Det er en by af Silkeborgs størrelse, der skal rives ned på Costa del Sol, hvis de mest lovlydige får deres vilje.

På den måde kan Marbella genindtage sin plads i retssamfundet, men til gengæld mister 20.000 sagesløse familier taget over hovedet. De har i god tro købt bolig i en kommune, hvor bystyrets foragt for gældende lov har skabt et problem af nationalt omfang, efter at afdøde borgmester Jesús Gil kom til magten i 1991.

Marbella er en varm kartoffel der er gået fra hånd til hånd mellem politikere og dommere. I årevis ventede begge parter på at den anden skulle samle mod til at bremse en hensynsløs men folkekær skikkelse, hvis bedste kort på hånden var de store valgsejre der gang på gang legitimerede hans skalten og valten med provinsens næststørste by.

Spekulationen med områdets vigtigste råvarer, solen og jorden, skabte en á-la-carte byplan efter bygherrernes behov. Desuden var det ofte svært at skelne mellem de private og de offentlige interesser som mødtes på rådhuset.

Udfordringen til det etablerede samfund havde et gigantisk omfang, og det tjener ikke ”systemet” til ære at vendepunktet først indtraf med Gils fysiske forfald i starten af det nye århundrede.

En Jesús Gil er ikke nem at erstatte. Hans afløser, den nye folkeforfører Julián Muñoz, holdt kort tid i Marbellas borgmesterstol. Den 28. marts måtte han desuden lide den tort at blive dømt i en sag om byplanforbrydelser – noget det lykkedes Gil at undgå til sin dødsdag.

Muñoz-dom
Julián Muñoz blev sammen med seks nuværende og tidligere byrådsmedlemmer idømt seks måneders fængsel for tilladelsen i 1998 til opførsel af 238 boliger i Banana Beach udstykningen i beskyttet område. Desuden idømtes Muñoz og Co. otte års uegnethed til at bestride offentligt hverv. Sidstnævnte behøvede ikke bekymre Muñoz, der allerede måtte forlade byrådet efter en anden dom om sin uregelmæssige embedsførelse.

Der forberedes yderligere 40 sager om byplanforbrydelser. Marbellas nuværende borgmester Marisol Yagüe er sikker på at de dømte til sin tid vil blive frifundet ved en appelret, hvad hun har gode grunde (en dømt bror) til at ønske.

Banana Beach’ boliger er nogle af de 1600 som Andalusiens Højesteret tidligere havde erklæret ulovligt opført. Muñoz’ dom var et spørgsmål om at placere ansvaret, men det virkelige problem for samfundet er at Banana Beach forlængst er solgt og beboet. Efter almindelig logik burde byggeriet rives ned, men ejerne har handlet i god tro efter at kommunen gav ibrugtagningstilladelse til byggeriet. Derfor er dommerens bemærkninger om, hvad man nu stiller op med Banana Beach, særlig interessante.

- På et tidspunkt må man ud af den onde cirkel, der består i at krybe i ly bag en tredjeparts interesser for at undgå at rette op på byplanforbrydelserne, hedder det i domsbemærkningerne.

Dommeren synes kort sagt at anbefale nedrivning, men som alle andre slipper han straks den varme kartoffel igen. Tredjeparten (boligernes nuværende ejere) har i givet fald krav på erstatning, siger han. Dommeren konkluderer at selv om han kunne, vil han ikke udtale sig om nedrivningsspørgsmålet.

Borgmester Marisol Yagües konstaterer at kommunen ikke har penge til at betale erstatning for nedrivninger, og det tvivler ingen på. Tallet af ulovligt opførte boliger skønnes at vokse til 20.000 nu hvor Andalusiens Højesteret har lagt en praksis, og dommene hober sig op. Det sidste spinkle håb for Marbella kommune er at Spaniens Højesteret lægger en anden linje.

Vaccine
Rive ned eller ej – det er spørgsmålet i andalusisk politik lige nu. På venstrefløjen ønsker parlamentsmedlemmet Antonio Romero at alt ulovligt byggeri i Marbella rives ned. ”Det vil være den bedste vaccine mod nye byplanforbrydelser. Der kan ikke være tale om en amnesti for at starte på en frisk bagefter,” siger Izquierda Unidas repræsentant. Partiet De Grønne klager over at amnestien allerede er en kendsgerning: I to årtier er ikke et eneste ulovligt byggeri revet ned igen.

