Pas til dyr
Skrevet af Solkysten
At få et pas til dyret er ganske enkelt. Gå op til dyrlægen, så tager han sig af sagen. Der er selvfølgelig ingen dyrlæge, der vil udstede et pas, med mindre dyret har en microchip. Chippen sættes ind i nakken på dyret, og det er helt smertefrit. Nummeret på microchippen skal svare til nummeret i passet. Dette skal sikre at passet ikke bruges til andre dyr. Hvis man flytter, skal dyrlægen ændre oplysningerne i passet og videregive disse til et centralregister.
Skal man have dyret med til Storbritanien er reglerne lidt mere komplicerede, og selv om det er blevet lettere de senere år, skal man forberede sig i god tid - det kan faktisk tage nogle måneder at få alt på plads. Hvis visse betingelser er opfyldt, kan man undgå at dyret skal i karantæne. Bl.a. skal der tages en blodprøve, som sendes til et godkendt laboratorium en måneds tid efter, dyret er vaccineret for rabies, så man kan fastslå, at vaccinen virker.
Reglerne ændres løbende, og derfor vil jeg forslå at skrive til Peter Harrison, Apartado 254, Alora (Málaga). Vedlæg frankeret svarkuvert og telefonnummer, så jeg kan kontakte jer, hvis der skulle opstå problemer. Erny og jeg er de officielle repræsentanter i Spanien for “Passports for Pets”, og vi tager ikke noget gebyr for vores assistance.
Går rejsen til et land uden for EU, vil vi foreslå at man indhenter oplysninger på det pågældende lands konsulat. Man møder altid nogen, der “kender en nemmere måde at gøre tingene på”, men ignorer dem. Det eneste man opnår er som regel at skabe flere problemer for sig selv og dyret.
n Peter Harrison
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Februar 2005
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Februar 2005

