Solen skinner over Plaza de la Hispanidad i Fuengirola denne onsdag middag. Der er spansk forår i luften. På fortovet foran Café Tatana fyldes bordene hurtigt her i middagsstunden. Cafégæsterne kommer alene eller i små grupper, og en forbipasserende ville nok lægge mærke til to ting: Der er kun kvinder. Og de taler dansk.

Det er der en forklaring på. Hver onsdag klokken 12.00 til 13.00 er der møde i den meget uformelle "pigeklub" Pusterummet. Og de små borde på fortovet foran Café Tatana er deres faste mødested.

Denne onsdag er der knap 30 damer, og snakken går livligt ved bordene. Der er ingen dagsorden, ingen formand og intet kontingent i denne klub. Man mødes, fordi man har lyst. Og alle er velkomne. Blot de er af hunkøn.

Nægtede at opgive
Initiativtageren til Pusterummet er Ulla Harpsøe, der har boet næsten en halv menneskealder i det sydlige Spanien.

- Vi har i forvejen en klub for kvinder, DIWA, der er en slags loge med et humanitært sigte, lidt i stil med Lions Club. Det er en fin forening, men vi mødes kun een gang månedligt. “Kan vi ikke lave en klub, der mødes een gang om ugen,” spurgte jeg engang. Men det havde man åbenbart prøvet før, og der kom ingen, fortalte nogle af de andre medlemmer mig.

“Jeg vil nu prøve alligevel,” svarede jeg, og den 6. april 1999 havde Pusterummet sin første møde-onsdag, fortæller Ulla Harpsøe og fortsætter:

- Jeg var både spændt og beklemt første gang. For tænk nu, hvis der ingen kom! Men der kom fem, og siden er antallet støt og roligt steget, så vi i dag er omkring 50-60 "piger", der mødes i Pusterummet, når vi har tid. Nogle kommer hver gang. Andre dukker op en gang imellem.

Uformelt netværk
Der er som sagt ingen dagsorden for møderne i Pusterummet. Man får en kop kaffe eller et glas forfriskende, og bag efter er der mange, der følges ad hen på en restaurant for at få lidt godt at spise sammen. Der bliver også holdt fester i Pusterummet. I januar var 40 deltagere for eksempel til middag på Kokkeskolen i Benalmádena, hvor de blev forkælet godt og grundigt.

- Med Pusterummet har vi et uformelt netværk. De fleste af os er fra 60 år og opefter, og der er jo mange, der er blevet alene. Her kan vi holde lidt øje med hinanden, uden at det bliver til snageri. Er der en, der er blevet syg eller er kommet på hospitalet, sender klubben for eksempel altid en buket blomster - sådan lige for at fortælle, at vi tænker på hende, forklarer Ulla Harpsøe, der selv er fyldt 78 år.

Ulempen ved en uformel klub er, at der ikke er generalforsamling og valg af formand. Men Ulla Harpsøe håber nu alligevel, at der i stigende omfang vil være nogle af de yngre kræfter, der vil tage over. Og hun har ikke spor imod at give slip på "sin" klub.

- Nej da - det er jo nogle søde og fornuftige piger, slår hun fast.
Pusterummet mødes hver eneste onsdag hele året rundt. Og feriegæster er i øvrigt velkomne - blot de er af hunkøn.

Naia Bang / Texthuset
Fotos: Poul Frey Skøtt

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---