Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Kræft i blærehalskirtlen kan forebygges
Skrevet af Solkysten
En af skyggesiderne ved at blive ældre – i hvert fald når det gælder os mænd – er at vi skal op flere gange om natten for at tisse. Ofte kan vi slet ikke, når det kommer til stykket, og det ender blot med et par dråber (i værste fald i bukserne). Problemet skyldes en godartet forstørrelse af blærehalskirtlen (prostata), som får den til at klemme urinrøret. Der laves mange vittigheder om natte-tisseriet, men smilet stivner i det øjeblik, problemet går ind i sin næste fase og udvikler sig til kræft i blærehalskirtlen. Heldigvis har forskere opdaget, at der findes naturlige måder at forebygge blærehalskræft på. Senest er der kommet en undersøgelse, som viser, at E-vitamin har en god beskyttende virkning på netop denne kræftform.

Finske forskere målte mængden af E-vitamin i blodet hos 100 mænd med prostata-kræft og sammenlignede med E-vitamin-indholdet i blodet hos 200 mænd, der var raske. De mænd, som til at begynde havde det højeste indhold af vitamin i blodet, havde 51 pct. mindre risiko for at udvikle prostata-kræft sammenlignet med dem, der havde det laveste indhold.

To mekanismer
Ovenstående observation læner sig tæt op ad en tidligere undersøgelse foretaget på 30.000 finske mænd, som viste, at man ved at tage et dagligt tilskud af E-vitamin kunne mindske sin risiko for blærehalskræft med 32 procent.

Der er to formodede virkningsmekanismer, som spiller ind i denne forbindelse. For det første er E-vitamin en kraftig antioxidant, der beskytter mod de skadelige frie radikaler, der menes at være årsag til kræftudviklingen. Når der pludselig bliver dannet massive mængder frie radikaler i kroppen, tærer det hårdt på kroppens beholdning af beskyttende antioxidanter, herunder E-vitamin, som skal beskytte cellerne. Dette voldsomme ”vitamin-dræn” kaldes for oxidativ stress.

For det andet har E-vitamin en stimulerende indvirkning på kroppens forsvarsmekanismer, så også her har vitaminet en vital betydning.

Kombineret effekt
Spormineralet selen har imidlertid vist den bedste effekt mod blærehalskræft. Ifølge en undersøgelse fra 1996, som er offentliggjort i den amerikanske lægeforenings tidsskrift, JAMA, kan et tilskud på 200 mikrogram organisk selen reducere risikoen med 63 pct..

To igangværende undersøgelser skal give endegyldige svar på den beskyttende virkning af henholdsvis E-vitamin og selen. Den internationale PRECISE-undersøgelse (Prevention of Cancer with Selenium in Europe) tester den kræftbeskyttende virkning af daglige selentilskud. Den amerikanske SELECT-undersøgelse, som kun omfatter mænd, tester den beskyttende virkning af E-vitamin kombineret med selen mod blærehalskræft.

Bjørn Falck Madsen


Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - April 2005

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga