Efter i de seneste måneder at have jaget en ordentlig skræk i livet på Marbellas politikere og borgere, har Junta de Andalucía spillet ud med et kompromisforslag. I Marbellas kommende byplan vil autonomregeringen skaffe plads til 25.000 boliger, som er blevet ulovligt opført siden 1991. Andre 3700 ulovlige boliger holdes derimod uden for den nye byplan. Det kan i praksis betyde at sidstnævnte skal rives ned, hvis det beordres af domstolene.

Junta’ens udspil modtages trods alt med lettelse af de lokale erhvervs- og borgerorganisationer, mens Marbellas borgmester Marisol Yagüe slår sig i tøjret. Hun har imidlertid ikke lang line. Kommunen er officielt ansvarlig for byplanens udarbejdelse, men måtte for halvandet år siden acceptere at planen blev udarbejdet i samarbejde med Junta’en. Desuden er den barske realitet at Marisol Yagüe har været passiv partner i dette samarbejde. Redaktøren – arkitekten Manuel González Fustegueras - viste ikke engang byplan-udkastet til kommunen, før det var godkendt i Junta’en.

Efter 14 års lovløse tilstande i Marbellas nybyggeri er tilsynsmyndigheden (autonomregeringen) ikke parat til at tolerere flere uregelmæssigheder. Nu er Marisol Yagüe under stærkt lokalt pres for at sætte sig til bordet med Junta’en og forhandle om byplanens endelige udformning, så denne kan lægges frem til vedtagelse i byrådet. Det kræver at hun bider den sidste rest af stolthed i sig. Junta’en vil ikke forhandle, så længe kommunen fortsætter med at ignorere domstolskendelserne og give ibrugtagnings-tilladelser til ulovlige byggerier.

Junta’en vil åbne et informationskontor for at informere borgerne om byplan-udkastet og dets konsekvenser. Materialet bliver også oversat til engelsk. Folk kan i øvrigt holde sig orienteret på Junta’ens hjemmeside www.andaluciajunta.es.

Kompensation
Af udkastet til ny byplan fremgår det at ca. 30.000 boliger er opført i strid med planen fra 1986, den eneste gyldige ifølge en nylig dom i Andalusiens Højesteret. Det er endnu flere end de 20.000, man havde gættet på. I alt findes der ifølge Junta’en 80.000 boliger i Marbella.

De 25.000 ulovlige boliger, som Junta’en er parat til at optage i den nye byplan, bliver ikke lovliggjort uden videre. Hver sag skal studeres for sig. Der er typisk tale om en tættere bebyggelse end tilladt, hvilket medfører en ekstra belastning for områdets infrastruktur.

Denne ekstra belastning skal der kompenseres for. Junta’ens hensigt er dels at kommunen stiller jord til rådighed for ny infrastruktur, dels at bygherrerne finansierer denne med merfortjenesten, som de har strøget ved at blæse på gældende lov.

Spørgsmålet er om det er juridisk og praktisk muligt at skaffe pengene på denne måde. En anden usikkerhed knytter sig til merudgifterne, som private ejere af de omstridte boliger risikerer at blive pålagt i samme forbindelse. Arturo Moya – kommunens koordinator – mener det er ulovligt at kræve merbetaling af boligejere, som i god tro har købt deres ejendom. Junta’en lader muligheden stå åben.

Under alle omstændigheder er disse ejeres situation langt tryggere end den tegner for ejerne af de sidste 3700 ulovlige boliger. Disse boliger bliver holdt uden for den nye byplan, fordi de ligger i landzone, i beskyttede naturarealer eller på områder der var reserveret til infrastruktur af strategisk vigtighed.

Disse boligers skæbne overlader autonomregeringens minister for offentlige arbejder, Concepción Gutiérrez, til domstolene. Disse har været forsigtige med ikke at give ordrer til nedrivning, fordi de på deres side afventer et klart politisk udspil. Her eksisterer således den samme usikkerhed som hidtil om fremtiden.

Borgmester Marisol Yagüe har gjort forsvaret af boligejernes rettigheder til kernen i sin modstand mod autonomregeringens oplæg. ”Jeg går ikke med til at nogen borger skal betale. Concep-ción Gutiérrez har ringe respekt for boligejernes rettigheder,” siger Yagüe.

