Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Spansk for udlændinge
Skrevet af Solkysten
Med den klare filosofi, at det aldrig er for sent at lære spansk, har den danskejede sprogskole Debla nu præmiere på et specielt tredjealder-kursus, hvis målgruppe bl.a. er skandinaver med bopæl på Costa del Sol.

Kurset er rettet til folk på omkring 50 år og derover eftersom denne målgruppe langt fra har de samme behov og interesser som unge i teenager-alderen.

Undervisningen foregår i Deblas lokaler nær tyrefægterarenaen i Málaga. Første hold starter primo november men hver mandag startes nye hold, så det er aldrig for sent at melde sig til. Kurserne strækker sig over to, tre eller fire uger, og man vælger selv om man ønsker at følge undervisningen tre timer tre dage om ugen, eller tre timer to dage om ugen.

- Vi har gjort det på denne måde for at være så fleksible som muligt, siger skolens stifter og daglige leder Kirsten Steensbjerre som samtidig garanterer at der maksimalt bliver seks elever i hver klasse. Afhængig af hvilken kursusform man ønsker koster et fire-ugers kursus fra 168 euro og et to-ugers kursus helt ned til 84 euro.
- To-tre uger lyder ikke at meget, men går kursusdeltagerne helhjertet ind for kurset kan man nå langt på den afsatte tid, selv på begynder-niveau, vurderer den danske sproglærer.

Debla har netop fejret 25 års jubilæum og er Malagas næstældste sprogskole for udlændinge.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - November 2004

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga