtig godt at sige til sig selv ” jeg elsker livet.”
De vigtige fiskeolier – omega-3-fedtsyrer
På grund af en dansk undersøgelse har der været sået tvivl om, hvorvidt det overhovedet nytter noget at indtage fiskeolie. Derfor har speciallæge Claus Hancke, formand for Vitalrådet udsendt en redegørelse for den antageligt mest pålidelige undersøgelse, der er foretaget omkring fiskeolie, det såkaldte GISSI-forsøg, der i 1999 blev offentliggjort i det anerkendte medicinske tidsskrift The Lancet. I forsøget deltog 11.000 mænd, der alle havde haft blodprop i hjertet, og sandsynligvis ville få en ny. Lodtrækningsforsøget viste, at fiskeolie halverede risikoen for pludselig hjertestop, samt nedsatte den samlede dødelighed med 20 %. Som det stod i publikationen ”ingen anden medicin kan forebygge hjertedødsfald i det omfang”
Instituttet for Orthomolekylær Medicin kan du finde på www.iom.dk.
Den kendte amerikanske hjertespecialist Dr. Arthur Agatson henviser i sin bog, South Beach Kuren, i afsnittet om gode og dårlige fedtstoffer til den samme GISSI undersøgelse – GISSI Prevention Trial.
Alle former for fisk, især de fede fisk som f.eks. laks, makrel og sardiner er rige på omega-3-fedtsyrer, der bl.a. beskytter arterierne ved at fortynde blodet, og på den måde mindsker dets tendens til at klumpe. Gamle årer bliver mere elastiske.
Kan du af en eller anden årsag ikke spise tilstrækkeligt med fede fisk, kan du tage fiskeoliekapsler. Almindeligvis er det i orden at tage ca. et gram dagligt. E-Epa fra den finske dr. Tolonen er lavet på en speciel letoptagelig ester form. Kapslerne er på 500 mg. Normal dosis er en kapsel daglig, men ved særlige behov kan tages op til tre kapsler daglig.
Spiser du blodfortyndende medicin, bør du ikke overdrive indtagelsen af fede fisk og fiskeolietilskud, men rådføre dig med din læge først.
Livet er for værdifuldt til at være træt
Træthed er et meget almindeligt symptom. Det kan være en god indikator der fortæller dig, at det nu er tid for at hvile efter en aktiv periode. Andre gange føles trætheden udbredt og tilsyneladende uden grund. En unaturlig, længerevarende træthed bør selvfølgelig undersøges af lægen. ”Det kroniske træthedssyndrom” er for øvrigt i disse tider genstand for stor opmærksomhed i videnskabelige kredse i udlandet.
Årsag til træthed kan være mange, bl.a. kan nævnes belastninger med tungmetaller og gifte fra miljøet. Indtager du medicin, kan noget medicin også medfølges af træthed. Et eksempel kan være kolesterolsænkende medicin, der bremser din egen produktion af Q 10, hvilket kan medføre udtalt træthed.
Det er min personlige erfaring, at træthed meget ofte skyldes stress og mangel på lidt brændstof til at komme i gang igen med en aktiv livsstil. Det kan være en god ide med en kur med Maximum, der er en multivitamin/mineralpille, der udover vitaminer og mineraler indeholder ginseng, guarana, spirulina ingefær, gele royale, grøn byg og aloe vera samt chlorella. Dosis er en tablet daglig og i et glas er der nok til tre måneders forbrug.
Husk også at bruge din krop, det hjælper både på fysikken og humøret. En rask spadseretur kan gøre underværker og hjælpe dig til en god nats søvn, så du næste dags morgen igen føler dig udhvilet og parat til en ny og dejlig dag.
Hjernens nerveceller –
neuroner
Hjernen består af ca. 25 milliarder celler og ca. en million km. ledning. Hjernen rummer vores hukommelse, vores intelligens, personlighed m.m. og er i stand til at koordinere vores bevægelser, vejrtrækning, og er central for at føle sult, smerte, sorg, lykke m.m.
