Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Par 3 banen.
Par 3 banen.
Huller i servicen
Skrevet af Solkysten
En af Spaniens ældste baner, Parador Málaga del Golf, er en blanding af parkland og links, lavet af den skotske banedesigner Tom Simpson, som er berømt fra Turnburry og Miurfield banerne.
Den flade, lyse bane ligger ud til Middelhavet og har få vandfælder. Banens sværhed er længden, samt fairways, der er indrammet af gamle fyrretræer, eukalyptus og mimoser.

Banen er i 2004 udvidet med ni nye huller, der er placeret på tre sider rundt om de oprindelige 18 huller. I modsætning til de oprindelige 18 huller - 6.045 meter - er de nye ni huller meget korte - 2.177 meter.

Det var meget nødvendigt med de nye huller til aflastning af de gamle, som greenkeeperen har meget svært ved at vedligeholde. Der har igennem flere år været provisoriske greens på grund af sygdom. Man kan undre sig over at direktør Juan Carlos Carcía selv har påtaget sig tegning og ide af de nye huller, i stedet for at bruge professionel banedesigner.

Prisen på banen er 64 euro for de gamle huller, hvorimod prisen er 58 euro, hvis de nye huller indgår. Det er en urimelig høj pris, når man tager banens beskaffenhed i betragtning.

Golfbanen er en aktivitet til Parador-hotellet, som ligger i pragtfulde omgivelser.

Banens beskaffenhed og kvalitet fortjener to golfbolde.

Medlemmer
Parador Málaga del Golf har en medlemsklub, hvis navn er Real Club de Campo Málaga. Denne klub har ca. 900 medlemmer og er en af de ældste i Spanien. Medlemmerne har spilleret hver dag fra kl. 8.00-9.00 og kl. 13.30-16.00 samt i week-enderne kl. 8.00-10.00.

Enkelte medlemsgrupper har specielle tider, heriblandt den danske gruppe på ca. 50 personer fra Club de Golf Dinamarca. De spiller hver onsdag kl. 8.00 samt to fredage om måneden kl. 12.30. Det er alt for få tider til så mange medlemmer, og man skal ikke regne med at disse forhold bliver forbedret, da ejeren (staten) og direktør Juan Carlos García helst ser, at der ingen medlemmer er. Modsat hævder medlemmerne, at de ikke kan opsiges på grund af deres lange medlemstid.

Prisen for medlemmer, der ønsker at spille 90 gange om året er 2.100 euro for et par og 1.380 euro for enlige. Dette er absolut det billigste sted at spille golf på kysten. Det er også grunden til, at medlemmerne går så meget igennem og accepterer det. Man vælger kvantitet i stedet for kvalitet.

Service
Når man som green-fee spiller giver 64 euro, forventer man en kvalitetsvare, hvor alt er i orden. Er dette tilfældet på Parador Málaga del Golf? Et stort, rungende NEJ!

Fire unge golfspillere fra Danmark glædede sig til seks dages golf på Solkysten. De havde bestilt green-fee hos en tour-operatør og kom til kysten den anden uge i september.

Den første bane, de skulle spille, var Parador. De havde taget deres “uniform” på: ens shorts og polo-shirts. Deres handicap lå mellem 8,0 og 14,0 - altså rimelig gode spillere. De ankom til proshoppen med deres bevis på, at de skulle spille de oprindelige 18 huller.
Imidlertid fik de den besked, at de første ni huller var under ombygning på grund af nyt vandingsanlæg. De måtte i stedet for spille hul 10-27. Godt så, det var første dag i Spanien, humøret var i top og væddemålene lavet. De ville købe en baneguide, så de kunne planlægge deres spil. Næste negative oplevelse var beskeden om, at Parador aldrig har haft en baneguide, så det kunne ikke lade sig gøre.

Efter at have spillet hul 10-27 var humøret ikke i top mere. Banens stand var meget ringe efter sommerens tørke. Normalt er sidste hul - hul 19 - en succes, undtagen på Parador. Udskænkningsstedet, der ligger efter hul 18 var nemlig lukket, og som de fik besked på, lukker det altid kl. 18.00, så i stedet blev de henvist til hotellet.

Dette hændelsesforløb er desværre ikke et enkelt tilfælde. Mange tour-operatører har fravalgt Parador på grund af utilfredse kunder. Dette betyder, at der er masser af plads på banen. Man kan imidlertid ane en lysning angående service for medlemmerne på banen. De manglende green-fee spillere gør, at man har besluttet at medlemmerne kan spille på andre tider, bare der er plads. Dette var utænkeligt for bare et år siden.
Det initiativ fortjener en golfbold.

Restaurant
Efter enhver golfrunde glæder alle sig til hul 19 - restauranten. Mange mandlige spillere har en tradition med at få en clubsandwich og en stor fadøl eller vand.

På Parador bestilte vi ovennævnte, men fik det svar, at clubsandwich havde de ikke, men de kunne byde på store dejlige “tapas”. Det er den første golfbane, vi har været på, som ikke har haft clubsandwich. Vi købet to “tapas”, som viste sig at være brød med forskellige former for pålæg. Vi valgte en med bacalao og en med gravad laks. Det var en god oplevelse. De var frisksmurte og virkelig velsmagende, og de var meget store.

Omgivelserne bærer selvfølgelig præg af at være et Parador-hotel. Hyggelig indretning med dejlig udsigt til en stor terrasse, en have med swimmingpool og over Middelhavet.

De fortjente fire golfbolde selv om de ikke havde clubsandwich, men på grund af høje priser (stor fadøl 3,85 euro, 1 glas vin 2,25 euro, vand 2,20 euro samt “tapas” 2,50 euro) får de kun tre golfbolde.

Stig Wiberg


PRISER
Priser

Green-fee 1/1-30/5
64 euro fra hul 1-18
58 euro når de sidste ni huller indgår.

Green-fee 1/6-30/8
50 euro fra hul 1-18
38 euro når de sidste ni huller indgår.

Pitch & Put banen
9 huller 10 euro
18 huller 16 euro

Buggy 32 euro
Trolley 5 euro
100 bolde 5 euro


VURDERING

Bane • •
Service •
Restaurant • • •
5: fremragende. 4: over middel. 3: middel. 2: under middel. 1: ringe.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Januar 2005

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga