Vi oplever i denne tid et meget kedeligt eksempel på, hvad der sker, hvis risikoen er for stor, og der samtidig – tilsyneladende – sker svindel. Det med svindel, kan man jo ikke gardere sig imod. Eller kan man?

Ja, det kan man måske, hvis man vælger et stort, anerkendt pengeinstitut, eller finansiel rådgiver. Et foretagende, der har en stor kapital under forvaltning, og som har en lang årrække bag sig med et godt renommé. Jeg ved godt, at for snart 100 år siden, var der en vis Hr. Alberti, der svindlede med nogle millioner i daværende Bondestandens Sparekasse, og så var han oven i købet også justitsminister, men mon nogen i dag vil forbinde ordførende direktør Peter, for at være en risikabel person i spidsen for en stor dansk bank? Nej. Uanset om efternavnet er Straa-rup eller Schütze. Men for 100 år siden havde man heller ikke de samme tilsynsmyndigheder og kontrolmuligheder med dem, man betroede sine penge til.

I dag, hvor vi har det store indre marked i EU, for ikke at sige hele verden, er man udsat for en sand flodbølge af tilbud om ”store afkast og lille risiko”, hvilket er en cocktail, der omgående skal vække mistro; for det kan ikke lade sig gøre. Jeg vil ikke citeres for, at man skal holde sig til enten Danske Bank eller Unibank, de to store, danske kæmper. Der findes andre mindst lige så solide institutioner i EU, man kan bruge lige så sikkert. Her har Luxembourg gjort sig til det finansielle centrum, hvor man kan få råd og hjælp, ofte også af dansktalende rådgivere.

Man skal sørge for at sprede sine risici bedst muligt og ikke lægge alle sine æg i samme kurv. Hvis der er flere landes finansielle institutioner involveret, for eksempel i de i øjeblikket så populære strukturerede og garanterede produkter, hvilket lands lovgivning er man så beskyttet af?

Det aktuelle, skræmmende eksempel drejer sig om et dansk børsmæglerselskab, der er underlagt alle mulige tilsyn og kontroller efter dansk lovgivning. Danske banker har en indskydergaranti på op til 250.000 kr. Men, det pågældende børsmæglerselskab var i virkeligheden kun et salgsselskab for sit tyske moderselskab og ejer; og så står man pludselig med en maximal garanti på 20.000 euro, eller ca. 150.000 kr., hvis danske kunder da overhovedet er dækket af den tyske indskydergaranti.

Derfor, når man bliver tilbudt højt forrentede, garanterede produkter skal man som udgangspunkt være opmærksom på alle risici, hvis man kan finde ud af dem. Jeg siger ikke, at man ikke skal kaste sig ud i disse investeringer, men man kan jo for eksempel lade være med at ”geare” dem helt op til ti gange, for så bliver risikoen altså virkelig stor, når den garanterede renteperiode udløber. Man skal nok se på salgsmuligheden af produktet en måneds tid, inden garantiperioden udløber. Det er da klart, at man skal se på forrentningen i disse tider, hvor man nærmest skal betale penge til banken for at få lov at sætte penge ind på en konto.

Det er altid nemt at købe investeringsprodukter. Det være sig aktier, obligationer, investeringsbeviser eller de omtalte strukturerede produkter; men husk lige at se på mulighederne for at slippe af med dem igen. Især hvis man har gearet investeringen og lånt penge til den. Hvor likvid er investeringen?

Hvor mange har ikke brændt sig på køb af timeshares? Rigtig mange. Derfor har de brådne kar, der går rundt og sælger useriøse timeshares fået et blakket ry. Det er ikke alle timeshare projekter, der er dårlige, men så koster investeringen også noget henad vejen i vedligeholdelse, gebyrer osv. Det er tilsvarende bankernes krav på en rentebetaling, eller mangel på samme, når man indskyder penge.

I vores øjeblikkelige eksempel med børsmægleren i Danmark, der netop har lukket, var der tale om en meget aggressiv markedsføring over for kunderne. Disse blev sandelig også gjort opmærksom på de store gevinstmuligheder, men måske knapt så meget på de store risici. Nogle af kunderne har indrømmet, at de skam har set skriften på væggen, da de skrev under på aftalen, men vi er jo så vant til, at der ikke sker noget alvorligt alligevel. Når der er svindel indblandet, kan man faktisk ikke gardere sig.

Se nu blot de store skandaler i blandt andet USA, hvor den ene store, internationale virksomhed efter den anden bliver udsat for påstået svindel. Selvom det måske senere viser sig ikke at være tilfældet, så er mistanken og anklagen tilstrækkeligt til at ødelægge virksomheden og den omgivelser. Derfor er det godt, når man har nogle vagthunde til at holde øje med for eksempel de store investeringsforeninger. Her har man for eksempel den anerkendte amerikanske vagthund Morningstar.

Men hvad gør man så, hvis/når en virksomhed som Morningstar kommer i søgelyset?

Nej, det er sandelig ikke nemt at være investor i vores store, internationale verden.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---