Alfaz del Pi har en hemmelighed. Blandingen af hav, landsbymiljø og bjerge. Muligheden for en tur i fjeldet eller langs den stille strand til fyrtårnet i Punta Bombarda. Costa Blancas mikroklima, der sikrer indbyggerne den varmeste vinter i Europa. En menneskevenlig arkitektur, der holder lav profil i små, grønne byområder.

Hvis det lyder som ren reklame, er det ikke tilfældigt. Oplysningerne er plukket i en brochure på turistkontoret. Det sjove er at originalteksten er norsk. I dette lille hjørne af Spanien er norsk nemlig lige så udbredt fremmedsprog som engelsk.

For at slutte præsentationen skal det tilføjes at Alfaz del Pi ligger i Alicante-provinsen på Spaniens østkyst. Officielt har kommunen 19.000 indbyggere, hvoraf 10.500 er udlændinge. Alfaz del Pi er et godt bud på titlen som Spaniens største udlændingekommune, og blandt udlændingene dominerer nordmændene. Det siges at bo lidt flere englændere inden for kommunens grænser, men det er ikke indtrykket man får af en spadseretur gennem byens gader. Det er heller ikke London, men Oslo, som er Alfaz del Pi’s venskabsby.

Som det altid er tilfældet i spanske turistkommuner, er det svært at sætte nøjagtige tal på den udenlandske tilstedeværelse i Alfaz del Pi. Folkeregisteret har opført 2500 nordmænd, men kommunen skønner, det reelle tal er 6000. Andre kilder snakker om 10.000 nordmænd. Under alle omstændigheder er der nok til at sætte afgørende præg på livet i en lille landsby.

Hvorfor bor nordmændene allesammen her? ”Nordmænd er som heste,” svarer en af dem – ”løber den ene, så løber vi alle!” I så henseende skiller nordmændene sig nu ikke ud fra andre udlændinge, som også er tilbøjelige til at bosætte sig i nationale kolonier inden for Spanien. Så forklaringen er ganske enkelt, at i masseturismens barndom i 1960’erne gik norske kapitalister og spanske bygmestre i samarbejde i Alfaz del Pi om det første større norske boligprojekt i Spanien. To gader med navnene Noruega og Oslo minder om, hvor det hele startede. Der kom fokus på sagen i norske massemedier, og hestene gav sig til at rende.

Den enlige dansker
Faktisk var danskerne de første skandinaver som opdagede Alfaz del Pi, men de drukner helt i mængden i dag. En af dem sidder til gengæld på en central post. Aleksandra Fronciak er redaktør af Aktuelt Spania – Ditt lokale magasin på Costa Blanca, som bladet præsenterer sig i undertitlen. Hver 14. dag kommer det norsksprogede magasin på gaden i et oplag, der svinger mellem 2500 om sommeren og 4500 om vinteren.

Det lyder ikke voldsomt i forhold til oplagstallene på Costa del Sols skandinaviske medier, men sammenligningen holder ikke. I Alfaz del Pi er de gået bort fra gratisprincippet, og læserne betaler fire euro for at blive holdt orienteret om udviklingen i deres samfund.

- Behovet for information vokser uafbrudt, og for nogle år siden gik vi over til at udkomme hver anden uge for at være så aktuelle som muligt, siger Aleksandra Fronciak, der bor i et samfund i hastig forvandling.

I dag er mange norske tilflyttere unge familier. De kommer for at starte forretning, eller de søger job i byens eksisterende virksomheder. Som følge af denne udvikling er elevtallet i løbet af fire, fem år blevet fordoblet på byens norske skoler. Skoler i flertal, ja. Alfaz del Pi har to norske skoler, som begge er støtteberettiget i det hjemlige undervisningsministerium. 250 norske børn er sikret gratis undervisning på modersmålet til og med gymnasiet.

- Som dansker kan du virkelig misunde nordmændene. De kan få sendt sygedagpenge til Spanien, og modtage børnepenge hjemmefra hvis barnet er født i Norge. Et par norske kommuner har åbnet plejehjem for deres ældre medborgere på Costa Blanca, fortæller Aleksandra Fronciak.

Måske flyder oliepengene ubekymret i Norge, eller nordmændene ligger mindre under for janteloven (der som bekendt blev formuleret af den dansk-norske forfatter Aksel Sandemose).

Spaniensdanskere føler ofte, de generelt forbindes med noget negativt i deres hjemland. I Norge er holdningen anderledes, oplyser en norsk journalistelev, Aase Dahle, der samtidig med Solkysten var på besøg i Alfaz del Pi for at skrive en artikel.

- Nordmænd har en positiv holdning til pensionister, der flytter til Spanien. Nogle reagerer på dagpenge-modtagere, der rejser til Spanien for at søge job. Man ved, det ikke er reelt. Og det siges at mange kriminelle skjuler sig i Spanien, hvor den gældende udleveringsaftale med Norge ikke gør det muligt at udlevere dem, med mindre de har gjort sig skyldige i noget meget groft. Men ingen har ondt af pensionister, som foretrækker at slå sig ned i syden, forsikrer Aase Dahle.

