Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Kystens motortrafikvej A7 (den gamle N-340) har 14 sorte punkter.
Kystens motortrafikvej A7 (den gamle N-340) har 14 sorte punkter.
Kystens sorte punkter
Skrevet af Solkysten
I vejvæsenets ordbog er ”sorte punkter” steder, hvor der årligt forekommer mere end to trafikuheld – tilstrækkeligt til at give formodning om at vejstrækningen er særlig farlig. For øjeblikket er der 22 sorte punkter i Málaga-provinsen, fremgår det af Guardia Civils statistikker. I 2004 var de skueplads for ialt 78 trafikuheld, heraf tre med dødeligt udfald.

Ikke overraskende er kystens motortrafikvej A7 (den gamle N-340) den store synder med 14 sorte punkter. Den superkritiske strækning er Faro de Calaburras ved km. 207. Her er der i virkeligheden to sorte punkter, idet begge vejretninger er farlige. I fjor var de skueplads for ni trafikuheld. Parque Antena (km. 164 i Estepona) fulgte lige efter med to sorte punkter og otte trafikuheld. På denne strækning opstilles i sommerens løb to radarer og fotokameraer for at ”fange” fartsynderne.

Provinsens vejnet er blevet mere sikkert i de seneste år. Det fremgår tydeligt af statistikkerne, som viser 56 sorte punkter i 2001, 48 i 2002 og 30 i 2003. Faldet til de nuværende 22 har været støt. Men problemerne flytter sig, i takt med at Guardia Civils vejkontroller flyttes sig fra det ene sted til det andet. Af de sorte punkter i 2003 var der kun én genganger i 2004, hvor mange gamle sorte punkter til gengæld dukkede op på listen igen, efter at Guardia Civil lidt forhastet anså problemerne for løst.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - April 2005

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga