Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Sol, sommer og saltvand er i høj kurs. Det er tydeligt, da Virum-hallerne for en kort bemærkning danner rammen om udstillingen “Bolig i Frankrig & Spanien”.
Sol, sommer og saltvand er i høj kurs. Det er tydeligt, da Virum-hallerne for en kort bemærkning danner rammen om udstillingen “Bolig i Frankrig & Spanien”.
Dansk fokus på sydeuropæiske boliger
Skrevet af Solkysten
Solen skinner fra en skyfri himmel, da Virum-hallerne åbner dørene for udstillingen “Bolig i Frankrig & Spanien”. ”Vejret er bedre og livskvaliteten højere” lokker en brochure i indgangen. Indenfor venter 60 forskellige udstillere - lige fra de store, danske banker til franske og spanske ejendomsmæglere - spændt på at høre om danskernes drømme. Initiativtagerne er ikke i tvivl, interessen for at flytte til sydligere himmelstrøg er enorm.

”Vi nordboere har altid elsket at opholde os i et varmere og behageligere klima, og i disse år gør mange drømmen til virkelighed. Ikke alle ønsker at flytte permanent, men rigtig mange har i dag mulighed for økonomisk at realisere drømmen,” siger chefredaktør for det danske magasin om Frankrig, ”La Nouvelle France,” Finn Rastén, der er en af initiativtagerne bag messen. I samarbejde med mediebureauet Media-People har ”La Nouvelle France” for andet år i træk arrangeret messen, der sidste år kun omfattede Frankrig.

Mere luksus
Pensionist Karen Jensen er på udkig efter en hyggelig lejlighed på den spanske solkyst.

”Den må gerne være lidt dyr, men til gengæld forventer jeg, at den er indflytningsklar. Jeg er for gammel til alt det der gør-det-selv-pjat,” siger hun.

”Danskerne er - i modsætning til tidligere - ikke bange for, at det koster lidt. Ca. 75 pct. af vores kunder efterspørger et prisniveau på 200.000-300.000 euro, mens de sidste 25 pct. ligger væsentligt over eller under i niveau,” siger Karsten Trend Poulsen fra Livingstone Estates.

Det er en tendens Per Storgaard fra Andersen & Andersen Estates også kan nikke genkendende til:

”Folk efterspørger mere luksus. Især Puerto Banús og Marbella er eftertragtede steder. Det er typisk folk fra 50 år og opefter. Mange unge er også interesserede, men de har svært ved at finde pengene,” siger han.

En god investering
Steen Ravn fra S.R.España er overrasket over danskerne store interesse for Spanien.

”Vi har opdaget, at det danske marked kan mere, end vi umiddelbart tror,” siger han.

Kirsten og Jens Schmidt er på udkig efter en god investering.
”Vi er ikke interessede i at bo i hverken Spanien eller Frankrig. Vi ser det kun ud fra en nøgtern investering,” siger Jens Schmidt.

Og der er mange gode investeringer at gøre i Spanien, men hovedet skal med, når man køber, råder Per Storgaard.

”Hvis man skal gøre en god investering, skal man købe noget, hvor man kan se muligheder. Man skal være indstillet på at bruge 50 pct. mere for at få det rigtige. Det betaler sig i længden. Og så skal man selvfølgelig bruge hovedet. Alt sammen er byggesjusk i forhold til Danmark. Der er mange bygherrer, der udelukkende bygger for at tjene penge. Dem undgår vi,” siger han.

De gode råd fortsætter. Udenfor er solen ved at overbevise om, at Danmark er dejligst. Indenfor fortsætter drømmene om et liv uden for Danmarks trygge rammer.

Dorthe Neuert
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - April 2005

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga