Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Nu kan du sænke dit blodtryk uden medicin
Skrevet af Solkysten
Utroligt mange mennesker lider af kronisk forhøjet blodtryk. En stor del er imidlertid ikke klar over, at de er berørt af dette potentielt livstruende problem, hvorfor skadevirkningerne af sygdommen ofte kommer snigende. Ikke overraskende kaldes forhøjet blodtryk populært for ”den stille dræber”. Hvis ikke man sørger for at komme under behandling for kronisk forhøjet blodtryk, kan det i det lange løb have en ødelæggende indvirkning på de indre organer og generelt belaste hjerte og pulsårer unødigt.

Medicinsk behandling kombineret med nødvendige kostomlægninger er den mest udbredte strategi, men mange mennesker har bivirkninger af medicinen. Hvad så – findes der alternativer? Ja, ny australsk forskning dokumenterer, at det naturligt forekommende stof, coenzym Q10, som kroppen selv danner (i leveren) og i øvrigt er afhængig af for at kunne producere energi i cellerne, har en effektivt blodtrykssænkende effekt – tilmed uden bivirkninger.

Nyeste viden
Den videnskabelige forskning, som blev præsenteret ved en international kongres i Los Angeles i sidste måned, viser at tilskud af coenzym Q10 som kapselpræparat uden videre kan anvendes som erstatning for blodtrykssænkende medicin, da stoffet resulterer i en betydelig sænkning af såvel det øvre som det nedre blodtryk. Som en ekstra gevinst ser man ikke de bivirkninger, som ofte ses ved regelmæssig anvendelse af blodtryks-medicin.

Det australske forskerteam under ledelse af Dr. Franklin L. Rosenfeldt, fra The Cardiac Surgical Research Unit, Alfred Hospital, i Australien, udførte en såkaldt meta-analyse, som er en videnskabelig gennemgang og vurdering af de mest veldokumenterede undersøgelser indenfor det aktuelle område. I dette tilfælde blev det til 12 undersøgelser af coenzym Q10’s effekt på forhøjet blodtryk.

Flot blodtryksfald
I samtlige undersøgelser førte coenzym Q10 til et flot fald i det øvre (systoliske) blodtryk på mellem 12 og 17 mm Hg (kviksølvsøjle), hvor det nedre (diastoliske) blodtryk i samme undersøgelser faldt med 8-10 mm Hg. Til sammenligning var der hos de patienter, som fik identiske piller med et inaktivt snydestof (placebo), et ubetydeligt fald på to mm Hg (øvre blodtryk) og en stigning (!!) på en mm Hg (nedre blodtryk). *)

Man bør altid rådføre sig med sin læge, inden man bytter sin medicin ud med et alternativ, og de australske forskere har da også tydeligt tilkendegivet, at der skal yderligere forskning til, før man kan sige noget endegyldigt om den blodtrykssænkende virkning af coenzym Q10. Men som det ser ud nu, er der meget, der tyder på, at stoffet kan komme til at spille en vigtig rolle i fremtidens behandling af forhøjet blodtryk, især fordi det er effektivt samtidigt med at være fri for bivirkninger.

Bjørn Falck Madsen

*) ikke alle 12 undersøgelser blev udført med en kontrolgruppe og placebo



Hvad er Q10?
Coenzym Q10 eller bare Q10 er det stof, som celler behøver for at kunne producere energi af fedt, kulhydrat og protein. Stoffet bliver dannet i leveren, og vi får en smule af det tilført fra kosten (sardiner, soja, svinekød, oksekød og broccoli er nogle af de fødevarer med størst Q10-indhold). Forskere har påvist, at der hos personer med kronisk hjertesvigt er unormalt lave Q10-værdier i kroppen. Ikke så underligt mangler denne gruppe af patienter hjertemuskel-kraft til at pumpe blodet rundt i organismen, da deres celler ikke kan danne nok energi. Q10-tilskud er i dag en anerkendt supplerende behandling mod kronisk hjertesvigt.
Derudover kan stoffet som beskrevet også hjælpe ved forhøjet blodtryk, og man har ligeledes fundet en gavnlig virkning ved parodontose.
Coenzym Q10 kan købes i håndkøb, og der findes allerede en række forskellige produkter i handelen. Det præparat, som har bedst videnskabelig dokumentation for sin biologiske optagelighed i organismen er Bio-Qinon Q10, der bliver fremstillet af den danske virksomhed Pharma Nord i Vejle.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juni 2005

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga