-og først tre til fire timer senere kom der igen gang i lokalbefolkningen. Men dette livsmønster er langsomt ved at ændre sig i retning mod det tidsskema, som gælder i det øvrige Europa – d. v. s. en arbejdsdag begyndende om morgenen og med fyraften sidst på eftermiddagen.

Ændringen i andalusiernes tidsrytme hænger helt klart sammen med Spaniens internationalisering, hvor ikke mindst medlemskabet i EU spiller en stor rolle for samfundsudviklingen. Mange store virksomheder er i dag i udenlandsk eje, og de følger deres hjemlands skikke med en sammenhængende arbejdsdag. Det gør de ikke, fordi de vil være på tværs. Men alene kommunikationen mellem firmaer over grænserne er nok til, at alle ser en fordel i, at man kan få kontakt med hinanden indenfor samme tidsrammer.

Hvorfor har man overhovedet siesta i Andalusien? Det har man selvfølgelig på grund af den enorme varme om sommeren, som først og fremmest arbejderne ikke kan forliges med. Derfor vil man også fremover opleve, at eksempelvis vejarbejdere, byggearbejderne og andre med hårdt kropsligt arbejde holder siesta. Det samme vil den gamle spanier med den lille butik. Han gør det pr. tradition.

I stormagasinerne etc. har man i dag air condition, så de høje temperaturer i luften ikke mærkes indendørs, og desuden udgøres medarbejderne hovedsalig af yngre mennesker, der ikke er traditionsbundne på samme måde som deres forældre. De har nu sagt farvel til forældrenes skikke med en lang frokostpause og derefter en lille lur. De lever på europæisk vis – og dermed har de så småt sagt farvel til den andalusiske siesta.