Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Davis Cup til Sevilla
Skrevet af Solkysten
Det olympiske stadion La Cartuja i Sevilla bliver fra fredag den 3. til søndag den 5. december vært for Davis Cup finalen mellem Spanien og USA. De fem matcher (fire singler og en dobbelt ) spilles på grusbane, og stadion har plads til 22.000 tilskuere. Det er det højeste antal tilskuerpladser ved en Davis Cup finale, så Sevilla er allerede sikret en plads i Guinness rekordbog.

Det amerikanske hold stiller på papiret op som storfavorit, men den spanske trup overgiver sig ikke uden videre. Holdet vandt semifinalen mod Frankrig i overbevisende stil og topper Davis Cup point listen, mens USA indtager en beskeden femteplads.

Spanierne vandt i 2000 Davis Cup finalen mod Australien i Málaga, men tabte tre år senere til samme modstander, denne gang i Melbourne. USA er finalist for første gang siden 1997, hvor det svenske hold sendte amerikanerne hjem.

Billetterne sælges fra begyndelsen af november i stormagasinet El Corte Inglés. De kan ligeledes bestilles på det spanske tennisforbunds hjemmeside www.rfet.es. Der bliver rift om pladserne, så det er klogt at være hurtigt ude. Det samme gælder hotelværelser i nærheden af La Cartuja. Hjemmesiden www.sevilla.lanetro.com har nyttige adresser og telefonnumre.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - November 2004

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga