Farlig livvagt
Skrevet af Solkysten
Det er en rapport, som ikke stiller Rosa Agüera i noget godt lys. Men det samme kan siges om livvagten, som i detaljer har beskrevet hendes dagligdag til glæde for potentielle attentatmænd. Málagas byrådsmedlemmer fik livvagt i år 2000 efter at ETA havde dræbt José María Martín Carpena ved et attentat.
Har livvagterne et bijob som går ud på at udspionere byrådsmedlemmerne. Oppositionen forlanger svar af Rosa Agüeras overordnede, borgmester Francisco de la Torre, som altid har haft et kølig forhold til sin partifælle. De la Torre benægter selvfølgelig beskyldningerne, beklager lækagen, og trækker Rosa Agüera i ørerne. Fremover bedes hun også møde på kontoret uden for lønningsdag. Borgmesteren tog ikke imod tilbuddet fra livvagternes koordinator, der tilbød at træde tilbage efter lækagen.
Hvem var da ansvarlig for denne? Måske den desperate livvagt, der ikke så anden udvej for at blive fritaget for sit daglige 8.30 til 24 mareridt blandt gejstlige, damefrisører, modehandlere og tapasnydere. Byrådsmedlemmerne afgør selv, på hvilke tidspunkter af dagen det er påkrævet med livvagt, og Rosa Agüera har trods sin lave politiske og arbejdsmæssige profil ikke ønsket at udsætte sit kostbare skind for den mindste risiko.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juni 2005
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juni 2005

