Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Investorseminar på Solkysten
Skrevet af Solkysten
Saxo Bank, der til daglig har hovedkontor i Gentofte nord for København, aflægger den 23. og 24. februar visit på Hotel Tamisa Golf. Det sker som et led i bankens række af investor-seminarer, hvor private inviteres til en gennemgang af bankens handelsplatform, SaxoTrader, og får gode råd om nye investeringsmuligheder.

Saxo Bank blev stiftet i 1992 af Kim Fournais og Lars Seier Christensen. Det er en global investeringsbank, der har specialiseret sig i online investeringer på de internationale finansmarkeder med omdrejningspunkt i den prisbelønnede handelsplatform, SaxoTrader.
Hos Saxo Bank får kunderne mulighed for at handle valuta, aktier på margin (CFD-kontrakter), futures, optioner samt aktier gennem SaxoTrader som kan downloades fra nettet. Saxo har gennem de seneste år været i stærk vækst, ikke mindst fordi banken i stedet for at etablere sig fysisk i udlandet har valgt at alliere sig med lokale partnere. I øjeblikket tilbyder banken sin platform til andre banker i mere end 100 lande.

Kurt Carlsson, der er direktør i Saxo Bank, siger om seminarets indhold: "Vi har tidligere i Danmark holdt kundeseminarer med stor success. Når man som vi er en internetbaseret forretning er det meget udbytterigt engang imellem at have en tæt dialog med den enkelte investor. Dels for at forklare lidt om hvordan markederne udvikler sig, dels for at give dem et indspark til nye investeringsmuligheder som f.eks. handel med valuta og aktier på margin."
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Februar 2005

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga