Case-story nr et: Træt og slap i koderne kom en knap 40-årig dame i klinikken. Hun var ramt af den ene forkølelse og influenza efter den anden. Morgenmaden sprang hun over, og når hun var vældig engageret i sit arbejde glemte hun frokosten, og holdt sig kørende på kaffe, cigaretter, cola og slik. Efter en lang arbejdsdag blev aftensmaden ofte til en frossen færdigret varmet i mikrobølgeovnen.

Case-store nr. to: Bjergbestigeren på 35 år havde spisevaner som vinden blæste. Nogle dage var han vældig sliksyg og spiste fire, fem Marsbar og en stor pose blandet slik efterfulgt af en stor McDonalds menu. Andre dage fik han mad på den lokale kro. Hver vinter fik han adskillige forkølelser og influenzaer. Når han klatrede i bjergene, kørte han på de let optagelige hurtige sukkerstoffer. Sukkeret og spændingen gav ham et ”kick”, der først gjorde ham ”høj”, og derefter lå han brak i flere dage. Han ønskede at få flere kræfter.

Case-store nr. tre: En ung soldat på 18 år led af astma og nældefeber. Han syntes ikke, at kasernekosten eller de tilfældige pizzaer, burgere, kebab, sodavand og slik i lange baner gav ham gode kræfter. Efter en lang dag i frisk luft og mange fysiske anstrengelser, havde han ikke overskud til at kokkerere, og tog derfor, hvad der var nemmest og hurtigst. Han kunne lave spagetti med kødsovs og spurgte efter opskrifter på nem og næringsrig mad, så han kunne komme til kræfter.

Hvad var de tre klienters problem? De havde blandt andet ”skjult skørbug”! Skørbug er ikke blot en sygdom, der ramte sømænd i gamle dage. Den er en risiko for alle med ensidig og sukkerrig kost, hvor der mangler grønt og frugt til at dække det daglige behov for C-vitaminer.

”Papmad” og sukker
Forbruget af junk/fast food, færdigretter, franske kartofler, chips, slik og sodavand er steget markant gennem de seneste år. Øget arbejdspres indbyder til lette løsninger. Store udbud af færdigretter i supermarkederne drejer sammen med reklamepåvirkning vore spisevaner i en ernæringsmæssig ensidig retning. På færdigretternes vej fra fabrikken og frysemontren til mikrobølgeovnen tabes megen C-vitamin.

Mennesket kan ikke selv danne C-vitamin, der dagligt må tilføres. Kemisk ligner C-vitamin og sukker hinanden! Et enkelt livsvigtigt enzym kan danne C-vitamin af sukker, men mennesket har ikke dette enzym i modsætning til andre pattedyr og visse insekter.
C-vitamin er vigtig for dannelsen af bindevæv. Uden bindevæv i knogler, muskler, sener og indre organer, er der intet, der holder kroppen sammen, og så bliver vævet slapt og slasket.

Her i syden får vi C-vitaminer ved at spise friske frugter og grøntsager. Citrusfrugterne citron, lime, grapefrugt og appelsin, samt hyben, solbær, kiwi og jordbær er særlig rige på C-vitamin. Grønkål, hvidkål, broccoli, spinat, tomat, peberfrugter, grønne friske spirer af karse, hvedekim, bønner, linser, lucerne og sennepsfrø er andre vigtige kilder.

Flere ernæringsstudier peger på, at får vi seks forskellige slags friske grøntsager og frugt hver dag, får vi de basale vandopløselige vitaminer tilført med kosten. Det er vigtigt, at grøntsager og frugter er friske, da C-vitaminet let opløses i væske og inaktiveres af luftens ilt og lys. Det går således let tabt ved kogning. Jo mere forarbejdet maden er, jo mindre C-vitamin indeholder den.

I takt med at vi udsættes for stigende mængder affaldsprodukter og toxiner fra biludstødning, maling, byggematerialer og kemisk fremstillede fødevarer, stilles der større krav til menneskekroppens ”afgiftnings- og rensningsanlæg”. Her spiller C-vitaminet en vigtig rolle. F.eks. anbefales større doser C-vitamin til rygere – også passive rygere - da C-vitaminet bliver forbrugt i afgiftningsprocessen.

Bruges C-vitamin i behandlingen af hjerte-karsygdomme, stær, cancer og sukkersyge, gives ofte en stor dosis direkte i årene, da den ellers giver risiko for diarre. Folk med sarte maver anbefales forsigtig dosering.

Moderne skørbug
For vore klienter var der tale om forskellige, men gennemgribende kostforandringer. De manglede ikke blot C-vitamin i kosten, men en lang række andre livsvigtige vitaminer og mineraler.

De fik en varieret kostplan med C-vitaminholdige produkter, først og fremmest udvalgte grøntsager, men også frugt, hvor der skal tages et særligt hensyn til den sukkermængde, man ved samme lejlighed får tilført. Dernæst fik de en opbygningskur over 6-8 uger med et C-vitamin tilskud justeret efter den enkeltes behov.

Fælles for dem alle tre var en hurtig effekt på den slaphed, træthed og tristhed, de havde følt. De blev friskere og frejdigere af den fuldgyldige kost.

PS. Nogle grupper er i særlig fare for at udvikle ”moderne skørbug”. Det gælder ældre på ensidig kost med nedsat næringsoptagelse pga. alderen. Spædbørn og børn i voksealderen er en anden risikogruppe, ligesom alkoholikere.

Artiklen er skrevet i samarbejde med IM Haut, MS Nutrition, der har skrevet ”Kroppens behov for Vitaminer”, som findes i de skandinaviske foreningers biblioteker. Her kan interesserede læse mere om C-vitamin.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---