Der er noget i luften...
Skrevet af Solkysten
Allergi er en overfølsomhedsreaktion på noget vi spiser, inhalerer eller på anden måde er i kontakt med, og som kroppen ikke bryder sig om. Nogle har en medfødt tendens til at overreagere på proteinstoffer, der forekommer naturligt i vore omgivelser, såsom pollen fra planters og træers frøspredning. Ved det første møde med for eksempel græspollen bliver allergikeren sensibiliseret. Han begynder at udvikle et ændret reaktionsmønster overfor græspollen, fordi immunforsvaret opfatter dette som en potentiel indtrænger.
Ved fremtidige indåndinger af græspollen aktiveres slimhindernes allergiceller og danner modgift. Der frigøres histamin, som udvider blodkarrene og får slimhinderne til at hæve, fordi væske siver ud i vævet. De slimproducerende kirtler stimuleres: Næsen stopper, øjnene klør og tårerne løber. Bestemte stoffer får muskulaturen i luftvejene til at trække sig sammen, så luftvejene forsnævres, og åndedrættet svider og besværes. Dette kaldes astma-anfald.
Histaminet er også årsag til de reaktioner, der giver den ubehagelige kløe. Drejer det sig om noget, du har spist, kan svælget begynde at klø og hæve op.
Høfeber er sammen med allergisk astma den hyppigste luftvejsallergi. Afhængig af årstiden udløses allergien af støvet fra forskellige blomster, planter og træer. Andre har høfeber året rundt, oftest på grund af allergi over for husstøvmider eller skimmelsvampe.
På globalt plan rammer allergisk høfeber 10-25 pct. af befolkningen, og forekomsten er stigende. Der er peget på mange årsager til den stigende tendens, bl.a.:
• Klimaændringer, som får træer og planter til at sprede pollen på andre tider og i andre mængder.
• Ændrede livsvaner. Vi opholder os mere inden døre, og husene er tættere end tidligere. Det øger forekomsten af støv, husstøvmider og tobaksrøg.
• Stigende luftforurening.
• Øget stress i dagligdagen. Stress presser immunforsvaret og får dette til at overreagere.
Høfeber opstår som regel i barndommen, og de fleste vokser fra det i 30-40 års alderen. Andre er plaget resten af deres liv og kan sågar udvikle astma.
Allergikere kan udvikle overfølsomhed over for andre stoffer. Dette kaldes en krydsreaktion. Græspollen-allergikere vil ofte være allergiske overfor appelsin, melon, tomater, ærter og jordnødder.
Allergikere har sarte og følsomme slimhinder, der irriteres af forskellige stoffer. F.eks. kan tobaksrøg, forurening, stegeos, parfume og stærke lugte fremkalde og forværre en overfølsomheds-reaktion. Især den passive rygning, som mange børn udsættes for, irriterer slimhinderne. Ryger blot en af forældrene, fordobles børnenes risiko for at udvikle overfølsomhed.
Der kan gøres meget for at forebygge allergi. Indret hjemmet allergi-venligt uden gulvtæpper og andre støvsamlere. Luft ud hver dag og gør rent ofte. Undgå pelsdyr som hunde, katte og marsvin, og indstil rygningen.
Den lokale pollen-vejrudsigt kan give et praj om hvor meget og hvilke pollen, der er luften.
En del har gavn af at skylle næsen med en saltvandsopløsning. I håndkøb findes forskellige skylleapparater til det samme.
Er høfeberen i fuldt flor, er det for sent at forebygge. Så må der behandles, f.eks. med symptomdæmpende antihistaminer og næsesprays med hævelsesdæmpende hormon, der hurtigt får symptomerne under kontrol.
I særligt alvorlige astma-tilfælde kan en hormonkur med tabletter hjælpe, men det er kun symptombehandling. En styrkelse af immunforsvaret kan anbefales.
Stresset
immunforsvar
Vor klient søgte hjælp i klinikken et par måneder, før pollensæsonen satte ind. De sidste mange vintre havde han haft flere halsbetændelser og forkølelser. Den forgangne vinter var ingen undtagelse. Hans immunforsvar var stresset. Kosten var så som så. Han fik sin morgen- og aftensmad med familien, men når han havde travlt, holdt han dampen oppe med kaffe og søde sager og sprang frokosten over.
Høfeberen havde eksisteret siden drengeårene, men med alderen var problemet blevet mindre, indtil det for alvor brød ud igen efter flytningen til Costa del Sol. Allergien var i hans tilfælde tydeligt et stress-symptom. Fysisk og mentalt overarbejde havde tæret på stresshormonerne og dermed på immunforsvaret. På sin vis var han klar over, der var noget galt, og han var motiveret til at prioritere om i sin travle dagligdag.
I hans tilfælde var det kombinationen af zoneterapi og akupunktur, der fik ham til at slappe af, så både nervesystem og immunforsvaret kunne bygges op. Dertil kom et bidrag af specielt skræddersyede proteiner til opbygning af immunforsvaret, højt umættede fedtstoffer til stabilisering og styrkelse af cellemembranerne, samt specielle vitaminer og mineraler. Efter at have lidt af høfeber i flere måneder, oplevede han en uge med masser af pollen i luften, men kun en anelse kløe i næsen.
”Ikke blot er høfeberen forsvundet, men mit immunforsvar er totalt set blevet stærkere. Det bedste ved det hele er, at jeg har travlt, men ikke føler mig stresset!” bemærkede vor klient efter en veloverstået sommer og en vinter uden infektioner.
Artiklen er skrevet i samarbejde med Inger Marie Haut, MS. Nutrition.
Vejrudsigt for pollen
Mængden af pollen i luften afhænger af temperaturen, vindforholdene, luftfugtigheden og tidspunktet på døgnet. Generelt afgiver træer flest pollen først på formiddagen, men fordi pollen kan holde sig svævende i dagevis, kan de også give gener på andre tider af døgnet.
På Solkystens netavis www.solkysten.net finder du de aktuelle pollental på Costa del Sol. Går turen til Danmark, findes nyttig information på www.dmi.dk under pollen.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Maj 2005
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Maj 2005