Hjernen fungerer via elektriske impulser gennem vores neuroner. En neuron består af en cellekrop med en cellekerne, samt axoner og dendritter. Nervecellernes sammenkoblinger kaldes synapser, og som Dr. Flytelie så smukt skriver i sin bog ”Når naturen helbreder,” svarer hjernens indhold af synapser til antallet af stjerner i hele mælkevejen, nemlig ca. 10.000 milliarder
Hjernen og rygmarven danner til sammen vores centralnervesystem.
Hjernen er så absolut vores mest betydningsfulde organ i vores værdighed som mennesker, som vi bør ofre mindst lige så meget eller endog mere opmærksomhed på end hjertet. I de skandinaviske lande går 1/4 af de samlede sundhedsudgifter til hjernesygdomme
Tilskud af Q 10, omega-3-olier f.eks. E-Epa, Ginkgo Biloba og phosphatidylserine, der findes i Fosforserinii samt antioxidanter med selen og C-vitaminer er alle tilskud, der kan medvirke til at forbedre hjernefunktionen.
Brændende, smertende, overtrætte øjne
Er desværre et faktum velfærdssamfundet har bragt med sig, bl.a. med alt det intellektuelle arbejde, vores øjne udfører for os i dagligdagen. Øjnene hører til livets kostbareste gaver. De behøver hvile, og ved blot at ændre nogle få ting i din hverdag, kan du gøre meget godt for dine øjne.
Øjnene behøver hvile gennem tilstrækkeligt med søvn. Pas på med at forøge dagen alt for længe med kunstigt lys. Læser du om aftenen, så sørg for at belysningen er korrekt og god.
Lider du af rødrandede, smertende øjne, selv efter tilstrækkeligt med søvn, kan det være et tegn på B-vitaminmangel. Forsøg evt. med en Multi-B fra Biosym. Dosis er en tablet daglig.
Synes du, det hvide i dine øjne er blevet gulligt og grumset, kan det være tegn på, at kroppen har godt af en udrensning. Tonidraine er en velafbalanceret urtekombination med 10 forskellige urter, der virker afgiftende på kroppens udrensningsorganer.
En god akut hjælp får du i øjendråber med Euphrasia, der virker øjeblikkeligt lindrende.
Hybenkerneolie –
Rosa mosqueta
Midlet er udvundet af kernerne af hyben fra vildrosen i den sydlige del af Andesbjergene. Olien indeholder essentielle flerumættede fedtsyrer, samt vitaminerne A, B1, B2 og B3. Desuden er den rig på diverse flavonoider, karotenoider og polifenoler Det er et dejligt hudplejemiddel, der har en beskyttende og gendannende virkning på huden. Den er desuden kendt for at give en enestående glathed og spændstighed. Der er meget gode tilbagemeldinger fra mennesker med forskellige hudproblemer såsom soleksem, brune skjolder, uren hud, rosacea m.m
Ønsker du at vide mere : www.sundcentret.dk/hybenkerneolie.htm
Det dejlige æg
Æg hører til blandt mine favoritspiser. Før i tiden spiste jeg det meget gerne råt, eller når min mor som belønning sagde, at jeg måtte røre et æg med sukker, så var lykken gjort. På grund af salmonella-faren, som vi overhovedet ikke kendte dengang, er ovenstående desværre ikke muligt længere, men så findes der heldigvis så mange andre variationer at indtage æg på.
Æg er et fantastisk næringsmiddel til din hjerne bl.a. pga. det høje indhold af cholin.
Æg er heldigvis nu ved at blive renset for mistanke om at kunne give forhøjet kolesterol. Forskellige forskere bl.a. ved Harvard universitet mener, at et æg om dagen næppe øger risikoen for hjertesygdomme eller slagtilfælde, måske endda tværtimod, fordi æg indeholder en fantastisk mængde gode næringsstoffer såsom antioxidanter, umættede fedtstoffer, folinsyre og mange andre B-vitaminer. Og så er æg endda kaloriefattige.
Forslag i forbindelse med ovennævnte lidelser er ment som en hjælp til selvhjælp. Det er vigtigt at lægen kontaktes, når du føler problemer med helbredet.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - November 2004
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - November 2004

