Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Staten investerer i Málaga
Skrevet af Solkysten
Málagas hårdt tiltrængte ydre omfartsvej vil blive finansieret med offentlige midler, lover ministeren for offentlige anlægsarbejder, Magdalena Álvarez. Det betyder, at projektet kan sættes i gang til næste år, hvor der dog kun afsættes en af de nødvendige 300 mio. euro på regeringens anlægsbudget. Álvarez ønsker ikke at sætte dato på arbejdets færdiggørelse.

Den tidligere konservative regering havde besluttet at knytte den nye omfartsvej sammen med den planlagte betalingsmotorvej fra Torremolinos til Las Pedrizas (sidstnævnte ligger på vejen til Granada og Madrid). Det betød, at omfartsvejen skulle finansieres med private midler, som endnu ikke er til rådighed.

Álvarez, som er valgt i Málaga, lover en kraftig stigning i de offentlige anlægsudgifter til næste år. Der er sat næsten 600 mio. euro af på finanslovs-budgettet, dvs. to en halv gange gennemsnittet for de foregående fire år. Lufthavnen, højhastighedstoget og motorvejen til Córdoba lægger beslag på de fleste midler. Arbejdet på tunnellægningen af trafikken i San Pedro de la Alcántara påbegyndes og vil stå færdig i 2008, et år efter det planlagte, men til gengæld forlænges tunnelen formodentlig i retning mod Puerto Banús. Desuden udvides den eksisterende omfartsvej om Málaga med en tredje vejbane på strækningen øst for byen. Af Spaniens 52 provinser vil Málaga i 2005 tælle med det fjerdehøjeste anlægsbudget.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - November 2004

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga