Den 3. april 1985 kom Solkysten på gaden med en nyskabelse – Kulturspalten. Forud for dette havde undertegnede fået en henvendelse fra familien Madsen, der i 1981 havde set nødvendigheden af et informativt månedsmagasin for skandinaverne, der i stort tal havde bosat sig i Spanien og ikke mindst på Costa del Sol.

I bladets første år havde kulturelle informationer været sporadiske, og bl.a. på grund af læserhenvendelser mente Solkysten at kulturinformationerne burde gøres mere konkrete og mere omfattende.

Jeg var selvfølgelig beæret og ydmyg over henvendelsen. I mit første indlæg nævnte jeg flere former for kultur, bl.a. et dengang nyt ord – virksomhedskultur. God og ærlig virksomhedskultur har i Solkystens snart 25 årige eksistens været magasinets varemærke indadtil og udadtil, og det har givet mig selv 20 spændende og værdifulde ”Solkysten-år”.

Det har ikke altid været en let opgave, men en stor udfordring. Da Kulturspalten startede, var udbuddet af kulturelle oplevelser på Costa del Sol minimale, når man så bort fra de mange traditionelle folklore-fester, påsken og andre kirkelige festligheder, tyrefægtninger med mere. Der var ingen kulturhuse, kirkerne blev brugt til koncerter, og kunstudstillinger måtte tage til takke med det udstillingslokale sparekassen Unicaja havde mange steder. Det kan undre læsere af i dag, som har adgang til et stort kulturelt udbud og i de fleste tilfælde af høj standard. Inden for kulturen mærker vi også at Spanien er blevet et velfærdssamfund - på godt og ondt, men tak for det. Det skal selvfølgelig nævnes at Spanien har en fantastisk årtusinde-gammel og imponerende kulturarv, men Costa del Sol og det meste af Andalusien var frem til 1990’erne noget som en dansker kunne sammenligne med Vestjylland i første halvdel af 1900-tallet – dvs. et bonde/fiskersamfund, hvad der i sig selv jo ikke er noget nedværdigende.

Højdepunkterne
Min opgave var primært at informere læserne om hvad der var af kulturelle aktiviteter. Men det blev til mere allerede i efteråret 1986, da jeg blev ringet op af daværende konsul Knud Kirstein. En spanier havde mindet ham om, at i oktober 1987 var det 125-året for Hans Christian Andersens ophold i Málaga, og det syntes spanieren burde fejres med en mindeplade.

Kort fortalt: En komite med tre parter: konsulatet, Dansk Spansk Samvirke og Solkysten, blev etableret, og hurtigt blev mindepladen til meget meget mere. Skoleskibet Danmark kom til Málaga med bogtrykkeren Vagn Bilking i rollen som H.C. Andersen. En ny folkeskole blev døbt ”Colegio Público Andersen”. En stor Andersen-udstilling arrangeredes af Udenrigsministeriet i samarbejde med museet i Odense. De mange arrangementer kronedes af en gallaaften i Teatro Cervantes med symfonikoncert under ledelse af den danske dirigent Martin Elmquist, samt optræden af balletdansere fra Det Kongelige Teater under ledelse af solodanserinde Dinna Bjørn. Det hele skete i samarbejde med Málaga kommune, ambassaden i Madrid, udenrigsministeriet og dansk erhvervsliv i Spanien.

Så kom verdensudstillingen i 1992 i Sevilla med en reception, hvor den danske koloni mødte Dronning Margrethe og Prins Henrik i den danske pavillon. I 1993 startede Solkysten i samarbejde med Lauro Golf fejringen af grundlovsdagen den 5. juni, som Lauro Golf stadig holder i live med sin populære grundlovsmatch. Selve grundlovsfesten blev senere flyttet til Centro Idea, og det var på en af disse fester, at Mijas’ borgmester overrakte skødet til grunden hvor Margrethekirken i dag ligger.

Det kan også nævnes at Ruta Solars fortræffelige kulturrejser (Rejseklubben), startede på Solkystens redaktion, hvor vi foreslog rejsebureauet nogle sådanne rejser for vore læsere. Vi kombinerede bl.a. kulturen med besøg på udstillingsarealerne i Sevilla og Barcelona, da de store arrangementer (Expo ’92 og OL) var under forberedelse.

Igennem de tyve forløbne år har Kulturspalten fået mange henvendelser fra danske kunstnere, der kombinerede en spanienstur med optræden hernede. Her kan nævnes Danmarks Radios Pigekor, Duo Concertante (Kim Sjøgren/Lars Hannibal), Den Kirkelige Kammerkvartet fra Sønderjyllands Symfoniorkester og det københavnsk kor fra ”Musik og Ungdom”. Desuden hjalp vi en del billedkunstnere med lokale udstillinger af deres værker.

Når jeg arrangerede ovenstående, var mit ærinde også at præsentere de danske kunstnere for vore spanske medborgere. Desuden har mine 20 år med Kulturspalten givet mig (og min kone) mange personlige oplevelser som invitationen til Teatro Cervantes’ genåbning i 1987 efter en gennemgribende renovering. Det var en stor festaften med Dronning Sofia i æreslogen. Et andet eksempel var min invitation til Madrid i anledning af et fællesnordisk kulturfremstød i 1995, hvor jeg fik lejlighed til et interview med prinsesse Benedikte. Sommerkoncerterne i Villa Chopin i Torremolinos for en privat indbudt skare var i flere år en stor oplevelse, jeg godt kunne have ønsket at dele med et større publikum.

Dette og meget mere har gjort mine 20 år med Kulturspalten til nogle spændende og oplevelsesrige år, som jeg føler mig meget priviligeret over at have fået. Men alting har jo sin grænse, og den synes jeg er nået nu, hvor jeg runder 80 på min næste fødselsdag. Jeg må også indrømme, jeg i de senere år selv har besværliggjort mit arbejde ved ikke at sætte mig ind i den nye computerteknologi. Men jeg kan nu bedst li’ at få mine informationer af levende mennesker, og det kan i dagens fortravlede IT-verden (Irri-Terende) være svært.

Send mig lige en e-mail, slå det op på www et-eller-andet, eller giv mig dit mobilnummer – jamen jeg har det ikke, jeg er et levende menneske og foretrækker at tale med levende mennesker.
Sluttelig vil jeg gerne takke de mange læsere, der gennem årene har vist deres interesse for mit arbejde. Jeg slipper dog ikke helt min tilknytning til ”Solkysten”. Mine 14 år med Læsehesten fortsætter så længe jeg evner at læse en god bog.

Preben Rasmussen / P-Ras.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---