Han kom til Costa del Sol som ung mand på nogle og 30 for at skabe områdets største forlystelsespark.

Han troede han kunne klare alt, men blev hurtigt klogere. Bent Olsens tid i forlystelsesparken Tivoli World har – på godt og ondt – været en stor rutchetur i op- og nedgangstider. Det var en epoke i Benalmádenas og Costa del Sols historie, som brat sluttede på en af det gamle års sidste dage.

Den 29. december indkaldtes overraskende til pressemøde i Tivoli World, hvor det meddeltes at Bent Olsen og parkens to medejere (Olsens bror samt Henrik Johansen) havde solgt deres aktier for 30 mio. euro. Køberen var Rafael Gómez Sánchez, grundlægger og hovedaktionær i bygge- og ejendomsselskabet Arenal 2000 med hjemsted i Córdoba.

Det var også Arenal 2000, som i sin tid stod bag forsøget på at trække Disney’s europæiske forlystelsespark til Costa del Sol. Disney endte som bekendt i Paris, men ved denne lejlighed fik Rafael Gómez Sanchez sit ønske om en sydspansk forlystelsespark opfyldt.

Tivoli Worlds ny ejer har garanteret beskæftigelsen for det nuværende personale, og han har store planer for fremtiden. Besøgstallet på 700.000 skal på få år tredobles til to mio. Der skal investeres i nye forlystelser, og parken skal holde åbent hele året. “Tivoli World har et enormt fremtidspotentiale,” siger Rafael Gómez Sánchez.

Ved denne lejlighed kigger vi imidlertid tilbage på historien i en af Spaniens ældste forlystelsesparker, hvis oprindelse er lige så dansk som navnet lader ane.

Reddede konkursbo
Som søn af en frugtplantageejer og med en uddannelse indenfor bygge- og ejendomsbranchen var Bent Olsens kendskab til drift af en forlystelsespark yderst begrænset, da han i foråret 1973 satte sig i flyveren fra København med kurs mod Málaga. Billetten var en oneway, for unge hr. Olsen havde ikke tænkt sig at vende hjem foreløbig. Hans hensigt var at redde stumperne af Tivoli World som han og en bror havde investeret i. Blot et år senere var det store projekt gået konkurs.

- Tivoli startede som et stort anpartsprojekt med 400-500 private investorer fra Danmark, Norge og Sverige, forklarer Bent Olsen. – Vi var passive investorer, som satte vores lid til nogle iværksættere.

Men projektet gik galt fra starten. Det dengang meget jomfruelige Costa del Sol blev ikke regnet for noget i det resterende Spanien. Det var altid forlystelsesparken der kom sidst på leveringslisten når man skulle bruge byggematerialer og arbejdskraft udefra. Da Tivoli åbnede, blev gæsterne mødt af byggerod og forlystelser der knap stod færdige. Desuden havde iværksætterne regnet med at 80 pct. af de besøgende ville være turister, og 20 pct. spaniere. Det kom til at gå lige modsat. Tivolis restauranter var designet til turisterne, og det fik fatale konsekvenser at spanske familier skulle betjenes i en østrigsk bierstube. Den første sæson blev miserabel. Investorerne var rasende, for de tabte deres indskud efter konkursen. Men jeg troede på ideen. Havde jeg vidst det skulle ta’ mig ti år at få ryddet op havde jeg nok aldrig kastet mig ud i det. Men jeg var som et lille barn der bare vil op i pariserhjulet. På samme måde ville jeg ha’ succes med Tivoli.

Julio Iglesias
Så småt begyndte den sydspanske forlystelsespark at blomstre. Nye restauranter kom til, ligesom flere og bedre forlystelser. Og vigtigt: Solisterne gjorde deres entre i Tivolis teater.

Faktisk har størsteparten af alle kendte spanske solister optrådt i Tivoli inden de for alvor blev kendte. “Den bedst kendte er vel Julio Iglesias, der i 70’erne optrådte med jævne mellemrum. Så tog han til USA og blev verdenskendt, hvorefter vi ikke længere havde råd til at hyre ham,” beretter Bent Olsen, der også har tabt hjertet til Isabel Pantoja.

- Isabel kender udlændingene ikke, for hun har har altid holdt sig til det spanske og er derfor ”kun” blevet verdensberømt i Spanien. Til gengæld har vi stadig mulighed for at hyre hende år efter år. Hun er som hjertet i Tivolis teater, og i år kan hun fejre 20 års jubilæum i parken.

Isabel Pantoja plejer at optræde i Tivolis ”Teatro” to, tre gange på en sæson - næsten altid for fulde huse, dvs. 3000 personer.

Opture og nedture
I 1984 slog besøgstallet alle rekorder.
- Vi rundede en million besøgende og havde den bedste sæson i Tivolis historie. Dengang kostede det 1000 af de gamle pesetas (6 euro) at komme ind i parken, og så var alle forlystelser gratis. Dagbladet B.T. kom på besøg og publicerede en stor artikel om tivolikongen, der skrabede millioner ind. Og jo, det gik rigtigt godt det år. Få år senere skulle det gå den stik modsatte vej, forklarer manden bag forlystelsesparken.

I 1988 besluttede Bent Olsen første gang at sælge sit livsværk. Køberen var dengang et konsortium i Málaga. Prisen var fastsat og kontrakten underskrevet da køberne sprang fra aftalen, to uger inden den planlagte overtagelse.

- På det tidspunkt var jeg afhængig af en kassekredit på 100 mio. pesetas. Samme dag som køberne sprang fra, krævede banken mit lån indfriet. Det var ikke pænt gjort, og parken gik i betalingsstandsning. Det hele hang i en meget tynd tråd, men takket være min bror og en ny privat investor kom kassekreditten ud af verden, og Tivoli tog hul på 88-sæsonen til tiden. Siden er det gået fint, siger Bent Olsen.

Verdens rigeste mand
Den danske Tivolikonge kan se tilbage på en lang række mindeværdige oplevelser. En varm sommeraften i 1988 landede en privat helikopter på parkeringspladsen, og verdens rigeste mand steg ud med sin søn i hånden. Det var saudieren Adnan Kashogi som havde tjent sin formue på våbenhandel. Kashogi og søn gik fra helikopteren til en limousine som tilbagelagde de sidste 200 meter op til hovedindgangen. Hele Tivoli var gjort klar til modtagelsen.

- Han var bestemt ikke bange for at vise han havde penge. Med sin tilstedeværelse sikrede han mange af parkens forretninger en god omsætning den dag, fortæller Bent Olsen, der tilbragte hele aftenen og natten med den arabiske rigmand.

- Han inviterede mig til stor fest i sin private bolig nord for Marbella samme aften. Egenlig passede det mig dårligt, men han insisterede og sagde jeg bare skulle møde op på Hotel Marbella Club, så ville han sende en chauffør. Da jeg dukkede op mødte jeg den belgiske dronnings bror Jaime de Mora y Aragón. ”What are you doing here,” spurgte jeg. ”I’m waiting for you Mr. Olsen,” sagde han og fortsatte: ”Mr. Kashogi always pays his friends well for doing him favours. Also for a member of the royal family,” sagde han med et smil på læben, og så tog vi til fest i Kashogis private bolig, eller lad os bare kalde det slot, for der manglede bestemt ikke noget, fortæller Bent Olsen.

- De sjove tider må man aldrig glemme. Jeg sætter pris på jeg altid har været omgivet af sjove og festlige mennesker. De har givet mig minder for livet, og jeg håber da jeg har kunnet gi’ noget igen.

Alt har en pris
Privat virker Bent Olsen i dag som en tilfreds og afbalanceret mand. På 15. år er han gift med Inge. Men det er hans tredje ægteskab, så det er ikke kun i sin forlystelsespark han har taget et par rutcheture.

- Mit andet ægteskab var det mest traumatiske. Det varede kun et år, og da vi gik fra hinanden ville hun ikke flytte ud af huset. De efterfølgende seks måneder boede jeg i forlystelsesparkens kinesertårn, fortæller Bent Olsen, som nu er i stand til at smile ved erindringen:

- Det er dyrt at gifte sig, men endnu dyrere at lade sig skille!
Han har tre børn som alle bor i Danmark. Ingen af dem var interesseret i at overtage Tivoli World, og selv om han ikke indrømmer det, virker gamle Olsen lidt bitter over det sidste. – Tiden hvor skomagersønnen overtager farmands skomageri er forbi, nøjes han med at sige.

Efter salget af sin aktiepost er han ikke bange for at savne noget at få tiden til at gå med.

– Jeg tror aldrig jeg vil gå i stå. Jeg elsker at spille golf, og sammen med min kone rejser jeg rundt i hele Andalusien til hesteshows med vores to heste. Min rejselyst er stor, så jeg kommer ikke til at kede mig, siger han efter sin sidste sæson i forlystelsesparken.
Nu har nye kræfter taget over. The show must go on!

Henrik S. Andersen

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---