Man kan spore en mere aggressiv holdning hos skattevæsenet i Danmark; og det gælder på alle niveauer lige fra den lokale skatteadministration til Højesteret. Der må foreligge en eller anden politisk beslutning, der har ændret holdningen. I helt klare sager bliver der i dag truffet afgørelser, der for både de involverede og for udenforstående virker ulogiske og helt anderledes begrundede, end i tilsvarende sager tidligere. Én af de ændringer, jeg har med at gøre, drejer sig om kæphesten skattepligtsophør ved fraflytning fra Danmark. Der dukker ofte spørgsmål op stadigvæk, så jeg prøver at klargøre reglerne, så læseren kan undgå at gå i de fælder, man skal passe på.

Opgiv bopælen
Bopæl har altid både før og efter kildeskattens start i 1970 været det vigtigste kriterium for at være skattepligtig. Det gælder i Danmark, såvel som i de fleste andre civiliserede lande. Hvor man har bopæl, anses man for at høre hjemme og have centrum for personlige livsinteresser. Det vigtigste er derfor, at hvis man vil fraflytte Danmark og få skattepligten til at høre op, at opgive sin bopæl. Det seneste eksempel, jeg er blevet involveret i, forplumrer imidlertid billedet.

Det var den gamle historie med, at mand og kone ikke længere kunne bo under samme tag, så manden besluttede sig til at flytte, og meldte sig derfor til på adressen for deres fælles sommerhus. Dette var en midlertidig foranstaltning, der kun varede i ca. 3 uger, inden han meldte flytning til Oslo i Norge. Som trafikpilot i SAS fløj han på daværende tidspunkt for den norske underafdeling og fandt det praktisk at bo i Oslo. Her fik han også et nyt damebekendtskab, der desværre gik i stykker efter nogle måneder.

Han flyttede så til England, hvor mange tilflyttere – ja sikkert de fleste – bliver beskattet efter det såkaldte ”remittance” system, der betyder, at man kun skal betale skat af sine indtægter fra engelske kilder samt de udenlandske indtægter, man overfører til England. Han syntes dette system var så fordelagtigt, at han – desværre fejlagtigt – ikke stolede på dets holdbarhed. Han flyttede derfor til Frankrig og slog sig ned i området, hvor mange andre SAS piloter er flyttet til. Disse tre flytninger skete alle inden for et årstid.

Ca. to år efter flytningen til sommerhuset, hvor han i øvrigt ikke måtte have fast bopæl, blev den tidligere fælles bolig overdraget til hustruen, og et halvt år efter kom den endelige separation. I den forbindelse fik eks-hustruen den fulde forældreret over de to fællesbørn, og han blev forpligtet til at betale bidrag til hende og til børnene.

Skattemyndighederne i sommerhuskommunen, der ligger i et attraktivt område på Falster, mente at manden havde taget bopæl i sommerhuset, og at han slet ikke var rejst igen. Dette byggede man på en række fejl, der blev begået af samme kommunes tekniske forvaltning. Man antog, at der var ugentlig afhentning af renovation fra sommerhuset. Det var forkert, da det var naboens hus, der var udlejet. Fejlen blev erkendt, men man glemte at tage hensyn til den.

Vandforbruget var som følge af manglende selvaflæsning blevet ansat skønsmæssigt i en årrække. Ved en konkret aflæsning viste det sig, at det var skønnet 4-5 gange for højt. Også denne fejl blev erkendt. Elforbruget var relativt højt; dette var en følge af, at det er et uisoleret træhus, hvor eneste varmekilde er elradiatorer, og man er nødt til at holde en vis temperatur i badeværelset for at undgå frostsprængning. Elforbruget var helt normalt, viste det sig.

Alle disse fejl valgte man at ignorere både i skatteforvaltningen, i skatteankenævnet og senest i Landsskatteretten (LSR). Vi prøver i første omgang at få sagen genoptaget i LSR, da vi mener, at afgørelsen hviler på faktuelt forkerte oplysninger. Hvis det ikke lykkes, bliver sagen anket til Landsretten. Vi mener simpelthen, at den er forkert.

Sommerhus og helårshus og weekendattest
Man må ikke bo permanent i et almindeligt sommerhus, så han var egentlig ulovligt tilmeldt med adressen i sommerhuset. Men det gjorde man altså ikke noget ved.

Man må gerne have et sommerhus i Danmark, når man er emigreret, uden at man af den grund bliver skattepligtig her til landet. Man kan også godt erhverve sig en helårsbolig, bare der ikke er bopælspligt i den. Når man har et sommerhus, kan man opholde sig i Danmark i op til seks måneder ad gangen, men har man en helårsbolig, må man kun opholde sig op til tre måneder ad gangen og heller ikke over 180 dage inden for en 12-måneders periode.

Ligesom man i visse afgrænsede områder har givet dispensationer til at bo permanent i et sommerhus, har man omvendt i nogle områder indført en praksis med såkaldt weekendattest. Dispensationen til at bo permanent i et sommerhus, er som regel personlig; det vil sige, at når personen, der har fået dispensation, flytter fra sommerhuset, bliver det igen et almindeligt sommerhus. Weekendattesten er omvendt knyttet til ejendommen, der typisk er et tidligere helårshus eller landejendom, der ikke har været attraktiv nok som helårsbolig. Ny ejer, der ikke tilmelder sig i folkeregistret, ændrer ikke forholdene, så der bliver bopælspligt.

Weekendattesten ændrer imidlertid ikke ved, at huset har helårsstatus, så ophold i Danmark er begrænset, når man ikke længere vil være skattepligtig i Danmark. Der er således en automatisk konflikt mellem boligreguleringsreglerne og skattereglerne, hvis der havde været bopælspligt i helårshuset.
Pas på med bopælen, hvis du ønsker at undgå skatten i Danmark.
Og pas i det hele taget på skattevæsenet, der er blevet meget aggressive det seneste årstid.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---