
Rafael Gómez lagde Tivoli Worlds planer frem.
Moderne tider
Skrevet af Solkysten
- Tivoli World skal være for alle - rig som fattig - med underholdning og forlystelser til konkurrencedygtige priser, og den skal holde åbent hele året rundt, fortalte Rafael Gómez.
Entrepriserne holdes uændret til 4,5 euro for både børn og voksne. Til gengæld får gæsterne nu gratis adgang til parkens teater. ”Supertivolino’en” falder fra 13 til 10 euro og gælder fremover samtlige forlystelser. I den forbindelse kan man glæde sig over at Tivoli World får nye forlystelser i løbet af foråret: et 28 meter højt pariserhjul, som bliver parkens nye vartegn samt to udspringstårne til hhv. børn og voksne.
Restauranterne vil gøre deres til at publikum bliver i haven ved at tilbyde højere kvalitet og lavere priser end hidtil.
Til stor lettelse for gangbesværede og handicappede vil et minitog med plads til 18 personer kører rundt i parken med stop flere steder. Toget har handicapvenlige ramper og der bliver god plads til både kørestole og klapvogne.
Det kunstneriske program biver så spændende og alsidigt som de foregående år. Kendte spanske artister optræder i løbet af sæsonen og muligvis hentes kunstnere fra udlandet. Højdepunktet bliver en, måske flere koncerter med Julio Iglesias, som går på scenen i august. Koncerten bliver også vist på storskærme i parken.
Underholdningscenteret Centro de Ocio Tivoli er den mest opsigtsvækkende nyhed. Forlystelsescenteret skal opføres på parkeringspladsen ved siden af Tivoli og får bl.a. biografsale, forskellige forretninger og en parkeringskælder i fem etager med plads til 10.000 biler. Rafael Gómez ligger desuden i forhandling om et permanent cirkus.
Tivoli World
Avenida Tivoli s/n
29631 Arroyo de la Miel –
Benalmádena
Telefon 952 577 016
www.tivolicostadelsol.com
Åbningstider:
1.–30. april: kl. 12–20
1. maj–30.juni: kl. 12–21 (søndage kl. 12–24)
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - April 2005
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - April 2005

