
Tonny Marchmann er klar til at tage imod kunderne.
Skandinavisk design på markedspladsen
Skrevet af Solkysten
- Resten af ugen er det til gengæld et af de få steder i Fuengirola, hvor du er sikker på at finde en parkeringsplads, siger danske Tonny Marchmann om beliggenheden ud til Fuengirolas feriaplads. Her åbnede han i januar sit nye center for havemøbler, Nordic Muebles Jardín, i et 400 kvm. stort udstillingslokale.
Efter at have kigget sig om på kysten nåede Tonny Marchmann til det resultat, at der manglede et havemøbelcenter af denne type – dvs. med skandinavisk design, kvalitetsmøbler og fornuftige priser. Nordic er bl.a. eksklusiv importør af et af Danmarks topmærker, Kircodan, som kunderne i Spanien kun finder her.
Sortimentet er bredt: en blanding af teak, glas og flet, og rent udseendemæssigt en blanding af ”lette” og ”tunge” designs. Betegnelsen havemøbler skal i øvrigt ikke tages bogstaveligt, for stilmæssigt passer mange af dem lige så godt til den indendørs boligindretning.
Udover møblerne får Nordic et stort udvalg af brugskunst som håndlavede lys, lysestager, plaids, glasting og mange andre varer, som passer fint til stedets markedsånd. Nyttige småting af den slags, man først savner efter at være blevet opmærksom på deres eksistens. – Der vil altid være nogle billige slagtilbud, som skiftes ud jævnligt, lover Tonny Marchmann.
Butikken har han åbnet i samarbejde med en sleeping partner, Poul Andersen. Derudover hjælpes Tonny i den daglige forretning af to medarbejdere, som den 15. januar var med til at præsentere butikken for 250 gæster ved en reception.
Den sidste detalje afhænger ikke af Nordic selv. Den falder på plads om en måned, når feriapladsen genindvies efter den igangværende ombygning.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Februar 2005
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Februar 2005