Byrødderne
Integrationen mellem spaniere og udlændinge er nok nogenlunde som på Costa del Sol, det vil sige med måde, men på Costa Blanca står udlændingene over for en ekstra sprogbarriere. De lokale snakker katalansk indbyrdes, eller valenciansk som man foretrækker at kalde det på de kanter. Selv de mest integrationsflitttige udlændinge når sjældent så vidt at de behersker mere end spansk.

Men man kommer hinanden i møde fra begge sider i Alfaz del Pi. Mange forretninger har fundet ud af, det er en god ide med en norsk medarbejder i staben, eller i mangel af bedre en norsktalende. Der er spaniere, som studerer norsk på Siri Lunds sprogskole, så de bagefter med god samvittighed kan reklamere med ”Elektriske installasjoner” på butiksfacaden.

Borgmester Gabriel Such Pérez fra det konservative Partido Popular mente også, det var en god ide med et norsk byrådsmedlem op til valget i 2003. Her lykkedes det ham og barndomsvennen Eric Svanberg (opstillet på fjerdepladsen) at erobre styret i en kommune, der traditionelt har stemt på socialisterne.

Som spanier er borgmesteren i den usædvanlige situation, at han tilhører et mindretal inden for sin egen kommune – men et overvældende mindretal på 45 pct., som han selv siger:

– Der er indskrevet mere end 80 nationaliteter i folkeregisteret, og de nærmeste ”forfølgere” - englændere, nordmænd og hollændere – udgør hver især kun 10-12 pct. af vælgerskaren. Der er lige så stor forskel på dem indbyrdes, som der er på spaniere og udlændinge.
Gabriel Such Pérez har konstateret en smule misundelse på nordmændene blandt de øvrige udlændinge.

- De føler, vi gør mere for nordmændene end for dem. Men sagen er at nordmændene henvender sig i kommunen med deres initiativer, og så hjælper vi dem naturligvis – ligesom vi ville have hjulpet de andre, hvis de kom med nogle ideer. Nordmænd er enormt velorganiserede, en stor familie der gør tingene i fælleskab, og derfor lægger man mærke til dem. De andre nationaliteter lever mere for sig selv, siger borgmesteren.

Eric Svanberg kom til Alfaz del Pi otte måneder gammel. Norsk eller spansk? – Jeg føler mig meget kosmopolitisk, siger han selv. Måske er han den første med fremmed pas, der har prøvet at sætte sig til rette i en spansk borgmesterstol, omend det kun var nogle få dage, da listens tre øverste repræsentanter alle var optaget andetsteds. Til daglig er han rådmand for sport, ungdom og udlændinge. På sidstnævnte område slås han med et utaknemligt informationsarbejde, man vil nikke genkendende til i Costa del Sols store turistkommuner.

- Alle udlændingene skal overtales til at lade sig indskrive i folkeregisteret. Kommunens bloktilskud – og dermed serviceniveauet – afhænger direkte af indbyggertallet. Mange tror, de skal betale ekstra i skat hvis de melder sig til, og det skal de ikke, siger Eric Svanberg.

På det punkt er nordmændene åbenbart ikke de nemmeste at danse med. Eric Svanberg har nemmere ved at komme igennem med budskabet i den engelske koloni.

Formanden
Det norske organisationstalent folder sig ud i egnens to skoler, fem plejehjem, og kirken - eller bedre sagt kirkecenteret - som er fuldt af aktiviteter og en hel turistattraktion i sig selv, takket være blandingen af norsk og spansk byggestil.

”Den Norske Klubben”, som i år fejrer 35-års jubilæum, er netop flyttet til nye lokaler. Et norsk firma har opført et halvt hundrede seniorboliger, og klubben har overtaget driften af det tilknyttede aktivitetscenter på 280 kvm. Det er slet ikke for meget, for medlemstallet har rundet 1000.

- Vi er den ældste institution for nordmændene på Costa Blanca, men nu står vi over for en ny udfordring. Vi er nødt til at udvikle os sammen med samfundet, og de kommende år skal klubben åbnes for børnene og de unge, som der bliver stadig flere af. Vi skal ikke blot være en pensionistklub, insisterer formanden Asbjørn Jensen.

Selv om pensionisterne er stammen i den nuværende klub, kan man umuligt beskylde dem for ikke at holde sig i form. To gange om ugen er der fjeldture med mere end 100 deltagere hver gang. Historie- og kulturgrupperne samler lige så mange deltagere. Der er to filosofigrupper i sving, sammen med en vigtig helse- og socialgruppe, et stort sangkor og en velklingende oktet.

