
Fernando Alonso fik sin trejde sejr søndag den 24. april på Imola-banen i Italien.
Folkehelte på banen
Skrevet af Solkysten
Det spanske Gran Prix afvikles søndag den 8. maj på den katalanske bane Circuit de Catalunya ved Montmeló nord for Barcelona. Placeringerne i startfeltet bliver afgjort lørdag eftermiddag og søndag formiddag, inden speederen trædes i bund for alvor søndag kl. 14.00.
Fernando Alonso er udnævnt til løbets storfavorit og håber på at køre først over målstregen foran 80.000 tilskuere. Flere millioner spaniere forventes desuden at følge løbene på den landsdækkende tv-kanal Tele-5.
Den 23-årige Fernando Alonso har fra starten af sæsonen vist modstanderne baghjul. Han topper listen med 26 point efter de tre første løb og har et forspring på 8 point til den nærmeste konkurrent, Jarno Trulli fra Toyota holdet. For første gang i mange år er Michael Schumachers kejserdømme truet.
Skønt den anden spanske racerkører, Pedro de la Rosa fra McLaren-Mercedes holdet, står lidt i skyggen af Fernando Alonso, vil de katalanske tilskuere følge ham som deres folkehelt- i og med han er født i Barcelona.
Det spanske Grand Prix byder måske på flere overraskelser. Engelske Jenson Button fra BAR-Honda holdet satte i april ny banerekord på Circuit de Catalunya. Han forventer at gentage bedriften under løbet, selv om han har haft en dårlig start på sæsonen.
Skotten David Coulthard nævnes som en af løbets outsidere. Efter en skuffende sæson i fjor som førstekører for McLaren-Merecedes er han skiftet til Red Bull Racing, som debutterer denne sæson.
Billetsalg
Circuit de Catalunya
Real Automóvil Club de Catalunya
Telefon 935 719 771
www.circuitcat.com
www.formula1.com
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Maj 2005
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Maj 2005

