Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Nytårskuren i januar 2005 trak mange mennesker til klubben. Overskuddet fra arrangementet, 385 euro, blev givet til Røde Kors' hjælpearbejde i Asien.
Nytårskuren i januar 2005 trak mange mennesker til klubben. Overskuddet fra arrangementet, 385 euro, blev givet til Røde Kors' hjælpearbejde i Asien.
Et pletskud
Skrevet af Solkysten
For godt og vel ti år siden sad to nydelige herrer og udvekslede historier over en hyggelig frokost. Begge var medlem af en fugleskydningsforening i Danmark, og det uundgåelige skete, at historierne affødte ideen om at starte en sådan forening på Costa del Sol.

De to herrer, Jacob Høffner og Poul Helmuth Hansen, luftede ideen i “Drengeklubben”, hvor der var stor interesse for sagen.
Man fandt et velegnet sted i form af en legeplads på Dansk Spansk Samvirkes arealer, og den 8. februar 1995 holdtes den stiftende generalforsamling.

Klubben købte luftgeværer, og den gamle legeplads blev lavet om til ni-meters baner. Medlemmerne blev inddelt i klasser og der blev udregnet handicap for hver enkelt skytte. I stedet for den traditionelle fugleskydning besluttede man af praktiske årsager at holde en årlig konkurrence, hvor der hverken blev taget hensyn til klasse og handicap. Vinderen blev kåret til konge og fik sin platte hængt op i DSS-lokalerne.

Til at starte med begrænsede man aktiviteterne til hver anden fredag, hvor mændene konkurrerede, spiste frokost og hyggede sig. Der skulle dog ikke gå lang tid, før der viste sig interesse for skydningen blandt en del af den danske kolonis kvinder, og så blev skydebanen åbnet hver anden lørdag for “det svage køn”.

Inden længe opdagede man at det var aldeles upraktisk, da flere og flere ægtepar delte skydeinteressen, så stille og roligt gled fredagsskydningen ud af programmet.

I 1997 blev “kongeskydningen” vundet af en af pigerne. Det kom noget bag på mændene, som skyndte sig at ændre systemet, så der siden er kåret både en konge og en dronning. På den måde er “det stærke køn” tilgodeset.

Initiativtagernes oprindelige formål med klubben blev ikke glemt. Siden 2000 har man en gang om året fremstillet en fantasifuld og farvestrålende fugl, og så skydes der på traditionel vis efter næb, hale, vinger og bryst. En smuk plade er hængt op på skydebanen og bærer navnene på vinderne, som ved den årlige nytårskur får overrakt en vandrepokal.

Desværre er både Jacob Høffner og Poul Helmuth Hansen nu afgået ved døden, men det ville have glædet dem begge at Skydeklubben af 8. februar 1995 ti år efter stiftelsen er så populær som nogensinde. Der skydes nu hver lørdag, og et fremmøde på 40-50 skytter er ikke usædvanligt. Aktivitetsniveauet er højt, og man skal ikke lade sig forbavse, hvis man en lørdag formiddag ser medlemmerne beskæftiget med kort eller terninger - det er blot en morsom måde at finansiere den årlige skovtur på.

Klubbens popularitet skyldes nok først og fremmest den afslappede og hyggelige stemning, der hersker på banen. Ganske vist konkurrerer man indbyrdes og forsøger at forbedre resultaterne fra gang til gang, men for mange af medlemmerne er det sociale aspekt det vigtigste.

Ti-års dagen fejres i forbindelse med “konge- og dronningefesten” den 19. februar. Hvad der helt præcist skal ske, vil bestyrelsen ikke løfte sløret for, men man kan være temmelig sikker på at det ikke bliver en kedelig aften.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Februar 2005

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga