Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Der er hver dag travlt på administrationen i Fuengirola.
Der er hver dag travlt på administrationen i Fuengirola.
Fra lokalradio til mediehus
Skrevet af Solkysten
Når talen falder på danske medier på Costa del Sol, er Radio Solymar svær at komme udenom. Skønt den lille dansk-sprogede radio kun sender en time om dagen, er den alligevel blevet en uundværlig del af mange danskeres hverdag - hvad enten man er fastboende eller fast feriegæst.

Og har man sagt Radio Solymar, må man også sige Pia Bruun. Det var Pia Bruun, der for 22 år siden blot lige skulle ned på ferie på Costa del Sol, inden hun startede på Statskundskab på Århus Universitet. For at gøre en lang historie kort gik Pia på sprogskole, mødte en sød fyr og tænkte "Man kunne jo også tage et års orlov"...

Pia blev hængende, fik job på en svenskejet radiostation i en lille sidegade i Los Boliches og fik der sit første møde med både mikrofon og den journalistiske medieverden. Få år efter startede hun Radio Solymar sammen med sin svoger, nu afdøde Leo Carpato.

Eneste vej
til danske nyheder

Der er sket meget med Radio Solymar siden. Virksomheden har udviklet sig fra at sende danske nyheder til herboende danskere til at involvere sig i transmission af DR til Sydeuropa.

Men også på indholdssiden er der sket store forandringer siden 1988.

- Dengang havde danskerne ikke den samme adgang til informationer om, hvad der foregår hjemme i Danmark som i dag. Derfor var radioens opgave at formidle danske nyheder. Omkring 30 procent af nyhederne handlede derfor om, hvad der foregik derhjemme. I dag kan vi tage DR tv, og de fleste kan gå på internettet og læse danske aviser, se tv eller høre radio på nettet. Derfor har danskerne hernede et langt større behov for at vide, hvad der foregår her. Radio Solymar har næsten 100 procent egenproduktion af radio på, for og om Costa del Sol og Spanien, slår Pia Bruun fast.

Radio på flere sprog
Radio Solymar lejer sendetid af Onda Cero, der er en af Spaniens største radiostationer. Den regionale station ligger i Marbella, hvorfra Radio Solymar sender det danske program hver dag mellem klokken 15.00 og 16.00 - og under langt bedre forhold, end da Radio Solymar startede.

- I dag er Radio Solymar andet og mere end bare en dansk radiostation. Vi sender også på tysk og svensk, og radiostationen Onda Cero betragter derfor Solymar som os, der varetager alle sendinger, der ikke foregår på spansk eller engelsk. Skulle der eksempelvis være interesse for nyheder og baggrundsstof på hollandsk, ville radiostationen bede os varetage opgaven, forklarer Pia.

Radio Solymar har tre danske speakere, to svenske og tre tyske. En dansk medarbejder sidder desuden på Solymar's spanske nyhedsredaktion og hjælper med at formidle de spanske nyheder på skandinavisk. Men det er ikke det hele...

Kompleks
formidling

-Vores hjemmeside, www.radiosolymar.com, er også blevet en vigtig del af Solymar's nyhedsformidling til danskerne. Med nyhedsformidling på nettet er vores service til danskerne blevet meget mere kompleks end blot for få år siden, understreger Pia.
Radio Solymar's administrative hovedkvarter ligger i Calle San Salvador i Fuengirola. Det er her, Pia Brun bor sammen med Torben Wilkenschildt - der også er en aktiv partner i Radio Solymar - samt deres to døtre og radiohunden Snoopy. I den del af huset, der rummer administrationen, sidder - foruden Pia og Torben - også en programmør, Francisco "Paco" Mata, samt Janni Gisserup, der har læst informatik og virksomhedsøkonomi. Og det er her, den besøgende for alvor opdager, at Radio Solymar er andet og mere end blot en radiostation.

Tv-mand ved
et tilfælde

-Ja, i august 2002 indgik vi en samarbejdsaftale med DR, hvor vi påtog os markedsføring, distribution af Smartkort og kundeservice til danskerne i Sydeuropa. Til gengæld lagde DR signalerne op på en satellit, så danskerne i Sydeuropa kunne følge med i dansk kultur. Dengang vidste jeg ikke en dyt om den slags - men det kommer jo med erfaringen, forklarer Torben Wilkenschildt og fortsætter:

- Vi fandt hurtigt ud af, at abonnenternes største problem var receiveren – altså modtageren. Når strømmen går – det gør den tit i Sydeuropa – så kan DR kanalerne forsvinde og så ringer de til os, og gerne lørdag aften. Efter en længere udviklingsproces med det danske firma Force lykkedes det at fremstille en receiver, der altid åbner på DR Sydeuropa. De er nemme at betjene - og skulle noget alligevel drille, så kender vi receiveren og kan hjælpe, hvis nogen ringer.

Åbner en dør til regionen
Spørger man Pia Bruun, hvad mediehuset Solymar's vigtigste opgave i dag er, så svarer hun:

- Uanset om det er DR Sydeuropa, vores nyhedsportal på nettet eller Radio Solymar, så handler det hele jo om at formidle nyheder og underholdning til danskere i Sydeuropa. Men jeg ser også gerne, at Solymar medvirker til integration af de herboende danskere. For eksempel siger mange, at når de først har hørt nyhederne på dansk, har de meget lettere ved at høre spanske nyheder senere. Vi deltager også gerne i den lokalpolitiske debat, kritiserer den aktuelle udvikling, sætter fokus på kulturelle begivenheder og opfordrer vores lyttere til at interessere sig for samfundet. Det synes jeg er en vigtig opgave for os!

Mød Radio Solymar på internettet: www.drsydeuropa.com

Naia Bang / Texthuset
Fotos: Radio Solymar
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - April 2005

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga