Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Tigger
Tigger
Tigger, benzintankens dronning
Skrevet af Solkysten
De mennesker, der har besøgt Essotanken på vejen mellem Fuengirola og Mijas, har næsten ikke kunnet undgå at møde en ung brun-hvid podenca-hund, der altid fulgte interesseret med i, hvad der foregik.

Hunden var forsynet med halsbånd, og der var ikke tvivl om at hun ventede på en speciel bil og dennes ejer. Hver gang der kom en bil, checkede hun, om det var en hun genkendte, og hun så efter de mennesker der kom, men man kunne ikke komme hende nær. Hun var altid sky og holdt distance. Hun tilbragte al sin tid på pladsen og holdt øje med alting.

Hun var venlig, men nervøs. Hun kunne lide selskab, så længe man ikke kom hende for nær.

De af tankens kunder, der kom ofte, begyndte at bringe mad til hende og sørge for, at hun havde vand. Hun var ikke til gene for personalet, der havde vænnet sig til hende gennem flere måneder, men selv om hun havde det rimelig godt, fik PAD flere henvendelser fra benzintankens kunder, der spungte om vi kunne gøre noget for hende.

At lade hende blive på tanken var ingen løsning. En skønne dag ville hun være med hvalpe, og så er det ikke sikkert, at personalet ville være så tolerant. Problemet var at fange hende, og hvordan hun ville tage livet i dyreherberet, så sky som hun var.

Det var ikke let at fange hende. Hun var aldrig særlig sulten, og da mange forskellige bragte hende mad, kunne man ikke tilsætte sovepiller i maden. Ann Sue lånte en fælde og ventede tålmodigt med en særlig lækker skinke, og det lykkedes efter lang tid at få hende i fælden.

Hun bliver nu kaldt Tigger efter Esso-logoet, der er en tiger. Hun blev bragt til PAD, hvor hun fik sit eget rum, indtil hun havde fået sine injektioner for diverse sygdomme og vænnet sig til nye omgivelser.

Hun er stadig lidt sky, men glæder sig over de daglige ture og er glad for sine dogwalkers. Vi formoder, at hun blev sat af på benzintanken af den tidligere ejer, men det vil vi formodentlig aldrig få vished for.
Nu håber vi endnu engang på et kærligt hjem til en forladt hun-Tigger.

Brick og Memitabel har fået nye hjem. Wola nyder at være sammen med de andre små hunde, der er ude hver dag i løbegården, og Lindi - hun er stadig boss på kontoret.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Februar 2005

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga