Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk

Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Stefan Vilner i Kastrup foran et af de nye fly
Stefan Vilner i Kastrup foran et af de nye fly
Stefan - en mand med go i
Sterling har fået ny salgs- og marketing­direktør. Han kommer fra det tidligere britiske lavpris­selskab GO, og han skal nu medvirke til en
yderligere udvikling af Sterling. Han forudser bl. a. en forøgelse af trafikken til Málaga.

Styring af både kapacitet og priser er to væsentlige faktorer for et lavprisflyselskab, og derfor var det kun naturligt for Sterling at hente Stefan Vilner (36) ind på posten som salgs- og marketingdirektør, da den stol i eftersommeren 2003 blev ledig efter Lars Rafn, der forsvandt over i Udenrigstjenesten. Stefan havde nemlig haft samme position i det engelske lavprisselskab GO, som ganske vist ikke eksisterer i dag, men som var kendt for sin særdeles hårde og skarpe markedsføring i de fire år, det fandtes.

GO blev etableret af British Airways, der indsatte the good-looking og også dygtige Barbara Cassani som administrerende direktør. Hun var blikfanget udadtil, og både aviser og magasiner stod i kø for at fotografere hende og høre på hendes synspunkter, sædvanligvis formuleret som rene statements. Men bag facaden fandtes også et antal superdygtige medarbejdere, og en af dem var danskeren Stefan Vilner, der var med om ikke fra dag 1, så i hvert fald fra selskabets absolut første epoke..

Barbara havde en opfattelse af, at salgs- og marketingfunktionen skulle besættes med en mand, der ikke kom fra luftfarten. Hun mente, at en luftfartsmand ville være bundet af luftfartens egne traditioner, og netop GO skulle for enhver pris udskille sig fra både sit eget moderselskab og fra alle andre konventionelle luftfartsselskaber.

Stefan havde en fortid som salgs- og marketingchef hos l’Oréal, og han havde aldrig beskæftiget sig med luftfart. Dermed opfyldte han betingelserne for at få jobbet! ’Det er ganske klart, at det også er forbundet med nogle minusser, at man er totalt uvidende om luftfart, når man skal arbejde i den branche,’ erkender Stefan. ’Men, set i bakspejlet, finder jeg, at Barbara så rigtigt, da hun bestemte sig for at have en salgs- og marketingdirektør, der vidste, hvordan en vare skulle præsenteres og sælges, uden at det var på luftfartens præmisser. Det kom der en masse godt ud af.’

Star Tour
I dag vurderer Stefan, at markedsføringen af GO var særdeles vellykket. Selskabet blev hurtigt en kendt faktor i markedet, og regnskaberne ændrede sig hastigt fra røde tal til sorte. Efter tre år opnåedes et mindre overskud, og i fjerde regnskabsår blev der tale om et positivt resultat af fuld acceptabel størrelse, hvilket medførte salg af virksomheden, der endte hos konkurrenten easyJet.

I Stefans nuværende job er det en klar fordel, at han véd noget om luftfart. Faktisk har han fået jobbet i Sterling netop på grund af hans tre år i GO. Ved siden af den egentlige markedsføring arbejdede han nemlig i GO med styring af både kapacitet og priser, der er to særdeles vigtige elementer for et lavprisflyselskab, og Sterling-chefen Torben Anker Sørensen har nu glæde af Stefans kundskaber på det område.

Som salgs- og marketingdirektør er Stefan naturligvis en aktiv aktør ikke blot i håndteringen af det nuværende rutenet, men desuden i planlægningen af nye, fremtidige ruter, og på det område skal man i første række indrette trafikken i henhold til Star Tour’s program. (Sterling har vundet danske Star Tour som kunde, når det gælder sommertrafikken 2004.)

Derudover deltager Stefan i den løbende justering af bestående ruter; og i den forbindelse afslører han, at der kan forventes en opgradering af trafikken på Málaga: ’Jeg véd udmærket, at der i dag er et meget stort udbud på ruten København-Málaga,’ siger han. ’Men når vi har en gennemsnitlig cabin factor på den rute på så meget som 80 pct., så er det ensbetydende med, at ruten udmærket kan bære en eller to ugentlige frekvenser mere. Og det vil antagelig ske indenfor overskuelig tid.’

’En stor opgave’
Stefan Vilner har også nået at være administrerende direktør for DTF i Hjørring. Det var han i et års tid frem til juni 2003. Sit virke i det nordjyske betegner han selv som en både spændende og udfordrende oplevelse: ’Vi opnåede, mens jeg var firmaets chef, en vækst på 35 pct., og desuden efterlod jeg et toptrimmet team af medarbejdere, så hvad den side af sagen angår, var mit engagement en klar succes. Derudover lærte jeg, at det kan være svært at lede en virksomhed, hvor ejeren selv har stået for driften, og hvor han fortsat er til stede.’

Selvom Stefan er glad for, at han også har prøvet den side af rejsebranchen, som DTF står for, så er det luftfarten, han er mest fascineret af. Det er han ikke et øjeblik i tvivl om; og han finder, at han hos Sterling har fået en stor og spændende opgave, som han nu er i fuld gang med at løse.

Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven
Solkysten

Solkystens Golf Service

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga