
Hanne Lindbæk.
Et positivt menneske
Skrevet af Solkysten
Taget i betragtning, hvad Hanne Lindbæk har med i rygsækken, er det ikke en livsfilosofi, hun er kommet let til. Hanne har mistet flere spædbørn. Tilføjer man desuden alle de hurdler, som hendes nye liv i Spanien har budt på, er det næsten uforståeligt, hvor hun henter optimismen fra.
Hanne kom til Spanien på ferie første gang i sommeren 2002. Hun var på det tidspunkt midt i en skilsmisse og deling af både hus og hendes 13-årige skræddervirksomhed og systue.
- Her vil jeg bo, var Hannes reaktion. Hun syntes Andalusien var så dejlig. – Det var blandt andet lyset, jeg faldt for, fortæller Hanne. – I Danmark kunne jeg en gang imellem have svært ved at komme igennem de lange mørke vintre uden at blive deprimeret, så det var dejligt med lyset ... det var næsten vigtigere end varmen. Desuden virkede det umiddelbart lettere at starte forfra med skrædderiet her end i Danmark. Da jeg skulle dele alt med min mand, havde jeg simpelthen været nødt til at lukke firmaet HLM*Design; det var ikke muligt at køre det videre efter den økonomiske deling.
Byhus i Vélez-Málaga
Hanne købte sig et to-etagers byhus med tagterrasse i den gamle bydel i Vélez-Málaga og ankom i juli 2003 med stoffer, sygrej, maskiner i læssevis og de bedste intentioner om at starte som skrædder. Hun indrettede kontor og systue på førstesalen, og så var hun klar til at gå i gang i efteråret ... troede hun!
Der er lige den lille ting ved små romantiske pueblo-huse, som sjældent strejfer en dansk bevidsthed på forhånd; elektriciteten er i bedste fald ikke opgraderet til en nordboers behov. I værste fald er installationerne tæt på livsfarlige ... og total utidssvarende. Resultatet var, at hver gang Hanne tændte for sine elektriske maskiner, gik strømmen. Det betød nye el-installationer i hele huset, og i et gammelt pueblohus vil det rent praktisk sige, at der skal hakkes hul i alle murene, så der kan trækkes nye ledninger overalt. Ergo; først et inferno af larm og støv og derefter en sjasken med våd cement i alle rum for at lukke hullerne igen ... og til slut skal alle væggene males. Med andre ord; noget der næsten til forveksling minder om en totalrenovering af et allerede møbleret hus.
Mens håndværkerne gik i gang med hakkeriet, smøgede Hanne selv ærmerne op og begyndte at mure en væg op for at lave bryggers udenfor. Senere skiftede hun de gamle vinduer og døre ud med gedigne trævinduesrammer og franske altandøre i træ med småsprossede vinduer. Håndværkerne var vældig imponerede, men for Hanne var det helt naturligt, da hun udover sin herreskrædderuddannelse har flere uddannelser, bl.a. teknisk assistent i alle fire linier, hvilket vil sige vvs-, bygge-, el- og maskinlinien. Desværre faldt Hanne ned af trappen og flækkede albuen, hvilket gjorde alting endnu mere besværligt.
I december 2003 slap Hannes penge op, og hun måtte selv færdiggøre alle de elektriske installationer. Hun blev færdig i stueetagen, så køkkenet og bryggers kunne fungere, men selv nu mangler der en del i resten af huset.
Brød på bordet
I starten af 2004 kom Hanne endelig så småt i gang med at sy og opbygge sig en kundekreds. Hun syr habitter fra ca. 400 euro og brudekjoler fra 300 euro og opefter.
– Prisen afhænger naturligvis af materialevalget, men jeg syr sådan set alt lige på nær herreskjorter og undertøj, fortæller Hanne, som også syede en stor del af kostumerne til musicalen ”Sommer i Tyrol”, som blev opført i Torre del Mar i februar 2004.
Desværre skete der så det i foråret, at både Hannes far og hendes ene søn i Danmark blev syge. Hanne har tre børn i Danmark; Toke, Chris og Desiree.
- Det var ikke til at holde ud at være så langt væk under de forhold, jeg måtte bare hjem.
Da Hanne kom tilbage til Spanien, var det for varmt i hendes hus til at sy.
- Du kan ikke håndtere mønsterpapir og stof med konstant svedige fingre ... desuden venter kunderne jo ikke. Hvis nogen mangler en kjole og du ikke lige er der, så finder de jo en anden, der kan gøre arbejdet.
På spørgsmålet om hvordan hun så fik brød på bordet, svarer Hanne; - Jeg satte mig ned og tænkte. Hvad kan jeg? Hvad gør jeg? Og så begyndte jeg at tage alle mulige småjobs sommeren igennem.
Hanne lavede så forskellige ting som at lægge vand ind i et hus, male, mure, lave hjemmebagt leverpostej og rugbrød, som hun solgte og desuden buffet ud af huset til fester og receptioner.
- Det var jo ikke de store penge, der kom ind, men alle bække små ....
Uheld efter uheld
I sommeren 2004 brækkede Hanne halebenet, hvad der i sig selv er utrolig smertefuldt og gør det temmelig besværligt at sidde ned, men som om det ikke var nok, brækkede hun anklen først i oktober måned og blev indlagt på Vélez-Málaga sygehus, hvor hun blev opereret. Hendes 50-års fødselsdag måtte hun fejre i en kørestol.
Nu, i starten af år 2005, sidder Hanne stadig i en kørestol med betændelse i benet og venter på at komme i gang med genoptræningen.
- Jeg kan ikke begynde at træne det endnu, forklarer hun, - det er stadig ikke helet nok til at jeg må støtte på det.
Hanne kan stadig ikke sy, hun kan nemlig ikke komme op ad trappen til systuen på første sal.
- Jeg strikker babytøj dagen lang, fortæller hun, - jeg skal være mormor til marts og det glæder jeg mig meget til. Jeg ville bare ønske, jeg kunne komme hjem og være der, når Desiree skal føde ... men det kan jeg altså ikke.
Hun får sygepenge fra den spanske stat, fordi hun som selvstændig har betalt sin egen seguridad social.
- Det er ikke noget, man bliver fed af, men det er da bestemt en rigtig god hjælp.
Mange talenter
Hvordan kan man have så megen modgang og alligevel ikke synke hen i opgivelse, tårer og selvmedlidenhed, spørger jeg Hanne om, mens hun ruller ud til ovnen og tager et nybagt rugbrød ud ... og ovenikøbet insisterer på, at jeg skal have det halve med hjem.
- Det gør jeg da også en gang imellem, svarer hun, - men det kommer der jo hverken brød på bordet eller løsninger ud af ... Hun tænker sig om et øjeblik. – Måske har jeg brug for at revurdere mit liv ... og det kan man jo godt sige, at jeg bliver tvunget til lige nu, ler Hanne.
Der er ingen tvivl om, at Hanne nok skal få det hele til at hænge sammen igen. Hun er en meget resourcefuld person med masser af talenter og gå-på-mod. Hanne har således taget sin afsluttende eksamen som cand.psyk. og udgivet en kriminalroman ... begge dele sideløbende med alle de spanske hurdler, hun har måttet passere. Og i forvejen havde Hanne, udover sin herreskrædder- og tekniske uddannelser, en merkonomuddannelse og to astrologiske uddannelser med sig fra Danmark .... Glemte jeg at sige, at Hanne også er supergod til at lægge Tarot-kort og lave mad !
Dorte Holm Jensen
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Februar 2005
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Februar 2005

