
Mediebureauet har kontor og callcenter i Fuengirola.
Nyt konsulentbureau i Fuengirola
Skrevet af Solkysten
FatBoyMedia er et nydannet konsulenthus med fire divisioner: virksomhedsrådgivning, mediabureau, reklamebureau og callcenter. Firmaet løser desuden alle opgaver indenfor salgsstrategi/optimering, medieplanlægning, markedsføring, grafisk udvikling, markedsovervågning, mødebooking, analyser og salg.
- Det har længe været vores vision at vores aktiviteter skal udvides til Sverige og Norge i løbet af 2005 og på længere sigt Tyskland, England og Spanien med administrativt kontor i de enkelte lande, fortæller firmaets repræsentant i Fuengirola, Jacob Laurvigen, og forklarer samtidig at det er tilfældighederne der gør, at bureauet allerede nu slår sig ned i Spanien.
- Vi ser frem til etablering i Fuengirola. Jeg er overbevist om, at der er mange herværende skandinaviske firmaer, der har brug for en hjælpende hånd med alt inden for salg og reklame, slutter den danske initiativtager.
FatBoyMedia blev stiftet i 2004 af Jacob Laurvigen og Claus Segato. Derudover er Thomas Kryger tilknyttet som konsulent og bestyrelsesmedlem.
Alle er tidliger ansatte i Jubii - Jacob Laurvigen som sales manager, Claus Secato som account manager, og Thomas Kryger som salgsdirektør. De har imidlertid også ballast fra helt andre sider. Jacob Laurvigen har tidligere drevet konsulentvirksomheden OPM og belysningsvirksomheden HALOS. Claus Segato har siddet som team leder i callcentret 3C, og Thomas Kryger har i 12 år været annoncechef på Ekstra Bladet.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Maj 2005
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Maj 2005