Afgørende bliver holdningen i de to store partier, socialisterne (PSOE) og de konservative (PP), der i løbet af april har markeret forskellige holdninger til problemet.

Den socialistiske provinschef for offentlige arbejder, José María Ruiz Povedano, tændte alarmsignalerne med sin melding om at Junta de Andalucía vil søge om nedrivning af alt det ulovlige byggeri når retsvæsenets appelmuligheder er udtømte.

Efter Banana Beach dommen har Povedanos chef, autonomregeringens minister Concepción Gutiérrez, fulgt emnet op. Hendes udtalelser peger i samme retning, men er mere forsigtigt formulerede og går uden om ordet nedrivning. ”Det vigtigste er at rette op på den skade der er sket,” og ”vi vil insistere på at dommen føres ud i livet,” er nogle af ministerens udtalelser.

PSOE i Marbella modererede også sin holdning i månedens løb. ”Hver sag om nedrivning må studeres for sig. Vi vil forsvare folk, der har købt i god tro, men ikke spekulanterne,” sagde en lokal repræsentant for socialisterne.

I praksis er det socialisterne som bestemmer, eftersom tilsynsmyndigheden på byplanområdet – Junta de Andalucía – er under socialistisk kontrol og har været det, lige siden Marbellas bystyre besluttede at sprænge alle byplanlovens rammer.

Socialisterne har således mulighed for at sætte deres vilje igennem, men det er et tvivlsomt privilegium i en sag med så alvorlige konsekvenser. Desuden har PSOE sin del af ansvaret for fortidens undladelsessynder, og de konservative forsømte ikke lejligheden til at minde om det under autonomparlamentets debat den 20. april.

Passivitet
- Med sin passivitet har Junta’en udvist en tolerant holdning til byplan-mafiaer der praktiserer hvidvaskning af sorte penge i ejendomsbranchen, forsikrede de konservatives ordfører Antonio Sanz på et tidspunkt, da temperaturen i parlamentssalen var for klart opadgående.

I det hjemlige Marbella resumerede de konservatives formand, Ángeles Muñoz, situationen:

- PSOE’s eneste løsning er nedrivning, fordi man ønsker at statuere et eksempel. Men ”politikken med gabestokken” er helt forfejlet, fordi den endnu engang rammer Marbellas borgere og ikke de virkelig skyldige – dem som gav ulovlige byggetilladelser, og dem som konstruerede vel vidende, at tilladelserne var ulovlige. Det er specielt forkasteligt i betragtning af at Junta’en hele tiden har haft i sin magt at bremse GIL. Man har handlet ud fra en helt uforklarlig ængstelighed, der står i stærk kontrast til de kraftige midler man nu foreslår.

Ifølge de konservative forlod Povedanos forgænger jobbet i protest mod chefernes manglende opbakning i kampen mod Marbellas byplan-forbrydelser. Socialisterne har en anden forklaring: Junta’ens tidligere ansvarlige for Málaga-provinsens byplanlægning gik, fordi han blev frustreret af retsvæsenets manglende samarbejde i perioden 1995-2003. Først herefter er dommene for byplan-forbrydelser begyndt at falde i hastig rækkefølge.

Lov mod Marbella
Parlamentsdebatten fulgte i kølvandet på en vigtig nyhed. Junta’ens præsident Manuel Chaves agter inden sommerferien at fremlægge et ændringsforslag til den eksisterende byplanlov, så kommuner i tilfælde af gentagne byplanforbrydelser kan fratages deres beføjelser på området i op til fem år. Samtidig etableres et ”boligpoliti” af 50 inspektører til at holde de lokale administrationer i ørerne.

Loven er klart rettet mod Marbella, den eneste i Andalusien som er gået så vidt som til (i 1998) at vedtage en ulovlig byplan. I dag giver kommunen ifølge borgmester Marisol Yagüe ikke længere ulovlige byggetilladelser, men den fortsætter med at give ibrugtagningstilladelser til ulovlige byggerier. Desuden gør kommunen efter Junta’ens opfattelse absolutet intet for at sikre at domstolenes ordrer om byggestop føres ud i livet.

- Ibrugtagningstilladelser er noget rent administrativt vi ikke kan undgå, siger Marisol Yagües viceborgmester, den socialistiske overløber Isabel García Marcos.

Borgmesteren mener, Junta’en hellere burde lovgive mod bygherrerne, der bygger videre efter en domstolskendelse. – Sådanne mennesker har slet ingen respekt for hvad en kommune fortæller dem, siger Marisol Yagüe. Hun tilføjer med et eksempel fra Cádiz-provinsen, at problemet ikke blot er Marbellas:

- Chipiana har også erklæret sig magtesløs over for byggeriet af foreløbig 12.000 ulovlige boliger. Junta’en bør behandle alle kommuner ens, uanset partifarven.

Sidste håb
Med Marbellas fremtid på spil var førsteudkastet til en ny byplan – der bliver den første lovlige siden 1986 – ventet med enorm spænding af byens borgere og erhvervslivet, specielt byggebranchen, for hvilken Marbella er blevet et sandt højrisiko-område grundet det juridiske tomrum.

Efter fem måneders forsinkelse havde kommunens teknikere i slutningen af april fremsendt udkastet til Junta’en, åbenbart endnu inden de menige byrådsmedlemmer i Marbella var blevet informeret om planens indhold.

Den nye byplan er allersidste håb for Marbellas borgere om at finde en ikke-traumatisk løsning på det byplan-kaos, der blev resultatet af to årtiers vækst styret af rent profitorienterede interesser.

Planen er kommunens forsøg på at redde hvad reddes kan af de ødelagte naturværdier, og samtidig skabe plads til en infrastruktur som hårdt tiltrængte nye skoler, der ikke interessede kommunens egne profitmagere.

På forhånd har Marisol Yagüe ikke gjort det nemmere for sig selv og Marbella ved at nægte at fyre Jesús Gils gamle byplandirektør Juan Antonio Roca. Roca betragtes af Junta’en som arkitekten af det lovløse Marbella, og autonomregeringen vil måske ikke sætte sig til forhandlingsbordet før han er helt ude af billedet. Af mystiske grunde fungerer Roca stadig som borgmesterens rådgiver i byplan-anliggender. Den 25. april var det forøvrigt hans tur til – for første gang – at møde i retten som sigtet i en af de talløse sager om byplan-forbrydelser.

Alle er klar over, at med det gode eller onde skal Marbellas byplan gøres klar nu. Den nye POT (regionsplan), der er under udarbejdning for at få Costa del Sols vestkyst til at hænge sammen, savner mening uden en løsning på problemerne i områdets største by.

En hjælp
Marisol Yagüe, der savner penge til erstatninger, kan finde nogle hårdt tiltrængte håndører - 1,8 mio euro - hos Jesús Gils arvinger. Det lover statsadvokaten, som imidlertid er nødt til at lægge pres på kommunen for at få den til at gå ind som privat part i sagen mod Yagües gamle politiske læremester.

Den såkaldte Sermosa-sag drejer sig om at forretningsmanden Jesús Gil i 1991 købte nogle lokaler for 1,2 mio euro, som han få uger senere solgte videre til borgmester Jesús Gil for 3 mio.

Sagen er, som statsadvokaten fremstiller den, både eksempel på den forbløffende skamløshed, der har præget kommunens politiske ledelse, og på retssamfundets ikke mindre forbløffende langmodighed. Otte år har det taget at forberede sagen – otte år hvor Marbella gled uhjælpeligt længere ned ad skrænten.

pod

SPANSKE NOTER


Nationalistleder tvinges til forhandlinger

Der er to måder at betragte det baskiske problem: Som et problem mellem baskere og spaniere, eller et problem mellem baskerne indbyrdes. Baskerlandets nationalistiske lehendakari (regeringschef) Juan José Ibarretxe foretrækker den første mulighed, men valget i april til autonomparlamentet vil tvinge ham til at indse at problemet ligger derhjemme.
Den krigeriske Ibarretxe satsede stærkt på at regere med absolut flertal i de næste fire år. Det ville med hans egne ord tvinge centralregeringen i Madrid til at forhandle om et semi-selvstændigt Baskerland eller ”bruge magten”. I stedet led Ibarretxes nationalistisk-borgerlige koalition PNV/EA et valgnederlag, der i praksis gør det ikke-nationaliske socialistparti PSE/EE til tungen på vægtskålen i baskisk politik. Ibarretxe har valget mellem at forhandle om en bred hjemlig løsning, der tilfredsstiller både nationalister og ikke-nationalister, eller søge samarbejde med det ekstremistiske nationalistparti EHAK. Sidstnævnte mulighed ville give Ibarretxe alvorlige problemer i den moderate fløj af hans eget parti.
EHAK var for få måneder siden et totalt ukendt parti for de baskiske vælgere. Ved dette års valg har det overtaget stemmerne på Batasuna, terroristorganisationen ETA’s politiske fløj, der siden forrige valg er blevet ulovligt efter vedtagelsen af en ny valglov. Statsadvokaten og regeringen i Madrid ønskede ikke at forbyde EHAK’s opstilling til valget, da de skønnede, der ikke er beviser på en forbindelse mellem EHAK og ETA.
De kommende forhandlinger mellem Baskerlandets og Spaniens respektive regeringer om regionens fremtidige selvstyre er den egentlige prøvesten for den spanske forfatningsreform, som den socialistiske centralregering har gjort til sit store politiske projekt.
Under den baskiske valgkamp sagde centralregeringens chef José Luis Rodríguez Zapatero at han er parat til at støtte en selvstyre-aftale, der bakkes op af to tredjedele af Baskerlandets parlament.

