Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Dyrevenner protesterer mod gaskammer
Skrevet af Solkysten
Hvad er mest humant – gaskammer eller en giftindsprøjtning? Debatten føres ikke i USA, men i Málaga, hvor dyreværnsforeningen Sociedad Protectora de Animales har samlet 17.000 underskrifter med et krav til kommunen om at lukke gaskammeret i internatet for hjemløse hunde, der ligger i bydelen Ciudad Jardín.
- Efter at have talt med mange eksperter, er vi sikre på at en sprøjte er den bedste løsning. Gassen virker efter 15-20 minutter, og dyrene lider forfærdeligt, siger dyreværnsforeningens formand, José Carlos Cabra.
Den ansvarlige rådmand Patricia Marín oplyser at de fleste spanske kommuner bruger gas til aflivningerne, og at dette ikke bør give anledning til social alarm.
- Jeg blev også dårlig da jeg første gang hørte herom, men teknikerne fortæller mig at døden indtræffer i løbet af 20 sekunder, og at metoden er den mest smertefri der eksisterer, siger rådmanden. Hun oplyser at giftindsprøjtningerne dog anvendes til hvalpe og store hunde. I øvrigt opfordrer hun borgerne til altid at tænke sig om en ekstra gang, inden de anskaffer et kæledyr.
- For medarbejderne er det også en traumatisk oplevelse at skulle aflive herreløse dyr, siger hun.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Maj 2005

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga