Den hvide villa ligger nær en larmende og stærkt trafikeret rundkørsel i Torremolinos. Udsigten fra villaens lille indhegnede have er til stor parkeringsplads. Men for de 18 børn, lærer og skoleleder Ruth Bjørnsfeldt og Kim Brossmann, der arbejder som frivillig hjælpelærer, er stedet her intet mindre end paradis. Eller måske ville det være mere korrekt at kalde det Asgård. Vi befinder os nemlig i den danske lilleskole Bifrost - og i den nordiske mytologi er Bifrost jo regnbuebroen mellem menneskenes sted Midgård og asernes hjem Asgård.

- Jeg plejer nu at sige til eleverne, at for enden af regnbuen er der en krukke guld - og at det er dem, der er guldet. Det kan de godt lide at høre, fortæller Ruth Bjørnsfeldt.

At der er så stor glæde over den hvide villa nær rundkørslen skyldes, at lilleskolen indtil for nylig holdt til i den danske forening i Torremolinos.

- Der var der ikke mulighed for, at børnene kunne komme udenfor og lege i frikvartererne. Det kan de her - og det er altså nogle helt andre børn, vi har fået nu, slår Ruth fast.

Mange klassetrin
I de to klasseværelser har de 18 børn travlt med dansk - iblandet noget geografi og historie. Eleverne er mellem seks og 18 år, så der undervises på mange niveauer samtidig.

- Det er jo et supplement til de spanske skoler. Her hos os lærer de dansk, engelsk, spansk og matematik, og vi følger de danske læseplaner. Vi har tre elever, der pendler mellem Costa del Sol og deres skole hjemme i Danmark, og her er vi i tæt dialog med deres skoler. Og det er glædeligt at opdage, at de ingen problemer har med at følge med deres klassekammerater, når de kommer hjem, påpeger Ruth, mens hun cirkulerer rundt mellem bordene og hjælper hver enkelt elev. Så fortsætter hun:

- Det er klart, at det er en stor faglig udfordring at undervise differentieret - altså på så mange niveauer samtidig. Det kræver, at jeg planlægger undervisningen for hver enkelt elev - i alle fag. Vi har haft de første elever hjemme i Danmark til dansk folkeskoleeksamen, og de har klaret sig flot.

Kim Brossmann supplerer:
- Vi skylder eleverne at sikre, at de lærer at tale begge sprog, så de kan begå sig såvel her som hjemme i Danmark.

Plads til omsorg
Ruth Bjørnsfeldts viden om sine 18 elever er lige så stort som hendes engagement. Hun ved, hvis en elev savner Danmark og kammeraterne, hvis der måske er problemer hjemme, hvis en elev er bange for at skulle flytte igen - og så videre. Og med kun 18 elever - og hjælp fra Kim Brossmann - er der altid tid og overskud til at støtte den elev, der har brug for lidt ekstra omsorg og opmærksomhed. Det er også en af forklaringerne på, at hun maksimalt vil have 20 elever i sin skole.

Den 56-årige lærer og skoleleder kunne ellers have siddet i et trygt job hjemme i Danmark. Men...

- Jeg havde været lærer i Fredericia Kommune i næsten 25 år, og jeg syntes, jeg havde prøvet alle de udfordringer, der var - været lærerådsformand, siddet i skolebestyrelsen, startet nye projekter og så videre. Nu ville jeg prøve noget nyt, så jeg fik bevilget tre års orlov og rejste tre måneder før mit 25 års lærerjubilæum, fortæller Ruth.

Hadede Spanien i starten
Ruth Bjørnsfeldt kom til Costa del Sol for fire år siden og startede med at undervise først én elev hjemme hos eleven. Så steg antallet af elever, og da der var fire elever, flyttede lilleskolen ind i Dansk-Spansk Samvirkes lokaler.

En af de første elever, hun fik, var Camilla Hjelm, der i dag er 11 år.
- Jeg var ni år, da vi flyttede til Spanien. Min far er syg, og vejret hernede ville være bedre for ham. Jeg syntes, det var spændende at skulle flytte herned - men efter to dage hernede hadede jeg det! Jeg skulle egentlig have startet i en spansk skole, men mine forældre og jeg blev så enige om, at det nok var bedre, hvis jeg startede hos Ruth i stedet, fortæller Camilla og fortsætter:

- På det tidspunkt var der kun to drenge - på 13 og 17 år - og så mig. Det var rigtig "øv". Men nu er der kommet flere piger i skolen, også på min egen alder. Så nu nyder jeg det.

Lærer mere
Camilla, der nu går i femte klasse, savner stadig Danmark i ny og næ.
- Den spanske hverdag er meget anderledes end den danske. For eksempel kommer børnene ikke bare ud og leger efter skoletid. De sidder meget hjemme - så det gør jeg også. Men jeg har talt med mine forældre om, at jeg skal til at gå til noget sport. Måske svømning eller ridning, funderer Camilla.

Hun er ikke bange for at komme bagud i forhold til sine gamle klassekammerater hjemme i Randers.

- Nej! Vi får jo de fag, vi skal have - og vi lærer altså mere her, end jeg gjorde hjemme i Danmark. Måske fordi vi arbejder mere koncentreret. Vi har jo også lektier for. Og jeg regner da med, at jeg skal hjem til Danmark og op til folkeskolens afgangsprøve, når jeg er færdig med at gå her, fortæller Camilla, der gerne vil arbejde med dyr, når hun bliver voksen.

Nye fag
Efter sommerferien skal Camilla og hendes jævnaldrende til at have et nyt fag; tysk. Og Ruth Bjørnsfeldt har planer om at indføre gymnastik også, nu hvor skolen har fået noget mere plads.
Skoledagen er ved at være slut. Eleverne går normalt i skole fra kl. 9.00 til 12.00 tre dage om ugen - og til kl. 13.00 to dage. Men efter sommerferien bliver skoledagen udvidet, så eleverne går til klokken 13.00 alle dage. Samtidig bliver der oprettet en ”fritidsordning ” to eftermiddage om ugen, så børnenes sociale behov kan tilgodeses.
Mens hjælpelærer Kim synger børnesange med de mindste elever, fortæller Ruth:

- Skolen er jo totalt privatfinansieret. Forældrene betaler selv for deres børns skolegang. Men selv om det da er en udgift, er vores lilleskole billigere end de engelske privatskoler hernede. Og så slipper eleverne jo for skoleuniformen.

Kulturchok
Omkring de spanske skoler siger den danske lærer:
- For et barn, der har gået i folkeskole hjemme i Danmark, er mødet med den spanske skole et stort kulturchok. Det er ikke bare sproget - også selve undervisningsformen, skolekulturen og religionen, der er anderledes. Jeg tror faktisk, det kommer bag på mange danske forældre, hvor stor forskellen egentlig er. Og hvor utroligt svært det er for deres børn at få spanske kammerater. For de helt små, der starter i skole hernede, er problemet ikke så stort. Man har barnet først startet med at lære på dansk, så er det vanskeligt. Flere af de elever, jeg har haft, har prøvet kræfter med det spanske skolesystem først...

Tryghed og respekt
Forældrene er kommet for at hente deres børn. Ofte skal de hente flere børn, for skolens forældre er gode til at aftale køre-ordninger. Og mens Ruth og Kim vinker farvel til de 18 elever, fortæller Ruth om skolens værdigrundlag:

- Bifrost skal være præget af tryghed og respekt. Børnene skal vide, at vi kan lide dem - så kan de lære ALT!

Den sidste elev er blevet hentet, og Ruth og skole-hunden Chappi skal hjem til Torre del Mar, hvor hun underviserer voksne i spansk om eftermiddagen. Hendes orlov hjemme fra Fredericia er for længst udløbet, og hun har derfor sagt op i erkendelse af, at hendes fremtid er her, hvor regnbuen ender - hos sine "guld-unger".

Naia Bang / Texthuset
Fotos: Poul Frey Skøtt

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---