=========================================

Boliden vil ikke betale for miljøsvineri

Junta de Andalucía kæmper en hård kamp for at få erstatning af det svensk-canadiske mineselskab Boliden, der i 1998 udløste en af Spaniens største miljøkatastrofer.
En dæmning foran rensedammen i selskabets mine i Aznalcóllar (Sevilla) brød sammen, og fem mio tons giftigt mudder skyllede 62 km gennem det andalusiske landskab i floderne Agrio og Guadamar. Hvor sidstnævnte løber ud i Atlanterhavet, lykkedes det i 11. time at redde nationalparken Doñana (Europas største vådområde) ved at kaste jordvolde op for floden. Men 4500 hektarer frugtbar landbrugsjord blev forurenet af tungmetallerne og er i dag lagt ud som grønt område.
Kort tid efter katastrofen nedlagde Boliden sit spanske datterselskab og sendte et par hundrede medarbejdere ud i arbejdsløshed, efter at selskabet i de foregående år havde hævet stor offentlig støtte til sin aktivitet i et særlig hårdt ramt arbejdsløsheds-område.
Bolidens flugt lettede ikke autonomregeringens bestræbelser på at få erstatning for de enorme omkostninger ved oprensningsarbejdet. Regeringens havde bebudet, at den pr. 1. maj ville søge at gøre udlæg for 89,87 mio euro i Bolidens aktiver i Sverige og Holland. Dette beløb vedrører Bolidens civile ansvar og er fastsat – foreløbig som en kaution – af Andalusiens højesteret.
Boliden tog meddelelsen roligt. Det er ikke et juridisk holdbart krav, sagde svenskerne, som henviste til at de i 2002 blev frifundet for et strafferetsligt ansvar. Efter straffesagen indledte det spanske datterselskab en civil sag mod dæmningens konstruktører for konstruktionsfejl ved denne. I denne sag har Boliden krævet 115 mio euro.

=========================================

Spansk erhverv vender blikket mod EU

Telefónica investerer mere end fem mia. euro i Tjekkiet, et af østlandene med størst vækstpotentiale, med købet af det statslige telefonselskab Cesky. Den finansielle operation er spansk erhvervslivs hidtil største i Østeuropa. Telefónica har de seneste år tabt otte mia. euro på det europæiske marked med sin mislykkede satsning på UMTS mobilteknologien. Med købet af Cesky vender Telefónica tilbage til det europæiske marked efter at have konsolideret investeringerne i Latinamerika, der har gjort det spanske selskab til en af verdens største teleoperatører.
De spanske storbanker, som også har udtømt ekspansionsmulighederne i Latinamerika, vender ligeledes blikket mod Europa. I England lykkedes det Santandergruppen at overtage Abbey, men i Italien slås BBVA mod den italienske centralbank, som søger at bevare Banca Nazionale del Lavoro på nationale hænder. BBVA’s købstilbud til en værdi af 6,4 mia. euro blev i april dog godkendt af myndighederne.

