På klinikken har vi modtaget følgende læserbrev:
”Vi er en lille gruppe danskere og nordmænd med interesse for madlavning, og vi læser med stort udbytte dine og Inger Marie Haut’s sundhedsartikler i Solkysten. Vi spiser/drikker overvejende økologisk, men efterhånden aner vi ikke, hvad vi propper i munden, hvis vi i nødstilfælde må anvende hele eller delvise færdigretter.
Det er efterhånden længe siden, vi gik i skole. Dengang lærte vi salmevers og tysk terpede vi med en kasserollebøjning, som absolut ikke havde noget med tilberedning af mad at gøre. Trods fabrikanternes oplysninger på emballagen om indholdet, må vi indrømme, at vi ikke forstår ret meget, så vi har et spørgsmål: Findes der på dansk letlæselig litteratur, som kan hjælpe os ikke-akademikere med at forstå det rette indhold, som står på disse uforståelige etiketter?”

E-numre
I EU fortæller varens ingrediensliste, hvilke tilsætningsstoffer der i maden, og hvilken kategori tilsætningsstoffet hører til. Et E-nummer på etiketten betyder, der er fælles regler for brugen af stoffet.

Numrene refererer i grove træk til følgende:
Farvestoffer: E 100-199
Konserveringsstoffer: E 200-299
Antioxidanter: E 300-399
Konsistensmidler: E 400-499
Andre stoffer: E 500 og derover (f.eks. hævemidler, smagsforstærkere og sødestoffer).

Kun godkendte tilsætningsstoffer må bruges i fødevarer, og stoffet må kun bruges i den mængde, der er teknologisk behov for. Men nogle lande har frivilligt skærpet kravene til sig selv. I Danmark har der været tradition for, at basisfødevarer og mad, der især er beregnet til børn, ikke indeholder farvestoffer. De fælles regler for alle EU-lande betyder imidlertid at det er tilladt at bruge farve til yoghurt. Yoghurt betragtes nemlig som en dessert i de fleste lande, og desserter må gerne indeholde farvestoffer. Mejeriforeningen i Danmark indgik i 1990'erne en frivillig aftale om ikke at bruge farve i frugtyoghurten til det hjemlige marked. Ligeledes foreligger en særaftale om fastholdelse af de noget strengere regler for anvendelse af nitrat, nitrit og sulfit i fødevarerne, der i større mængder er sundhedsskadelige.

Holdbar i månedsvis
Som hovedregel gælder, at jo mere forarbejdede fødevarerne er, jo flere tilsætningsstoffer er der i dem, og jo længere kan de holde sig. Tænk blot på hvordan kiks, småkager, chokolade- og frugt-barer samt chips kan ligge i månedsvis på supermarkedets hylder og stadigt være sprøde, når vi spiser dem.

Når der på ”light” produkter såsom yoghurt, mayonnaise, forskelligt slags kødpålæg og salater reklameres med lavt fedtindhold, er der ofte tilsat kunstigt sødemiddel for at produktet kan have et lavt kalorieindhold og alligevel holde smagen. Der er tillige ofte tilsat hvedemel og andre stivelses- og fortykkelsesmidler – de såkaldte emulgatorer.

Når amerikanerne opfinder en olie, der ikke er en olie og ikke feder, kan enhver regne ud, at der må være en masse kemikalier i.
Ihukommende den truende fedme- og sukkersyge-epidemi kunne vi spørge os selv, hvad sukker har at gøre i babymad, andet end at vende den nyfødte til, at mad skal smage sødt.

En god bekendt fortalte, at han bagest i sit køleskab havde ”glemt” en pakke rugbrød i flere måneder. Den var så god som ny, da han åbnede den. Hvad mon der var proppet i det rugbrød, så det kunne holde så længe?

En slankemenu
Jeg kunne tænke mig at indskyde et eksempel på en typisk slankemenu, som en patient førte ved hjælp af ”low fat” og ”light” produkter.

Morgenmad: Frugtyoughurt light ( med det kunstige sødemiddel aspartam) med corn flakes (mange morgenmadsprodukter er fulde af sukker), et glas sukkerfrit appelsinjuice (sødet med sorbitol) og en kop kaffe.

I løbet af formiddagen en knasende energibar med kunstige sødemidler og transfedtsyrer for at holde den sprød.

Kryddersild til frokost (sild på glas er halvkonserves med konserveringsmidler), fedtfattig smøreost ”light” (fyldt med fortykkelsesmidler og stabilisatorer), slanke-salami (pumpet med nitrit for at den kan holde sig) på en skive toastbrød (uden sukker, cholesterol og salt) med et par tomater og grøn peber til.
Til eftermiddagsteen et par sukkerfri grovkiks med sukkerfri marmelade (igen kunstige sødemidler, der ved overdosering kan give diarre).

Hen på eftermiddagen et par sukkerfri bolsjer, købt på apoteket, der gav luft i maven pga. de kunstige sødemidler.

Til aftensmaden en færdiglavet pizza fra fryseren, varmet i mikroovnen. Dertil et par skiver tomat, løg og grøn peber med færdiglavet ”light” salatdressing uden kalorier (sødet med sødemidler og masser af fyldstoffer).

Hvert produkt har isoleret set ikke så mange tilsætningsstoffer i sig, men samlet over en dag, en måned eller et år kan det blive til en hel del. Vi kan godt tåle lidt – men risikerer at blive syge af det, hvis vi får for meget.

Forbrugeroplysning
Som læserbrevet viser, er der brug for information om hvordan vi finder vej i varedeklarations-junglen. En dame udbrød overrasket på vort slankekursus efter at have læst deklarationen på en flaske grøntsagsjuice: ”Der er jo kulhydrater i – den feder!” Men der er flere slags sukkerstoffer. De langsomt optagelige fra grøntsagsgruppen lægger ikke kilo på bagen på samme måde som de hurtigt optagelige i slik, læskedrikke, kager og frugter.

I min ungdom var jeg på kanotur i Nordsverige uden for almindelige butikkers rækkevidde. Vi spiste derfor store mængder dåsemad og fik belægninger på tænderne og ildelugtende tynd mave. For at tingene kan holde sig i dåser er det nødvendigt med konserveringsmidler, men igen - jo færre jo bedre. Det samme gør sig gældende med kødpålæg, der kun kan holde sig, hvis det er tilsat konserveringsmidler – uden dem risikerer vi at få pølseforgiftning. Det er selvfølgelig sundest og bedst at spise rene varer, som ikke er fyldt med tilsætningsstoffer – eller med færrest mulige.

Mere om tilsætningsstoffer og de forskellige grupper kan for dem, der har mulighed for at gå på nettet, hentes på læsevenligt dansk på hjemmesiden www.foedevarestyrelsen.dk. Om basal daglig kost kan læses mere i Kroppens Kemi eller Kaos af Inger Marie Haut, der findes i Dansk Spansk Samvirkes biblioteker.

Artiklen er skrevet i samarbejde med IM Haut, MS. Nutrition.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---