Marbellas borgere får nok at snakke om når planen lægges frem til offentlig debat. Det sker når byrådet har behandlet og godkendt forslaget.

Fremtiden
Marbellas fremtidige udbygning kommer ifølge Junta’ens udspil i meget faste rammer – mere end promotorer og bygherrer bryder sig om. Halvdelen af kommunens areal på 12.000 hektarer skal holdes fri for alt nybyggeri. På det resterende areal gives der tilladelse til opførslen af 50.000 nye boliger, det vil sige dobbelt så meget som det forudses at kommunen får behov for i de næste 15 år.

På det punkt er José Prados, formand for Asociación de Constructores, radikalt uenig. – De 50.000 boliger dækker kun efterspørgslen i de kommende tre, fire år, hævder han.

Centro de Iniciativas Turísticas (CIT), der repræsenterer 600 lokale erhvervsdrivende, foretrækker at se de positive aspekter ved Junta'ens udspil. – Muligheden af at lovliggøre 85 pct. af de ulovlige boliger er en lettelse for folk, der har købt bolig i god tro, og som ikke kunne sove om natten af bekymring for fremtiden, siger formanden Miguel Gómez, der dog ikke tror at planens udgangspunkt – et indbyggertal på 110.000 indbyggere i dagens Marbella – er realistisk.

I øvrigt lokker planen med ny infrastruktur som en hårdt tiltrængt, ekstra omfartsvej om Marbella, samt en lystbådehavn i San Pedro de Alcántara.

pod.


KORTE NYHEDER

Regeringen søger dialog med ETA
Spaniens antiterrorist-politik tog en kovending i maj, hvor parlamentets underkammer vedtog at starte en dialog med terroristorganisationen ETA, under den forudsætning at ETA først opgiver den væbnede kamp for et uafhængigt Baskerland.
Forslaget blev vedtaget med 197 stemmer imod 147. Alle partierne støttede regeringens forslag, bortset fra det konservative Partido Popular, hvis leder Mariano Rajoy bedømte initiativet meget hårdt. ”Et demokratisk parlament har givet ETA status som politisk samtalepartner,” sagde han.
Rajoy frygter, regeringen bag kulisserne allerede er nået til enighed med ETA og de moderate baskiske nationalistpartier om en løsning på Baskerlandets fremtid. Det benægtes af ministerpræsident José Luis Rodríguez Zapatero.
”Jeg er parat til at løbe en risiko for at starte en fredsproces, og jeg har brug for parlamentets støtte til at sondere mulighederne,” sagde Zapatero.
De fleste venter at en eventuel fredsproces vil strække sig over flere år. ETA gav en advarsel herom, da fire bomber eksploderede i lige så mange baskiske firmaer dagen inden parlamentets debat og afstemning. Ingen mennesker kom til skade ved attentaterne.
Zapatero fremsatte sit forslag om dialog med ETA, og betingelsen for en sådan dialog, umiddelbart efter den årlige debat om nationens tilstand. Her udløste antiterrorist-politikken og specielt ETA en følelsesbetonet debat mellem ham selv og Rajoy. Den konservative leder klarede sig bedst verbalt, men bagefter viste meningsmålingerne at et stort flertal i befolkningen vurderede Zapateros holdninger mere positivt.
Aftalen mellem Spaniens to store partier om en fælles anti-ETA front er i praksis ophørt med at eksistere. ”I dag har vi kun sorgen over ofrene til fælles,” sagde Zapatero under debatten om nationens tilstand. Ironisk nok var det ham selv, der som oppositionsleder insisterede på nødvendigheden af en fælles front mellem de store partier.


------------------------------------------------

Jagt på den sidste sorte arbejdskraft
691.059 illegale indvandrere benyttede regeringens tilbud om at søge amnesti inden fristens udløb den 7. maj, oplyste arbejdsminister Jesús Caldera.
Regeringen holder fast ved at der ikke bliver tale om fremtidige amnestier. I de kommende måneder træder anden del af immigrations-politikkens indhold i kraft: En stødplan rettet mod de arbejdsgivere, der ikke har samarbejdet med myndighederne om at lovliggøre forholdene for den indvandrede arbejdskraft. 1600 arbejdsinspektører venter at aflægge 200.000 kontrolbesøg på arbejdspladserne inden årets udgang.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---