=========================================

Pacifistens militære eksportfremstød

Ministerpræsident José Luis Rodríguez Zapatero har fået eksportordrer til milliardværdi med hjem fra sit besøg i Latinamerika. Ordrernes militære karakter udgør et lille imageproblem for præsidenten, der ellers har gjort sig til international talsmand for pacifismen og den utopiske socialisme.
Brasilien har for mere end 500 mia. euro købt 12 militære C-295 transportfly af de spanske CASA-fabrikker. Kontrakten omfatter også modernisering af Brasiliens gamle fly af amerikansk oprindelse. Det er dog våbenkontrakten til en værdi af 1,3 mia. euro med Venezuelas uberegnelige præsident Hugo Chávez, som især har bekymret USA. For pengene får Chávez leveret flere patruljefartøjer og fly.
Nabolandet Columbia mistænker Chávez for at støtte landets venstreekstremistiske partisangrupper. I den forbindelse spurgte columbianerne bl.a. sig selv, hvorfor Chávez var interesseret i 100.000 maskinpistoler til sin 32.000 mand store hær. I den sidste ende måtte han klare sig uden maskinpistoler – i hvert fald spanske. Zapatero holdt en helt fornuftig tale i Venezuelas parlament om nødvendigheden af at undgå voldelige sammenstød, efter at han dagen i forvejen havde arrangeret et gruppebillede med sig selv og Venezuelas, Columbias og Brasiliens respektive præsidenter, der smilende gi’r hinanden håndslag på de fredelige hensigter.

=========================================

Krav om 74.000 års fængsel

Europas største sag mod den islamiske terroristorganisation Al-Qaida startede den 22. april under enorme sikkerhedsforanstaltninger i Madrid, hvor justitsministeriet har indrettet en særlig pavillon til formålet. Sagen angår 24 formodede medlemmer af den spanske filial af Bin Ladens terroristorganisation.
Tre af dem er tiltalt for samarbejde om attentaterne den 11. september 2001 mod Twin Towers og Pentagon i USA. Anklageren kræver 62.500 års fængsel til Abu Dahdah, Driss Chebil og Abu Musab – 25 år for hvert af 2500 dødsofre. Den nyeste opgørelse viser at attentaterne i USA kostede 2973 dødsofre, så i løbet af sagen vil anklageren formodentlig ændre sit krav til cirka 74.000 års fængsel for hver af de tre hovedtiltalte.
Til næste forår skal den specielt indrettede pavillon igen i brug i retssagen om Spaniens 11. marts.

=========================================

Sygehus undersøges for høj dødelighed

Lægelig uagtsomhed, medlidenhedsdrab eller simpelthen sund fornuft? Severo Ochoa sygehuset i Madrid-forstaden Leganés er genstand for en officiel undersøgelse, efter at pårørende til flere afdøde terminalpatienter har anmeldt skadestuens formodede misbrug af stærke doser smertestillende medicin. Autonomregeringen i Madrid har suspenderet skadestuens ansvarlige, Luis Montes, mens undersøgelsen løber. Til gengæld har sygehusets medarbejdere krævet den lokale sundhedsminister Manuel Lamelas afgang. Diskussionen med stærkt politisk-religiøse undertoner har delt lægerne, patienterne og hele samfundet i to lejre.
Statsadvokaten har besluttet at undersøge 25 tilfælde af medicinering, som autonomregeringen finder tvivlsomme. En domstol har allerede accepteret at behandle en privat anmeldelse fra pårørende til en 77-årig, der i 2003 døde få timer efter sin indlæggelse for en lungesygdom.
Sagen startede efter flere anonyme henvendelser til Madrids sundhedsministerium om de formodede uregelmæssigheder. Statistisk har Severo Ochoa sygehuset dobbelt så høj dødelighed blandt skadestuens patienter som områdets andre sygehuse, men til gengæld en lavere dødelighed for sygehuset som helhed. Faktisk blev Severo Ochoa i 2003 fremhævet som et af Spaniens 20 bedste sygehuse pga. den lave dødelighed blandt patienterne.

=========================================

Udvisningsordre giver opholdstilladelse

7. maj er fristen for at ulovlige indvandrere kan søge om at lovliggøre deres ophold i Spanien. 800.000 skønnes at opfylde betingelserne, men få uger inden fristens udløb havde mindre end halvdelen benyttet sig af muligheden. Det skyldes betingelsen om at indvandreren skulle være opført i det kommunale folkeregister pr. 7. august i fjor, siger regerings-uafhængige organisationer. I slutspurten om den nye amnesti har regeringen derfor accepteret at lempe på reglerne, så det nu er muligt at indskrive sig i folkeregistret med tilbagevirkende kraft, hvis man på anden måde dokumenterer sin tilknytning til landet. En af mulighederne er komisk nok at den ulovlige indvandrer præsenterer en gammel udvisningsordre. ”Et nyt eksempel på regeringens uansvarlighed,” siger den konservative opposition.

=========================================

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---