Glem Málagas katedral og Picasso-museet for en stund og tag på udflugt til det ukendte Málaga. Besøg den historiske del af provinshovedstaden og sug de mange sanseindtryk til dig.
Besøget kan i princippet starte hvor som helst i den gamle bydel, men et godt udgangspunkt er at parkere under Plaza Marina og starte ved katedralen, som siden det 14. århundrede har været byens vartegn.

Området mellem katedralen og handelsstrøget Calle del Marqués de Larios er et interessant kvarter at slentre rundt i. Biskoppens hovedsæde, Palácio Episcopal, ligger ud til Plaza del Obispo og regnes med rette som et af Málagas smukkeste bygningsværker.
Den opmærksomme ser her et eksempel på den arkitektonisk udvikling i Málaga. Bygningen bestod oprindelig af et enkeltstående hus, men blev udvidet i det 19. århundrede, da kirken overtog nogle af de tilstødende ejendomme.

Paladset var officiel bolig for biskoppen frem til begyndelsen af 70’erne, hvor det blev indrettet til en permanent udstilling (Museo Diocesano de Arte Sacro) med malerier, skulpturer og guldsmedearbejder. Museet har også en begrænset samling relikvier fra domkirkerne i Málaga. En stor del af objekterne var opbevaret i palæet og gik tabt under en brand i 1931.

Det flotteste minde fra fortiden findes i den italienske patio ved bispesædet. Den ligger i en tilstødende bygning med præsteboliger og har 20 håndmalede kakler fra det 17. århundrede med motiver fra de enkelte samfundslag og erhvervsgrene.

Patioen er desværre ikke åben for publikum. Turistrådet har siden midten af 80’erne forsøgt at forhandle sig frem til en særordning, så den kan besøges af mindre grupper, men parterne er endnu ikke nået til enighed.

Pladsen foran indgangen til palæet er ret charmerende med store, grønne planter og duftende blomster. Et oplagt sted til en lille pause er Restaurant La Piratas terrasse, hvor en to meter høj figur af Kaptajn Klo fanger de forbipasserendes opmærksomhed.

Renovering
I de smalle gader og passager mellem biskoppens palæ og Calle Larios støder man på arkitektoniske stilarter fra det 18 og 19. århundrede. Bygningerne er restaureret med respekt for deres oprindelige udseende.

Noget af det første, man bemærker er stilheden i kvarteret. Larmen fra trafikken formår ikke at trænge ind i de smalle gader, og det er en fornøjelse at spadsere rundt på egen hånd.

Kommunen har de sidste 15 år givet tilskud til istandsættelse af boligmassen og har reddet mange saneringsmodne ejendomme fra den sikre død.

Calle Fresca nr. 8 er et glimrende eksempel på renoveringen. Bygningen er dateret 1783 og er værd at beundre i sin helhed. Facaden har to porte med støttepiller på små sokler. Pillerne er forbundet med udskårne træpaneler og har en indgravering med datoen for ejendommens opførelse.

Den første etage har en smal balkon oven på portens gesims med flotte, buede tremmer. På hver side findes vinduer med udhulede metallåger - en særlig stilart fra Málaga, der er gået næsten tabt. De tre øverste etager har samme indretning, men dimensionerne er mindre på grund af de trange forhold. Indgangen er dekoreret med stukkanter i de to rum, der er adskilt med forsænkede buer.

Hovedstenene har form som groteske, nærmest forpinte ansigter, der får beskueren til at spekulere over, hvad ophavsmanden blev inspireret af, da han mejslede de stakkels ansigtsudtryk.

I en af sidegaderne til handelsstrøget Calle Larios ligger de to stræder Calle Bolsa og Calle Torre de Sandoval. Gaderne mødes på en oval plads med Mesón El Rescoldo som midtpunkt. Restauranten har fem af Málagas flotteste, håndmalede keramiktavler. Den største tavle måler fire meter og viser et optog med jomfrufiguren El Rocio i Ayamonte. De fire andre tavler har kendte vinflasker fra Málaga og tyrefægtere som dominerende elementer.

Bohemer
I samme kvarter finder man Pasaje de Chinitas, halvt skjult mellem biskoppens palæ og Calle Larios. I gamle dage var dette lille stræde samlingspunkt for litterære personligheder.

Den forsvundne Café Chinitas var før borgerkrigen et populært mødested for spanske poeter. Federico García Lorca skrev digtet ”El Café de Chinitas” under et af sine mange ophold i Málaga, hvilket en keramiktavle over indgangen minder om. Den verdensberømte poet og teaterforfatter var på fornavn med datidens største tyrefægtere, som også var stamkunder på cafeen.

Passagen munder ud i Plaza de la Constitución, som forbinder handelsstrøget Calle Larios med Calle Granada, hvorfra man kommer videre til andre kvarterer i den gamle bydel.

Plaza de la Constitución er fyldt med kontraster. Pladsen går tilbage til 17. århundrede og var på det tidspunkt et berygtet sted. Det første statsfængsel lå ud til pladsen, hvor dødsdømte forbrydere blev hængt med offentligheden som gysende tilskuere.