- Jeg tror ligesom borgmesteren, vi er de mest aktive af udlændingene, siger Asbjørn Jensen med en tydelig underdrivelse. Han har flere gange om året kendte norske kunstnere på besøg i samarbejde med Aktuelt Spania, og da Alfaz del Pi’s store byfest i fjor fejrede 150-års jubilæum, sad den norske klubformand selvfølgelig med i festkomiteen.

Faldskærmsudspringeren
Klubbens idrætsafdeling har 300 medlemmer. En af dem er 88-årige Harald Meinhardt, der står op hver morgen klokken fem og laver gymnastik og yoga inden morgenturen med hunden.

- Det eneste problem er at tiden ikke slår til, siger Harald Meinhard, der har boet i Alfaz del Pi siden man hverken solgte knækbrød eller laks i butikkerne. Det vil sige tre årtier. I Norge er han kun til bryllup og konfirmationer i familien, og når han skal springe i faldskærm.

Det er ingen misforståelse. I 2003 hoppede Harald for første gang ud i det blå. Det skete i et såkaldt tandemhop i selskab med en erfaren faldskærmsudspringer. I fjor var det meningen, Harald skulle springe ud alene, men til hans skuffelse måtte projektet aflyses pga. dårligt vejr. Til juni vender han tilbage til Oslo Faldskærmsklub for at gøre et nyt forsøg. Han bliver i givet fald verdens ældste faldskærmsudspringer, og Guinness’ Rekordbog er forberedt på begivenheden.

- Jeg lærte at flyve i 1950, og har aldrig glemt fornemmelsen af frihed da jeg fløj alene første gang. Sådan gik det til, jeg fik ideen til at springe med faldskærm. Nu skal jeg først bestå et nyt faldskærmskursus i Oslo, og jeg skal igennem en obligatorisk lægeundersøgelse inden rekordforsøget i dagene 10.-12. juni. Heldigvis fungerer jeg stadig fint herfra og ned, siger Harald og peger på halsen.

Uden tvivl er nordmændene i Alfaz del Pi ikke blot en aktiv, men en hårdfør race.

pod.

Den store nabo

Hen over Alfaz del Pi’s lave tage er der udsigt til Benidorms skyline, der rager nogle og 60 etager op i horisonten.
Kontrasten er enorm. Den provinsielle hygge i landsbyens stille gader, og Alicante-provinsens store turistmonster.
- Til mine forgængeres ros skal det siges, de har satset på en anden slags turisme i Alfaz del Pi. Nogle steder tillader vi, der bygges fire etager og en kvist. Højere skal vi ikke op her i kommunen, lover borgmester Gabriel Such Pérez.
Benidorm har sine neonlys og diskoteker. Alfaz del Pi’s glimrende installationer til sport og idræt vil inden længe blive endnu bedre, lover den ansvarlige rådmand, Eric Svanberg.
Selv om afstanden til Benidorm er kort, lægger naturen også op til en anden form for turisme i Alfaz del Pi. Benidorms sandstrand afløses af stengrund og klipper i den barske skønhed omkring Albir, Alfaz del Pi’s lille kystby.
Her er der åbnet nogle hoteller, men med et helt andet publikum end i Benidorm. – Vi skal hæge om vort nuværende image. Fremtiden for Alfaz del Pi er først og fremmest urbanización’er, siger borgmesteren.


Kaotisk
boligmarked

Er Costa Blanca billig i forhold til Costa del Sol?
- Tingene bør koste mere på Costa del Sol, for infrastrukturen i dette område er bedre med hensyn til veje, butikker, gadebelysning, lystbådehavne... Og så har Costa del Sol sine golfbaner, som næsten ikke findes her, siger den norske ejendomsmægler og bygherre Kurt Aarnes, som har arbejdet på Costa Blanca i 17 år.
Men pas på – de seneste års store prisstigninger er ikke gået uden om Costa Blanca. En lille, nyopført mellemklassevilla med to, tre soveværelser, svømmebassin og have løber nemt op i 400.000 euro på dagens marked.
Kurt Aarnes klager over seriøsiteten i sin branche. Han føler, den er faldet i kølvandet på de seneste års prisstigninger. Specielt køberne til brugte boliger skal passe på, hvor de henvender sig.
- Mange nye mæglere, både spanske og udenlandske, savner erfaring. De har skabt markedet om til et kaos. I praksis er det ofte sælgeren, der fastsætter prisen, mens jeg ser det som mæglerens opgave at forsvare både sælgernes og købernes interesser. Mange sælgere er blevet overmodige af de seneste års boom, siger Kurt Aarnes.
Hvordan sikrer køberen uden lokalkendskab sig i den situation? Kurt Aarnes giver et enkelt råd: - Søg et lille boliglån i en spansk bank – også selvom du ikke behøver det. På den måde får du automatisk en vurdering af en fagmand med ekspertise på området.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---