Hvor ofte lytter selvstændige teenagere til deres forældres velmente råd, hvis de kolliderer med teenagerens egne ønsker? Nej, vel?
Da Helle Maughan som 17-årig ville søge ind på kunstakademiet, sagde hendes mor; ”Det kan du ikke leve af, du skulle hellere få dig en uddannelse”.

Og fik Helle så den uddannelse?
- Jeg fik ikke nogen uddannelse på det tidspunkt, fortæller Helle, - jeg gik ind i møbelbranchen og endte med at have en møbelbutik på Mols sammen med min daværende mand.

Kunst
Det var en sygdom, der satte Helle i gang med uddannelsen på Randers Kunstskole, da hun var 30 år.

- Sygdommen gjorde mig bevidst om, at man ikke lever evigt, og hvis jeg ville male så var det nu, jeg skulle gøre det, siger Helle.
Hun uddannede sig i to år på kunstskolen og fortsatte på Århus Seminarium, hvor hun tog uddannelsen som kunstlærer. Desuden fik hun sig en tre-årig dybdeterapeutisk uddannelse.

- Det var aldrig min intention, at leve af at lave terapi. Jeg gjorde det for min egen skyld, og det var nogle fantastiske år, siger hun. - Jeg bruger det i min hverdag og på mine kurser.

Helle blev rask igen, og hun begyndte at undervise på AOF´s Kunstskole først i Ebeltoft og siden i Rønde.

- Det gik rigtig godt. Vi havde 27 kursister, da jeg søgte orlov ... hvilket jeg gjorde, da det begyndte at være rutine. Når ting blir’ rutine, søger jeg nye udfordringer.

Helle tog til Cómpeta for at male. Tidligere havde hun været med sin mand, der sejlede for biologer, på Svalbard på Nordpolen for at male, men nu trængte hun til den andalusiske varme.

- Den andalusiske sprudlen passer til mig, siger Helle, - jeg er kommet her et par måneder om året i flere år, før jeg flyttede permanent herned.

Helles billeder hænger overalt på væggene i den internationale kunstcafé ”Oscar” i Cómpeta, hvor hun udstiller og hvor vi mødes. Billederne er belagt med bladguld og der er blandet hestehår og sand fra bjergene i farverne. Det er glade, varme billeder.
- Jeg elsker at male, siger Helle.

Helle har nogle faste gallerier i Danmark, hvor hun udstiller: Art Expo i Århus, Galleri Kellum i København og Slagelse Kunstgalleri. Desuden skal hun udstille i Tyskland og her i Andalusien på Riviera Gallery i Fuengirola.

Kærlighed
I år 2000 døde Helles 21-årige søn, Thomas, pludseligt af insulinchock og indenfor samme uge, som han blev begravet, blev Helle skilt.

- Jeg kunne ikke være i det hus mere, hvor Thomas var død, men min mand ville blive der ... så det var ligesom det. Jeg tog til Cómpeta og lejede mig et værelse ... og jeg har været her siden.
Helle tjekkede helt ud af Danmark og startede som selvstændig maler i Spanien.

- Der er intet sikkerhedsnet her ... du kan virkelig være fattig hernede.

Selv om Helle fortæller, at hun har prøvet at leve af kartoffelmos i en periode, så har hun klaret sig fint.

- Min største frygt er nok at blive ude af stand til at klare mig selv i Spanien, Helle smiler, - men jeg har jo altid ”Hønsehuset” at vende hjem til, siger hun så.

Helle er medlem af kunstnergruppen JARA og tre af pigerne derfra bor sammen på en gård på Mols, der er bygget om til tre selvstændige lejligheder. Hønsehuset er ved at blive bygget om til en bolig, og det er det hønsehus, som Helle refererer til.

I Cómpeta var der en ung englænder, som altid var parat til at brede armene ud, når Helle havde brug for en favn at græde ud i, og i sommers giftede Helle sig med sin 15 år yngre, engelske Geoff i bedste ”John Lennon og Yoko Ono-stil”... nemlig på Gibraltar.

- Det var meget romantisk, fortæller Helle med lys i øjnene. – Vores bryllupsnat holdt vi på Casa Mina i naturreservatet udenfor Cómpeta og derefter holdt vi bryllupsfest for mere end 100 mennesker på en finca. Bryllupsmiddagen bestod af indisk mad og vi havde hyret et rockband ... det var helt fantastisk.

Kursus
”Molino de Hadriano” er et centralt navn i Helles liv. Det er navnet på et forholdsvis nyt kunstcenter i Cómpeta, som indeholder museum, galleri, atelier og tre dobbeltværelser med en-suite badeværelser.
Helle passer museet to gange om ugen og til gengæld har hun sit atelier der ... kvit og frit. Hun holder også sine kurser der. Hun har et far/barn kursus i maling, og hendes små kursister udstiller fra midten af april til midten af maj på spisestedet El Pillon i Cómpeta. Desuden har Helle et malekursus for kvinder over 50 år to timer hver tirsdag.

- Jeg elsker, når nogen kommer på mit kursus og ”finder de vise sten”. Det er helt fantastisk at se nogen opdage glæden ved at male ... og specielt at vide, at nu kommer den person aldrig til at kede sig mere.

Helle har også et grundkursus i maling, farvelære og tegning der løber over fem måneder hver anden weekend. Det er for voksne, og alle får et kursusbevis efter gennemført kursus.

Også i Danmark er der stadig bud efter Helle. I maj måned skal hun på opfordring hjem og holde kursus på Mols.

Til gengæld tager Helle hele sommeren fri. Hun trænger til fordybelse.
- Jeg kan ikke leve uden at male ... det er min livsopgave.

Livet
På spørgsmålet om hvordan Helle betragter livet i dag efter nogle lidt kaotiske år, siger hun:

- Jeg er generelt et glad menneske med et positivt sind ... Mine grænser er mere rummelige nu. Jeg oplever ikke verden og andre mennesker så sort/hvidt, som jeg gjorde tidligere. Det er vigtigt at kunne åbne hjertet ... at ”tænke” med hjertet i stedet for med hovedet. Mit livssyn er okkult. Jeg tror på reinkarnation. Jeg tror på at tarotkort kan ”snakke med hjernen” ... og jeg tror, der er en gave selv i den dybeste sorg. Jeg har lært at sætte pris på de små ting. Hun trækker vejret dybt.

- Jo flere instrumenter, du har at spille på i livet ... jo bedre blir’ musikken.

Dorte Holm Jensen
Fotos: Poul Frey Skøtt

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---