Den makabre fortid står i kontrast til den blomstrende nutid. Pladsen er hjemsted for flere af Málagas velholdte ejendomme fra det 19. og 20. århundrede i forskellige arkitektoniske stilarter. Læg mærke til skodderne og karnisserne. De har hver sin udformning og giver et godt indtryk af, hvordan Málaga har set ud.

Calle Larios og de nærliggende gader byder på andet end istandsatte ejendomme og eksklusive forretninger. Området er efter renoveringen af handelsstrøget blevet mødested for gademusikanter, gøglere og andet godtfolk, som tjener en ekstra skilling.

De ”levende statuer” trækker den største opmærksomhed og er især børnenes store favoritter.

Modsætninger
Fra Plaza de la Constitución kan man f.eks. vælge at gå ad Calle Granada, som fører op til Plaza de la Merced og det forsømte jødekvarter Judería. Kvarteret trænger til en renovering og giver, bortset fra den arabiske badestue El Hammam, et skuffende indtryk.

Plaza de la Merced bør heller ikke optage for meget tid. Picassos barndomshjem i det ene hjørne hører ikke til det ukendte Málaga, og monumentet til ære for general Torrijos har set bedre dage. Desuden er pladsen, specielt efter mørkets frembrud, mødested for lyssky elementer på jagt efter håndtasker og tegnebøger.

Kvarteret mellem Plaza de la Constitución og den udtørrede flod er langt mere interessant. Dér støder man på forretninger man ikke mere ser så tit (skræddere, hattemagere, m.m.) og fristes af røverkøb i små antikvitetsforretninger.

Forretningskvarteret virker som en arkitektonisk rodebutik. Ejendommene er af forskellig størrelse og lejlighedsvis malet i grelle farver. Der er derfor ikke meget at gå efter, hvis man leder efter arkitektonisk harmoni.

Gaderne i dette kvarter er alle opkaldt efter håndværk, som var byens største indtægtskilde i middelalderen. Calle Carretería betyder Vognmagergaden, Calle Especería er Krydderigaden, og Calle Caldería står for Kedelsmedjegaden.

Faldbydende gadehandlere er fortsat et af kvarterets identitetstegn. De sælger almindelige nyttegenstande for højeste bud og melder deres ankomst ved at synge sange, ofte med spydige eller halvsjofle tilføjelser.

”Åben jeres vindueskodder, for pottemageren er i byen. Han sælger potter til billige priser og er ikke så kedelig at kigge på”.

Vognmagergaden fortjener en særlig opmærksomhed, for den har løst et kedeligt storbyfænomen, grafittien. De forretningsdrivende har indgået en ”fredsaftale” med graffititegnerne til gavn for begge parter. Kunsterne har lov til at spraymale forretningernes skodder, såfremt tegningen har relation til forretningen. Gaden er derfor efter lukketid et udendørs kunstgalleri med farvestrålende tegninger af skotøj, apotekervarer og guldsmykker.

Fortidslevn
Markedshallen (Mercado Central de Atarazanas) er næste mål. Hallen ligger i udkanten af forretningskvarteret og er en af Málagas ældste bygninger fra det 14. århundrede. Den var oprindelig et orlogsværft til reparation af træskibe. Indbyggerne havde under maurerne lært en særlig teknik til at forstærke sammenføjningerne. Det skete på orlogsværftet, som dengang lå direkte ud til havet.

Bygningen har stadigvæk levn fra fortiden. I buen ved hovedindgangen hænger et våbenskjold med sin egen historie. Kong Pedro I den Grusomme (1334–1369) fik under sine togter i Portugal hjælp fra mauriske sømænd fra Málaga og belønnede de modige krigere med et våbenskjold.

Siden slutningen af det 19. århundrede har bygningen været Málagas største marked med flere hundrede boder, der bugner med frugt, grønsager, fisk og kød. Det er derfor klogt at besøge markedet som det sidste. Man fristes til at købe store mængder.

Bag markedet findes stormagasinet Félix Sáenz, som inden åbningen af El Corte Inglés var byens vigtigste varehus. Ejendommen er et godt eksempel på gennemtænkt restaurering. Den nærmest stråler af velmagt og glæde, men forretningen har alvorlige problemer.

Bygningen er nu sat til salg og skal bygges om til luksuslejligheder.
Tæt ved centralmarkedet findes det etnologiske museum (Museo de Artes y Costumbres Populares). Museet er indrettet i en landevejskro fra det 15. århundrede. Samlingen tæller bl.a. kareter, håndværksredskaber og klædedragter. Museet har en sjælden samling lerfigurer fra slutningen af det 19. århundrede og udstiller fiskegrej og nyttegenstande. Udstillingen virker som en tidsrejse og er en oplagt måde at afslutte udflugten til det ukendte Málaga.

Jesper Sander Pedersen

PÅ NETTET

www.malagaturismo.com
www.infotu.com
www.malagavirtual.com

Turistinformation
Junta de Andalucia
Pasaje de Chinitas, nr. 1
29015 Málaga
Telefon 952 213 445

Málaga kommune
Paseo del Parque s/n
29000 Málaga
Telefon 952 122 020
Telefon 952 122 020

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---